Eksperter har undersøgt alle komponenter i iPhone 8 og 8 Plus: Her er den rå pris for de nye iPhones

Apples nye iPhone 8 og iPhone Plus er prissat højere end tidligere iPhone-modeller. Nu har et analysefirma undersøgt, om prisen for de rå komponenter og selve produktionen også er tilsvarende højere.

Artikel top billede

De to nyeste iPhone-modeller på markedet, iPhone 8 og iPhone 8 Plus, som Apple lancerede i sidste måned, er prissat højere end iPhone 7-modellerne var, da de blev lanceret.

Ja, faktisk er det de dyreste iPhones nogensinde. 

En almindelig iPhone 8 koster 6.199 kroner med 64 GB lagerplads og 7.549 kroner for en model 256 GB lagerplads.

Til sammenligning kunne man ved lanceringen af iPhone 7 få den mindste model for 5.799 kroner - altså omkring 400 kroner mindre.

Også iPhone 8 Plus er dyrere end sidste års iPhone 7 Plus. iPhone 7 Plus kostede 6.899 kroner for den billigste Plus-model med 32 GB lager, mens man måtte betale 8.699 kroner for udgaven med 256 GB lager.

Med iPhone 8 Plus er prisen hævet til 7.099 kroner for den mindste model med 64 GB lagerplads, mens det koster 8.499 kroner for 256 GB lagerplads.

Læs mere om priserne: Det kommer de ny iPhones til at koste: Ny topmodel kommer til at koste mere end 10.000 kroner

På det amerikanske marked er prisen hævet med henholdsvis 50 dollars og 30 dollars for med iPhone 8 og iPhone 8 Plus.

Det gode spørgsmål er dog, om priserne stiger, fordi Apple har højere udgifter til udvikling, materialer og produktion med de nye iPhones - eller om det simpelthen skyldes, at Apple vurderer, at man godt kan hæve priserne, uden at det går ud over salget.

Apple vil i den forbindelse nok fremhæve, at prisen blandt andet er hævet på grund af, at de nye iPhone 8-modeller har bedre skærme, bedre kameraer og en ny hurtig seks-kernet processor, A11 Bionic.

Det koster en iPhone 8 Plus i virkeligheden

Analysefirmaet IHS Markit har nu gennemgået indmaden og komponenterne i iPhone 8 og 8 Plus og skriver på den baggrund, at en iPhone 8 Plus med 64 GB indeholder materialer og komponenter for lidt mere end 288 dollars, omkring 1.815 kroner, hvilket er et højere beløb end ved tidligere modeller.

Når man lægger de 7,36 dollars i produktionsomkostning per telefon oven i det beløb, lander den samlede pris på 295 dollars. Det svarer til 1.856 kroner og er cirka 107 kroner (17 dollars) mere end det beløb, der var resultatet af den samme undersøgelse med iPhone 7 Plus.

Ved den almindelige iPhone 8 vurderer IHS Markit, at prisen for de rå materialer og komponenter lander på omkring 1.560 kroner - det er 60 kroner mere end i iPhone 7.

Det kan prisen bruges til

Det er vigtigt at understrege, at det alene er et indblik i, hvad de rå komponenter, der indgår i produktet, koster på markedet.

I regnestykket er eksempelvis ikke medtaget udgifter til produktudvikling, design af produktet, markedsføring og lignende.

Det er dog stadig et interessant indblik, da det kan bruges til at adgøre, om de nye modeller rent faktisk er dyrere at producere og indeholder dyrere komponenter.

Det er rent faktisk tilfældet, konkluderer IHS Markit. Om slutprisen i butikkerne så er for høj, er en lidt anden diskussion. 

IHS Markit skriver, at de højere omkostninger ved iPhone 8-modellerne skyldes flere forskellige ting, blandt andet NAND flash, kameraet, den nye A11-chip og nye komponenter til trådløs opladning.

Læs også:

Så let smadres skærmen på din nye smartphone: iPhone 8 Plus versus Galaxy Note 8

Planen er klar: Sådan vil Apple sikre, at både iPhone 8 og iPhone X storsælger på samme tid

Nu stiger prisen på at få repareret en ødelagt iPhone-skærm: Så meget koster det

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

Sarah Birkegaard Elkjær

Norriq Danmark A/S

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job