Liveblog fra Atea-sagen i Retten i Glostrup: "Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg ikke har været på McDonalds"
Følg med live fra torsdagens retsmøde i Retten i Glostrup, hvor syv højtplacerede it-folk sidder på anklagebænken i den store Atea-bestikkelsessag.
2. november 2017 kl. 09.15
Rene Clausen, tidligere it-driftsschef i Region Sjælland. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af 'særlig grov beskaffenhed.
Michael Steen Hansen, tidligere koncern it-direktør i Region Sjælland. Tiltalt for passiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.
Michael Mølkær Jensen, tidligere konstitueret it-direktør (udviklingschef) i Region Sjælland. Tiltalt for passiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.
Carsten Viggo Willum Ritzau, tidligere salgsdirektør i Atea og medstifter af 3A-it. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.
Claus True Hougesen, tidligere koncernchef i Atea og medstifter af 3A-it. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.
Per Juul Andersen, tidligere salgschef i Atea. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.
Peter Hillingsøe Trans, tidligere CEO i Atea og medstifter af 3A-it. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.
I Retten i Glostrup er vi nået til det femte retssmøde i den store bestikkelsessag, der involverer tidligere topledere fra Atea og it-chefer fra Region Sjælland.
Her er syv tidligere højtplacerede it-danskere tiltalt i det, der betegnes som en af danmarkshistoriens største bestikkelsessager.
Blandt dem er flere tidligere chefer i Region Sjælland, som er tiltalt for at have modtaget bestikkelse, mens tidligere topchefer i Atea - herunder de tidligere direktører Claus Hougesen og Peter Trans - er tiltalt for at have ydet bestikkelse.
I sidste uge blev nogle af forholdene bag den omstridte konto 2840 foldet ud, ligesom vi fik både Per Juul Andersen og tidligere Atea-direktør Claus Hougesen i vidneskranken for første gang.
I går kom vi således hele vejen rundt, og nu er alle de tidligere Atea-topfolk blevet afhørt.
I dag fortsætter vi med en af sagens absolutte hovedpersoner - Rene Clausen. Han bliver som den første af folkene fra regionen afhørt i dag.
Det kan du læse mere om her: Atea-sagen. Atea brændte mere end en million kroner fra Region Sjælland af på rejser og luksusmiddage.
Følg med i Computerworlds live-dækning direkte fra retslokalet her. Er det længe siden feedet er opdateret, skal du trykke F5 i din browser.