Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Danmark er efterhånden vågnet op til dåd når det kommer til at se generativ AI og sprogmodeller som instrumentelle i fremtidens arbejdsliv – også inden for det offentlige.
Den offentlige sektor har dog to større udfordringer når det kommer til udvikling og adoption af sprogmodeller og AI.
AI på lavt blus i det offentlige
Den ene er et lønloft, som gør det svært at hyre stærke AI-eksperter ind til at arbejde med disse ting, og så må man i stedet støtte sig til få interne ildsjæle og eksterne konsulenter.
Den anden er at man i det offentlige lidt for tit kører i nogle bureaukratiske, sløve spor, som havde betydet kollaps og konkurs hvis det var en privat virksomhed. At undgå fejl bliver vægtet for højt over at finde løsninger, for slet ikke at tale om forandring og innovation.
Løsningen er at gøre anvendelsen af sprogmodeller til en strukturelt integreret del af den offentlige sektors arbejdsrum, frem for spredte, projektbaserede initiativer.
En national sprogmodel
I 2024 var jeg selv med til at forfatte IT-Branchens Visionsudspil: ”Danmark i front med AI” til regeringen, og heri var en 'national sprogmodel' et af mine bud på hvordan det kunne se ud.
Siden er der ikke sket meget på denne front – ikke mindst fordi mange aktører og rødt tape skal spille sammen for hvert lille skridt fremad inden for et alt for begrænset budget, og utilstrækkelig politisk medvind.
Men lad os sige at disse ting kunne overkommes – hvordan ville det så se ud? Mange misforstår ideen og tror det er et forsøg på at konkurrere med de største udviklere af sprogmodeller, men det er slet ikke visionen.
Det handler om dansk it-infrastruktur og adoption. Sprogmodellerne lader vi andre om at udvikle og aflevere gratis til os – som open source sprogmodeller.
Løst koblet open source
Open source sprogmodeller er gratis, kan downloades og bruges frit, og kører på vores egne, lokale servere. En offentlig satsning vil være på at sikre denne infrastruktur i Danmark sammen med en tilgængeliggørelse på tværs af hele den offentlige sektor, inkl. drift, governance, sikkerhed og mere.
Open source sprogmodellen skal være løst koblet, så den let kan udskiftes når der kommer en ny stærkere version. Den har ikke hovedrollen – det har hele arkitekturen og infrastrukturen omkring dens opsætning og udbredelse.
Digital Suverænitet og danskhed
Der er flere åbenlyse fordele ved dette. En meget aktuel er digital suverænitet, som er noget der er tiltagende i spil med en noget urolig, transatlantisk, geopolitisk verdenssituation.
Hvis sprogmodeller bliver en integreret del af offentlige processer og arbejdsformer, er det sårbart at disse kan lukkes ned af udenlandske udbydere.
Samtidig skalerer det også meget bedre rent økonomisk. I stedet for at betale månedsabonnement pr. medarbejder eller ”consumption” – altså betaling pr. ord (eller token), man veksler med sprogmodellen til en privat udbyder, så betaler man i stedet blot for det hardware og strømforbrug det koster at have open source kørende hos sig selv.
Endeligt kan vi sikre de værdier der spejles tilbage af sprogmodellen, ved at fine-tune til at have et dansk værdisæt og kulturelt udgangspunkt, i stedet for en international eller amerikansk default som rammes hvis ikke man selv sikrer retningen gennem god context engineering.
Hvis helt unge elever skal lære at tænke kritisk omkring brug af sprogmodeller i skolen, er det netop her de starter inden de går over til at lære at bruge sprogmodeller fra private udbydere, hvor bias, guard-rails og mere ligger uden for vores kontrol.
Hvordan undgår vi at falde bagud?
Men hvis den grundlæggende rette vej er så langsomt under optræk i det offentlige, hvad gør vi så i mellemtiden? Her kommer løsninger som Copilot, MS Foundry, ChatGPT, Claude og andre tjenester og værktøjer til deres ret. For vi kan ikke vente på det scenarie jeg har optegnet for at komme i gang.
Det kulturelle skifte blandt alle medarbejderne i den offentlige sektor er nødt til at blive trukket hårdt i gang nu – det er den sande infrastruktur – forståelsen, initiativet og modet til at indtænke AI i sit daglige arbejde.
Vi må ikke vente på den ideelle offentlige infrastruktur, for vi risikerer at vente længe.
Derfor er det bare om at komme i gang ude i afdelingerne og på din egen arbejdsplads – og tænke: ”hvornår har du sidst opsat en AI-agent til at hjælpe dig og effektivisere dit arbejde?”
