Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Velkommen til endnu en fredag i en lang række af fredage i jeres liv. I får brug for en god øl denne weekend, det kan jeg love jer.
Der er udskrevet valg, hvilket gør vores hjemlige medier endnu mindre interessante.
Journalisterne har en fest med at finde på negative vinkler på alt positivt, og hvis de både kan skrive “Valg”, “Grønland” og “Trump” i samme sætning, er de i himlen.
Desuden vil populisterne/landsforræderne stikke deres grimme hoveder frem igen.
De to grupperinger behøver skam ikke nødvendigvis altid være de samme personer, men fællesmængden er meget større end summen af de to differensmængder.
Det bliver sjovt at se, hvordan russerne vil støtte de to grupperinger, og hvordan de omvendt vil støtte russerne. Og bare til jeres information: Trump vil støtte begge grupperinger og russerne. Det er heldigvis ofte The Kiss of Death.
Men i dag skal vi se på helt andre ting.
Først bringer vi et fornøjeligt indslag fra Gældsstyrelsen, så er der lidt om storrumskontorerne (med billeder!), og selvfølgelig nogle herlige forslag til, hvordan man kan bruge AI’erne til fælles glæde og moro, inklusive to tips, der vil redde jeres weekend.
Den sjove Gældsstyrelse
Kan I huske, da jeg pludselig opdagede, at jeg igen-igen havde gæld til det offentlige, og det viste sig at være noget, der havde været på vej et stykke tid i systemet, men som jeg ikke har mulighed for at se noget sted?
Det drejede sig om Københavns Kommune og den åndssvage affaldsafgift, som de IKKE havde sendt mig opkrævninger på.
Jeg skrev til dem, de stoppede det, men jeg måtte skam betale det, der allerede var løbet på, fordi jeg ellers skulle bruge mange flere penge på at få de penge tilbage.
Jeg ringede bagefter til de flinke folk i Gældsstyrelsen, og alt var i orden. Jeg var helt gældfri, sagde de.
Men se lige, hvad der forleden dukkede op i min digitale postkasse. Er det ikke fantastisk?
Det er som en langsom død at have med det her at gøre.
Bedst som man har fået alle forsikringer om, at NU er man gældfri, så finder de på noget nyt og gerne på en måde, som man ikke anede eksisterede.
Bemærk, at det er fra “System PSRM."
Der findes også “System DMI” derinde, og Gældsstyrelsen kan desværre ikke vise ens samlede gæld, da de to systemer virkelig er disjunkte mængder.
Og jeg må igen konstatere, at jeg intet har hørt fra Københavns Kommune.
De har bare set, at jeg ikke har betalt en regning, som de ikke har sendt mig, og overdraget et beløb på under 25 kroner til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Jeg elsker det. Kafka møder Monty Python møder Østeuropa møder Catch-22.
De store rum og meningsløsheden
Det gik jo op for folk under pandemien, at de sagtens kunne undvære alle de åndssvage møder og sagtens kunne ordne deres arbejde på den halve tid, hvis de dog bare fik lov til at fordybe sig og ikke blev forstyrret i deres flow hele tiden af standup-typerne og halv-lederne.
Nu sad de hjemme, kunne bare gøre deres arbejde, og endda holde rigtige pauser, som de kunne nyde og bruge til reel afkobling.
Men denne (første) nedlukning var til gengæld, og meget forståeligt, et komplet chok for standup’erne og halv-lederne (I ved: de højtråbende, dem, der faker travlhed ved at bevæge sig rundt i et højt tempo, og dem, der altid farer rundt uden rigtigt at have et formål med det).
Hvem savnede halv-lederne og standup’erne? Ingen
Ingen savnede dem. Ingen behøvede dem. På en måde var det jo synd for dem. Ingen mennesker trives, når de ikke er behøvede.
De kunne jo se, at folk bare passede deres arbejde, endda bedre, hurtigere og gladere. Panik-panik. Noget måtte gøres.
Derfor: Ved den anden nedlukning havde disse typer holdt interne krisemøder, tilpasset sig og fundet på noget: Det handlede selvfølgelig bare om at booke folk i en uendelighed til alle mulige statusmøder og hvad har vi.
De fakede endda interesse for folks mentale tilstand, hvilket var ekstra komisk, fordi de og storrummet netop giver folk mentale problemer, men det gav jo anledning til endnu flere møder uden mål eller med. Perfekt.
Men hvad med sjælen?
Men essensen hænger ved: Den moderne måde at arbejde på er ineffektiv, langsom, dyr og sjæle-nedslidende.
De tre første ting ved vi allerede. Nu skal det handle om sjælen, stærkt inspireret af Chaplins film Moderne Tider.
En god, klog ven sendte mig en artikel, som han sagde “beskriver nogle af de ting, der holder mig tilbage mht. igen at skulle arbejde på kontor i et større setup."
Han har selv gjort sin pligt i mange år i en kæmpebiks, så han har ret til at udtale sig.
Artiklen hedder “The death of the corporate job” og går detaljeret igennem alle de ting vi laver hele tiden, der overhovedet ikke tjener noget som helst formål.
Læs den, hvis I tør, her. Jeg har også lagt en dansk oversættelse her.
Allerede den anden paragraf sætter tonen:
“Jeg bliver ved med at møde mennesker, som beskriver deres arbejde med ord, som de aldrig ville bruge i en almindelig samtale. De deltager i møder om møder. De laver PowerPoints, som ingen læser, som bliver delt i mails, som ingen åbner, og som skaber opgaver, der slet ikke behøver at blive lavet.”
Den tredje paragraf siger:
“Men det, jeg synes er mærkeligt, er, at alle ved det. Når man får folk alene, efter arbejde, måske efter de har haft tid til at koble af, indrømmer de det. Deres job er i bund og grund en slags avanceret performancekunst. De er menneskelig “middleware” mellem systemer, som sandsynligvis sagtens kunne tale direkte sammen.”
Meget tankevækkende artikel, må jeg sige.
Måske man burde sætte citater fra den op rundt omkring i storrummet henover det næste års tid?
Et bedre alternativ: Cubicles
Sjovt nok har amerikanerne konkluderet, at indretning a la galejslaver ikke er optimalt for mennesker, og har altid brugt en hybrid mellem vores hjemlige døds-zoner i hvidt, og rigtige, menneske-venlige kontorer, som de kalder “cubicles”.
Jeg har i nogle omgange arbejdet i San Francisco-området, og dér havde jeg hver gang en “cubicle” til rådighed, og det var den samme hver dag.
Dengang i 1990’erne så de ud på én måde, og nu om dage på en anden. Prøv at kigge på disse to billeder, og lad mig så høre på mogensxy@gmail.com, om I kender noget sted i Danmark, hvor man gør noget lignende.
Fire forretningsidéer I kan virkeliggøre i dag med AI
I skal tænke “as a Prompt” i stedet for “as a Service."
AI udvider arbejdsudbuddet, og I kan tilbyde jer selv eller jeres kunder alle de specialister, som de enten ikke havde råd til eller ikke kunne finde (eller gad koordinere).
Hvad med Laap (Licensrådgivning aaP), RaaP (Revisor aaP), Baap (Bogholder aaP) eller EAaaP (Enterprise-arkitekt aaP)? Hva’ba’?
Skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvis I ønsker nogle inspirations-prompts til den slags formål.
Eller gå skridtet videre og lav rigtige løsninger til jer selv (og dem I holder af) i Claude Code. Lyt til seneste episode af Prompt, hvor de gennemgår mulighederne og har en reel ekspert i studiet (Kasper Junge).
Genbesøg alle de idéer, drømme og andet, som I måtte opgive undervejs (Abandoned Use Cases). Se, om AI nu gør dem mulige.
To AI-tips, der redder weekenden
Tip 1: Her er et hack, som jeg ofte benytter.
En person skriver en længere mail til mig, der forklarer, at han ikke kunne få AI’en til at gøre det, som han ønskede, inklusive detaljer om, hvad den svarede, og hvad den burde have svaret.
Jeg kopierede hele hans mailtekst, skrev “X har skrevet en mail til mig om et problem, som han ikke kunne få løst med ChatGPT. Kan du opklare, hvorfor det skete og foreslå en løsning? Her kommer hans mailtekst: ….”, og vupti var problemet løst.
Tip 2: Jeg kender en gut, der optager gruppens møder, transskriberer lydfilen og bruger ChatGPT til at lave et fint referat.
Bagefter beder han ChatGPT bruge transskriptionen til at lave en episode af The Office, og så sender han begge dele til gruppen. Alle er vilde med det.
Det var dét! Brug weekenden på at lave aaP-ting, og send dem gerne til mig på mogensxy@gmail.com. Og lige et spørgsmål: Hvordan kan vi gøre valget sjovt vha. ChatGPT eller andre chat-AI’er?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
