Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er fredag 13. Hvad kan overhovedet gå galt?
Den globale opvarmning, som vi alle havde håbet på og bedt til, har lange udsigter og jeg tænker seriøst på, hvordan jeg ville gribe det an, hvis jeg var overborgmester i København og skulle have MUS-samtale med den borgmester, der har ansvaret for snerydning i København.
Mens vi venter på lys, varme og valg, kan vi kigge på gode nyheder, arbejdsmiljøet, Hovsa-Olsen-Banden, to gode øl-tips og nyt om mogens.ai, der bare vil demokratisere alt omkring AI.
Vi runder af med Den Gifte Mand-tricket og et PS med mogens.ai-brevet til Digitaliseringsstyrelsen, der har kvitteret, men ikke svaret endnu. Vamos a la playa!
Verden bliver hele tiden et bedre sted
Ultimo januar satte jeg jo ChatGPT til at give mig fem positive nyheder hver morgen klokken 07:00, og forleden sagde jeg, at jeg også gerne ville have tre gode nyheder fra videnskabens verden, så nu får jeg otte herlige nyheder hver morgen.
Det er hyggeligt at starte dagen med. Faith in humanity restored. I får lige et udpluk:
Jeg læste tilbage i 2017 om nogle NGO’er, der var begyndt at give kontanter til folk i landsbyer i Afrika, der så ud til at kunne bruge pengene til at komme ud af fattigdom.
Direct Unconditional Cash Transfer (DUCT) virker nemlig ekstremt godt. Folk kan selv bestemme, om de vil have et køleskab, sende datteren i skole, eller hvad de nu mener, at de kan få nytte af.
Det virker vildt godt, siger alle økonomer, og det virker pudsigt nok også godt i Danmark (apropos madchecks og lignende).
Det får desværre nogle gode mennesker - nogle af mine venner i de seriøse, politiske partier - til at vælge at sige noget vrøvl, fordi de bare ikke kan tåle, at deres politiske modstandere (regeringen) gør noget, der giver mening.
Jeg ved udmærket godt, at “the affordability crisis” er det pure opspind (mad bliver billigere over hele verden i disse år), men pressen og de politikere, der ikke har magten, ævler løs om det, og så skal man jo gøre noget.
At det så hjælper på økonomien er en heldig bivirkning af en unødvendig politik.
Vi skal hive 700 millioner ud af fattigdom
Nå, men selvfølgelig er der så nogle gutter i USA, der sætter sig for at finde ud af, hvor meget, der skal til for at hive de sidste 700 millioner borgere på kloden ud af ekstrem fattigdom ved hjælp af DUCT.
Mærkeligt, at ingen har regnet på det før. De kalder det et moonshot.
De virkeligt fattige skal have cirka 2,5 dollar om dagen for at have en chance for at hive sig selv ud af ekstrem fattigdom (det er FN, der beregner det konkrete beløb per land).
Hvis de kun tjener to dollar om dagen, ja så mangler de 50 cents.
Det har man så regnet på, og det vil koste 318 milliarder dollar per år. Det er sgu da til at overskue. Det svarer til det, som Elon og de andre investerer før de når på arbejde. Læs mere om beregningerne her.
En snegl på vejen er tegn på regn i Bermuda
En Bermuda-snegl var officielt uddød.
Så fandt man nogle eksemplarer i en gyde i en by på Bermuda for 10 år siden, og fik dem til at yngle på et engelsk universitet. For nylig har man så sat 100.000 af dem ud på seks forskellige steder på Bahamas.
Der er også gode nyheder for lidt større dyr: Der er nu dobbelt så mange indiske tigre som for nogle få år siden.
Folkens - det går fremad hele tiden. Mange gode mennesker arbejder sammen om det over hele kloden hver dag. Det er megafedt.
Nu skal vi så lige have fortalt journalisterne, at det er en del af deres pligt fremover, fordi folk, der hører om noget, der lykkes, også tror på, at andre ting kan hjælpe.
Hvis man hele tiden får at vide, at nu er der endnu en ting, der er forfærdelig, så mister man modet, bliver deprim og begynder at drikke dårlige øl.
Det ville klæde både journalister, de politiske grædekoner og alle lærerne i vore skoler at give os håb frem for håbløshed. På forhånd tak.
Arbejdsmiljø, kap. 1: Omgivelserne
Forleden tænkte jeg: Er det tid at genbesøge storrummet? Næste tanke: Jeg laver en mini-serie om arbejdsmiljø, og starter med omgivelserne.
Kort fortalt startede menneskeheden med at arbejde ude på marken, så på fabrik og derefter først på storrums-kontorer, hvor man sad på række og geled med hver sin meget store lommeregner.
Siden udviklede civilisationen sig så meget, at man lod folk sidde på enkelt- eller fåmands-kontorer, hvor de kunne koncentrere sig og få noget fra hånden.
Al den koncentration og ro generede nogle genier, der genopfandt storrummet fra Charlie Chaplin-filmen Moderne Tider, og så var der ikke langt til det nuværende helvede med “hot-desking” (burde hedde “not-desking”), et lille, hjulbenet skab til ens få ting og en masse mødelokaler, der konstant er booket af folk, der bare ønsker fred og ro.
Jeg gentager noget, som jeg stadig ikke kan forstå, at ledere accepterer: At produktiviten er 40 procent lavere i et storrum end i kontorer, og der er ingen positive ting at sige om storrum.
Men se: Nu, hvor vi kan tale med AI’erne (vibe-kodning og hvad ved jeg) var det måske en idé at indføre de amerikanske cubicles, hvor skillevæggene er tilpas polstrede til, at man ikke generes af, at naboen snakker. Der er også plads til en gæstestol, og folk må gerne have billeder af familien stående på bordet.
Det har jeg prøvet i nogle perioder i Oracle HQ (Redwood Shores, Californien) i 1990’erne, og det var MEGET bedre end vores hvidt-i-hvidt skandinaviske sparta-model.
Skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com om alle de regler, der hersker i storrums og alle de ting, som I propper i og omkring ørerne for at få lidt fred.
Værterne på podcasten Hardfork fortalte forleden, at der faktisk findes et hack desangående: Sæt et godt stykke musik på repeat. Efter cirka syv afspilninger er det ikke længere noget, som man som sådan lytter til, men bare har det godt med at have i ørerne.
Næste gang kigger vi på det, der er rundt om storrummet: Mødelokalerne og kaffemaskinen.
Hovsa-Olsen-banden
Tak til en læser, der fandt ud af, hvad departementschefen i Forsvarsministeriet hed dengang, de helt bevidst ødelagde et menneske (Olsen).
Han hed (Poul) Verner Christensen. Så han har også vidst alt om det, ligesom forsvarsministeren (også en Poul). Guilty as hell.
Ham fra Disa, der nu har sladret på sit dødsleje, fortæller, at man bragte nogle styrekasser til Harpoon-missilerne på fregatten Peder Skram ind til Disa for at få dem repareret, fordi der var kommet vand ind i dem.
Det er underligt, som læser H har påpeget i en mail. Er den slags kasser i sig selv ikke vandtætte efter mange års brug ombord på andre landes krigsskibe? Det er de helt sikkert. Når der trænger vand ind i dem alligevel, må det skyldes, at skibets mandskab har begået nogle fejl.
Nå, men fyren hos Disa, der nu omsider fortæller sandheden, reparerede dem, men fortæller også, at han godt vidste, at det aldrig ville blive rigtigt godt. Aha. Så han skriver en rapport om det og får at vide af cheferne, at det er en dårlig idé at skrive, så Disadropper rapporten og sender lortet tilbage til den virkelige, skarpe verden igen, vel vidende, at det sandsynligvis vil gå galt. Det har alligevel krævet lidt af ledere og medarbejdere at tænke sådan.
Det går galt, og han (og hans lorte-chefer i Disa- skam få dem) ser Olsen få skylden uden at røre en figer. Ham gutten holder sin kæft i 44-45 år, indtil han omsider, terminalt syg og med dårlig samvittighed, fortæller det. Formentlig af angst for, at der er en himmelsk retfærdighed.
Men, kære læser: Nu skal vi bare finde ud af, hvem der var ansvarlige for at undertrykke hans rapport hos Disa dengang i 1982. Nogen må have en organisations-oversigt liggende - formentlig Mærsk, der ejede Disa.
Så kan vi jo spørge de overlevende, hvad de gik og tænkte dengang. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvis I kan hjælpe. Fuld diskretion, naturligvis.
Øl!
Øl-tip for københavnere og folk på weekend-besøg herovre: Hancock’s afdeling i Kirstinehøj-området på Amager holder udsalg for almindelige mennesker den første fredag i hver måned. Lige nu kan man få deres virkeligt gode guldøl Merry Christmas til 150 kroner for en kasse med 30. Fantastisk.
Og deres 75cl nisse-/hvidtøl koster 10 kroner på udsalg lige nu. Næste gang er 6. marts. Vi ses derude.
Øl-tip 2: En af de Oracle-folk herhjemme, der virkelig kan noget, er Kim. Vi er begge med i bestyrelsen for den danske Oracle-brugergruppe, og han fortalte mig om øllets svar på Fritz-kola, nemlig London Black Nitro Porter. Den laves af folk i og omkring London, der var trætte af, at englænderne ikke selv kunne lave en stout a la Guinness. Så de lancerede London Black.
Vi smagte den forleden på Bootleggers i Njalsgade, og det ER en bedre Guinness end Guiness, komplet med nitrogen-skum. Kan varmt anbefales. Læs mere her.
Mogens.ai går nukleart
Nu sker det. Første mail om vores forretningsidé (retfærdighed i ansøgningsprocesserne) er sendt til Digitaliseringsstyrelsen (DigSt), som vi skal i henhold til AI-Act - deres mail er selvfølgelig AIA@digst.dk.
Claude fandt muligvis et smuthul, så vi kan undgå at komme ind under Annex 3 i AI-act. Fremragende rådgivning fra Claude, forresten. God robot. Mit brev til DigSt (skrevet af Claude, naturligvis, da mogens.ai jo er et AI-firma) kan læses i mit PS.
Status på mogens.ai i øvrigt: Nu sker der så også det, at vi begynder at tilbyde kurser, foredrag, godgørende virksomhed - og lidt trylleri & mad, hvis man har lyst til det. Idéen er, at alle skal have råd - ikke til økologi - men til AI.
Vi vil demokratisere viden om og brug af AI
Hvis du vitterligt ikke har nogen penge, så sig det. Hvis du har penge, så vil vi gerne have lidt for at undervise/rådgive dig. Rødvin duer også.
Vi har tre målgrupper:
- Den første er arbejdsløse, selvstændige, pensionister, p-vagter, vagabonder, gadefejere, viceværter, akademikere, boligforeninger, studerende, politikere og andre udsatte grupper.
- Den anden målgruppe er de mange, bange voksen-bikse, der aldrig er kommet i gang med AI. Vi kan både trøste ledelsen, berolige alle andre akademikere end juristerne, og løfte humøret hos alle de medarbejdere, der bruger det alligevel, men ikke tør sige det (AI-skam).
- Den tredje målgruppe er de få, der faktisk er kommet i gang, elsker det, ikke skammer sig over det, og gerne vil blive så dygtige, at de selv kan undervise andre i det.
Alle, som vi har undervist, kan komme på modtagerlisten til vores nyhedsbrev, så de kan føle sig opdateret og helt fremme i sne-skoene resten af deres liv. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com, hvis noget af det har interesse. Vi må igang.
Sjov & ballade: Den gifte mands AI-trick
Flere af eksperterne i "Boss Class"-kilderne (en podcast-serie fra The Economist om AI) argumenterer direkte for, at det at bruge AI effektivt svarer til en ledelsesopgave.
Det handler ikke så meget om teknisk snilde, men om evnen til at delegere, instruere og kvalitetssikre – præcis som en leder gør med medarbejdere.
Ledelse af mennesker og AI er samme kompetence, og jeg kan tydeligt i det daglige se forskellen på, om en bruger prompter som en boss eller som en medarbejder.
David Deming, professor ved Harvard, har lavet forsøg, der viser en direkte sammenhæng mellem lederevner og AI-evner.
Hans forskning konkluderer, at "de mennesker, der er gode til at lede andre mennesker, også er gode til at lede AI-agenter". Det handler om "social skills" og arbejdsdeling (division of labor).
En god leder forstår sine egne styrker og svagheder og ved præcis, hvilke opgaver, der skal delegeres til hvem for at dække de blinde vinkler.
Deming påpeger, at AI bør ses som en teammedlem, der er i "95-percentilen til alting", og som kan udfylde hullerne i dine egne evner.
Den Gifte Mands AI-hack
Nogle gange ender man i et loop, hvor stigende frustration hos brugeren matches fuldt ud af tiltagende vrøvl fra AI’en.
De fleste kan genkende AI’ens personligheds-skift fra tiden med teenage-børn og ægtefæller. Derfor introducerer jeg nu officielt mit selvopfundne Den Gifte Mands AI-hack, der også gerne må bruges af gifte kvinder.
Thi når AI’en ikke helt giver én det, man havde håbet på, så kan man selvfølgelig altid vælge at skælde den ud og eventuelt håne den. Frygtbaseret og mistillids-baseret ledelse er jo altid populært.
Men mens man revser AI’en, sker der to ting: Context-vinduet (hvor meget den kan håndtere i én chat) skrumper, og det gør dens evner også, OG den bliver forvirret ligesom alle andre, der får skældud og bliver råbt af. Den kan ikke finde ud af hvilken intern ekspertmodel, den skal bruge.
I stedet for at skælde den ud, så prøv Den Gifte Mands AI-Hack: Start en helt ny samtale (I behøver ikke vente til næste morgen ligesom i den virkelig verden) og skriv noget i stil med:
“Det ser fint ud, men jeg havde håbet på, at du også kunne give mig (og så beskriver man ens ønsker til den). Det må være min skyld - jeg har åbenbart ikke promptet dig godt nok. Kan du ikke fortælle mig, hvad jeg kan gøre for at forbedre prompten, så du bedre kan forstå, hvad jeg mener?”
Det virker, og det morsomme er, at den nu skriver tre ting:
1) “Nej, nej, nej, det er bestemt ikke din skyld. Det er min (AI’ens) skyld! Undskyld!
2) “Hvis du havde promptet mig på følgende måde, havde du fået et meget bedre resultat (og så følger nogle gedigne, brugbare tips)”
3) “Skal jeg ikke bare gøre det for dig?”
God fornøjelse med jeres AI.
De giver os lige præcist det øgede arbejdsudbud af lige netop de eksperter vi står og har brug for i løbet af dagen.
Benyt lejligheden til at bryde med 30-40 års arbejdsvaner. Begynd dagen med at undersøge og lave nogle ting med AI’en, mens hjernen er frisk i stedet for at lade den rådne hen i inboxen i Outlook. Prøv det. Det er ret fedt.
Husk de fem stadier i anvendelsen af AI: Adgang, Ibrugtagning, Færdigheder, Arbejdsformer, Reorganisering (AI-FAR). Det virker.
Det var dét! Mens snemænd og igloo’er smelter over det ganske land, bør I så småt starte en ny chat derhjemme ved spisebordet om den næste ferie, og til det er både AI og rødvin jo fantastiske redskaber.
PS: mogens.ai-brevet til DigSt
Kære DigST
Jeg driver enkeltmandsvirksomheden mogens.ai (CVR: 42258687) og udvikler et AI-baseret værktøj til anonymisering af jobansøgninger med henblik på at reducere bias i rekrutteringsprocesser.
Systemet fungerer således:
- HR-afdelinger modtager jobansøgninger med personidentificerende oplysninger (navn, alder, køn, adresse, etc.).
- Vores AI-værktøj (baseret på OpenAI's ChatGPT) analyserer og anonymiserer disse oplysninger.
- En HR-medarbejder eller konsulent reviewer altid outputtet før det bruges.
- Systemet installeres på kundens egen OpenAI-licens.
- Formålet er at sikre, at kandidater vurderes udelukkende på kvalifikationer.
Jeg er opmærksom på, at AI Act Annex III punkt 4 definerer AI-systemer til rekruttering og screening som højrisiko-systemer. Jeg vurderer dog, at mit system potentielt kan påberåbe sig undtagelsen i artikel 6(3), da:
1) Det udfører en "narrow procedural task" (anonymisering).
2) Det ikke materielt påvirker beslutningsudfaldet (træffer ikke beslutninger om ansættelse).
3) Der er mandatory human oversight (alle outputs reviewes).
4) Formålet er compliance-fremmende (anti-diskrimination).
Jeg ønsker afklaring på følgende:
1) Vurderer Digitaliseringsstyrelsen, at dette system falder ind under højrisiko-kategorien i Annex III?
2) Hvis ja: Kan systemet påberåbe sig undtagelsen i artikel 6(3)?
3) Hvilken dokumentation skal jeg udarbejde for at kunne operere lovligt?
4) Skal systemet registreres i en EU-database?
5) Er der andre compliance-krav, jeg skal være opmærksom på?
Jeg er i pre-launch fasen og ønsker at sikre fuld compliance, før jeg går til markedet i sommeren 2026.
Jeg står gerne til rådighed for yderligere information eller en telefonsamtale.
Med venlig hilsen
Mogens Nørgaard
mogens.ai (CVR: 42258687)
Email: mogensxy@gmail.com
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
