Hvis ikke du passer på, vil din AI-satsning ende som endnu et midlertidigt digitaliseringsprojekt

Klumme: Regeringen vil frigøre ressourcer til kernevelfærd og i den forbindelse er AI et centralt redskab. Men uden klare rammer og beslutninger ender AI som endnu et midlertidigt digitaliseringsprojekt.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Den seneste tid har vi set flere historier om, hvordan organisationer har slået sig på investeringer i kunstig intelligens.

Særligt begrænsede storskala gevinster af investeringer i stærkt hypede AI-teknologier, som er dokumenteret i flere analyser, har naturligt givet anledning til bekymring og selvransagelse.

Også herhjemme, hvor billedet af de manglede storskalagevinster ved AI, er genkendeligt i blandt andet den offentlige sektor.

Her står mange i dag med AI-løsninger, som uden tvivl hjælper enkelte medarbejdere og konkrete borgergrupper, men som endnu ikke grundlæggende har ændret måden, vi driver offentlig digitalisering på.

En analyse fra Capgemini Research Institute fra 2025 viste for eksempel at 76 procent af nationale myndigheder enten udforsker eller arbejder på at implementere generativ AI.

Men den viste også, at kun to ud af 10 var lykkedes med at bevæge sig fra pilotprojekter til løsninger, der reelt er forankret i den daglige drift.

Imidlertid tyder meget på, at modenheden i mange virksomheder og organisationer også i Danmark, efterhånden har nået et niveau, hvor vi i de kommende år vil se et bredere og mere gennemgribende gennembrud.

Forudsat at momentum fastholdes eller ligefrem accelereres.

Brug for evaluering – ikke tøven

Lige netop derfor er det med en vis bekymring, at jeg lige nu møder en vis betænkelighed for at overinvestere eller miste kontrollen med AI-indsatsen blandt offentlige ledelser.

Her har tre år med generativ AI, kombineret med intensiv rådgivning fra konsulenter og teknologileverandører, sine spor. Og man har forståeligt og fornuftigt nok et vist behov for at stoppe op og evaluere tilgangen til AI-revolutionen.

Det altafgørende spørgsmål er dog, hvor længe man kan tillade sig at gøre stop. For AI-udviklingen venter ikke på dem, der tøver.

Derfor er tøvende eller fragmenterede investeringer i AI også nogle af de største risici, når det gælder den offentlige sektors digitale transformation i de kommende år. For uden fortsat mod og vilje til at accelerere AI risikerer vi at miste tempo i et globalt kapløb, hvor forskellene hurtigt bliver strukturelle.

Det betyder ikke investeringer med hovedet under armen. Men det betyder, at den ambitiøse jagt på effektiviseringer og kvalitetsforbedringer, som har præget de seneste tre år, i stigende grad skal forankres i kontrollerbare, skalerbare og sikre rammer.

Regeringens arbejdsprogram forpligter

Denne diskussion er ikke løsrevet fra den politiske virkelighed.

Regeringens arbejdsprogram for 2025 sætter en tydelig retning for den offentlige sektor: Mindre unødig administration, bedre prioritering af opgaver og frigørelse af ressourcer til kernevelfærden.

Her er AI ikke tænkt som et eksperimentelt supplement, men som et helt centralt redskab. Og det forpligter.

For skal AI bidrage til regeringens ambitioner, kræver det, at teknologien tænkes ind i drift, styring og organisering. Ellers indfries hverken effektiviseringspotentialet eller kvalitetsløftet, der vitterligt følger med målrettede AI-investeringer.

Netop derfor er et fartdyk i AI-indsatsen i det offentlige en udtalt risiko og en udfordring. Ikke fordi evaluering og kortvarigt opbremsning er forkert, men fordi stilstand i praksis risikerer at underminere de politiske mål, som den offentlige sektor forventes at levere på i de kommende år.

Aim small – miss small

En oplagt mulighed for at sætte fornyet fart på AI-agendaen og understøtte regeringens arbejdsprogram kan være at udnytte udbudslovens muligheder for at arbejde med innovationsprojekter frem for de traditionelle, store og endemålsbeskrevne udbud.

AI-revolutionen kalder groft sagt på nye samarbejdsformer og et opgør med den klassiske model for it-indkøb.

Og her giver innovationsprojekter mulighed for, at offentlige indkøbere kan stille langt skrappere krav til rådgivere og leverandører om at dokumentere værdi gennem proof of concept og hurtige, men skalerbare løsninger.

I en teknologisk udvikling, der bevæger sig hurtigere end nogensinde, er det afgørende at fokusere på mindre, målrettede og agile teknologiprojekter frem for de store, langstrakte udbud, der traditionelt har været normen.

Når proof of concept-projekter giver mening i dag, er det dog ikke som en afprøvning af enkeltstående værktøjer, men som kontrollerede tests af hele den tekniske og organisatoriske sammenhæng, som AI skal fungere i.

Eksempelvis, hvordan generativ og agentbaseret AI spiller sammen med den eksisterende systemportefølje. Herunder fagsystemer, ESDH og journalsystemer, integrationslag og sikkerhedskomponenter. Uden at skabe nye siloer.

Fundamentet må tryktestes

Samtidig handler det om at teste, om datagrundlaget reelt er egnet til AI understøttet opgaveløsning - altså om data er tilgængelige, konsistente, opdaterede og juridisk anvendelige på tværs af systemer og organisatoriske grænseflader.

Men ikke nok med det.

Offentlige organisationer er også nødt til at afklare, hvordan AI kan indgå som et aktivt lag i den samlede tech stack – ikke som et add on, men som en integreret del af arkitektur, adgangsstyring, logning, sikkerhed og livscyklusstyring. Og ikke mindst om governance, ansvar og menneskelig kontrol fungerer i praksis, når AI ikke blot assisterer, men reelt påvirker arbejdsgange, prioriteringer og beslutninger.

Denne type proof of concept-projekter er ikke små, fordi ambitionerne er små, men fordi de er afgrænsede i risiko og kontrollerbare i omfang.

De tester ikke, om teknologien virker, men om organisationen, datafundamentet og infrastrukturen reelt er klar. AI skaber nemlig først værdi, når data, systemer, processer og styring hænger sammen.

Uden den sammenhæng risikerer selv avancerede løsninger blot at øge eksisterende it-mæssig kompleksitet.

Ledelse, styring og retning

Skal vi for alvor fremme digital transformation og styrke AI investeringerne i det offentlige, kræver det, sidst men ikke mindst, et langt tættere samspil mellem it organisation og topledelse.

Eksempelvis om governance, etik, prioritering og strategisk styring. Ikke for at begrænse AI-adoption og -innovation. Men for at sikre strategisk retning, opstille klare guard rails og sætte værdiskabelse i centrum for AI transformationen.

I takt med, at mere autonome, agentbaserede AI-løsninger vinder frem, bliver behovet for tydelige rammer kun større. Beslutninger flyttes tættere på systemerne, og det stiller nye krav til ansvar, transparens og ledelsesmæssig forankring.

Derfor er det også et problem, hvis vi her i 2026 stadig taler om kunstig intelligens som noget, der afprøves, undersøges og overvejes. For AI er ikke længere et teknologisk eksperiment. Det er et ledelsesmæssigt og strategisk valg om at handle.

Potentialet er veldokumenteret, teknologien er moden og de politiske ambitioner er klare.

For det offentlige Danmark er det ikke flere analyser eller pilotprojekter, der mangler.

Det er viljen til konsekvent at vælge til og fra, stille krav og tage ansvar for at bringe AI-løsninger i drift.

Og enten bruger vi de kommende år på systematisk at omsætte AI til reel produktivitet, bedre kvalitet for borgere og virksomheder og frigjorte ressourcer i det offentlige. Eller også accepterer vi, at mere end tre års AI hype ender som endnu et kapitel i rækken af velmenende digitaliseringsinitiativer uden varig effekt.

Faktum er, at AI udviklingen ikke stopper. Spørgsmålet er, om vi som samfund vælger at følge med – eller ser til fra sidelinjen.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub