Morgen-briefing: Borgere i Rudersdal Kommune får ringere mobildækning / Digitale mellemmænd spinder guld på at kapre kunder / Vred Twitter-medarbejder lukker ned for Donald Trumps Twitter-konto

Borgere i Rudersdal Kommune får ringere mobildækning. Digitale mellemmænd spinder guld på at kapre kunder. Vred Twitter-medarbejder lukker Donald Trumps Twitter-konto. Qualcomm sagsøger Apple for kontrakt-brud. EG-omsætning dykker.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Borgere i Rudersdal Kommune får ringere mobildækning

Borgere og virksomheder i nordsjællandske Rudersdal Kommune får ringere mobildækning.

TDC har nemlig allerede lukket for en mobilmast på et kommunalt vandtårn, oplyser branchesammenslutningen Teleindustrien. Ifølge Børsen vil også Telenor og Telias netværkssamarabejde, TT-netværket, lukke inden længe.

Ifølge Teleindustrien skrotter TDC masten, fordi Rudersdal Kommune har krævet en kvart million kroner for at have placeret en mast på vandtårnet, der ligger i nærheden af luksusrestauranten Søllerød Kro.

“De høje priser og vanskelige vilkår i Rudersdal har været et problem gennem mange år,” lyder det fra Teleindustriens direktør, Jakob Willer.

Han mener, at ‘konsekvensen nu er, at mobildækningen er under afvikling i kommunen i stedet for udvikling.”

“Og desværre er der risiko for at flere positioner i kommunen lukkes. Flere teleselskaber har opsagt kontrakter på flere positioner i kommunen. Og konsekvensen er også, at planlagte udbygninger i kommunen ikke gennemføre,” siger han.

Digitale mellemænd spinder guld på at kapre kunder

‘Digitale mellemænd ’ har ifølge Finans ramt en guldåre på at skaffe nye kunder til virksomheder.

Modellen hedder ‘affiliate marketing,’ og består af, at de digitale bureauer rekrutterer nye kunder til virksomheder via internetannoncer.

Virksomhederne betaler kun, hvis forholdet resulterer i nye kunder.

Flere af de danske bureauer har forrygende vækst og indtjening. De tæller selskaber som Adhost, Euroads, Adservice, Better Collective og Partner-ads.

Eksempelvis Adservice landede ifølge avisen i fjor et overskud før skat på godt 21 millioner kroner. Selskabet beskæftiger 40 medarbejdere.

Vred Twitter-medarbejder lukker ned for Donald Trumps Twitter-konto

Den amerikanske præsident er mildest talt en mand, der skiller vandene, og hos Twitter er der medarbejdere, der ikke bryder sig om manden.

I hvert fald så en Twitter-medarbejder sit snit til på sin sidste arbejdsdag at lukke ned for Donald Trumps berømte Twitter-konto på realDonaldTrump, inden vedkommende tog sit gode tøj og smækkede med døren.

Der gik dog kun 11 minutter, inden realDonaldTrump var restored og i gang igen.

Twitter har røde ører og meddeler, at selskabet nu går igang med en ‘full internal review’ for at finde ud af, hvordan nedlukningen af en af verdens mest berømte Twitter-konto kunne gennemføres så nemt.

Donald Trump er vældig aktiv på Twitter, hvor han har 41,7 millioner followers, som følger hans korte og kontante statements.

Hans første statement efter restore af hans lukkede konto lød således i meget typisk stil:

“Great Tax Cut rollout today. The lobbyists are storming Capital Hill, but the Republicans will hold strong and do what is right for America!”

Qualcomm sagsøger Apple for kontrakt-brud

Chipproducenten Qualcomm sagsøger Apple for kontraktbrud med beskyldning om, at Apple har brudt en licensaftale mellem de to selskaber til at give Qualcomm-konkurrenten Intel forskellige fordele.

Ifølge Qualcomm har Apple udnyttet sin størrelse til at tvinge Qualcomm til at give ubegrænset adgang til Qualcomms kildekode og andre vigtige og forretningskritiske data.

Disse oplysninger er blevet videregivet til Intel, lyder det, selv om det i kontrakten mellem Qualcomm og Apple er fastslået, at de Apple-medarbejdere, der har viden om Qualcomms produkter, ikke må udlevere detaljer til Apple-ansatte, der arbejder med Intel.

Det er sket alligevel.

Qualcomm og Apple har længe været på kant med hinanden, og Appler er begyndt at se sig om efter andre samarbejdspartnere.

Det kan du læse mere om her: Apple og Qualcomm i juridisk hanekamp: Qualcomm kan blive smidt på porten, når den næste iPhone kommer.

EG-omsætning dykker

EG’s omsætning og indtjening for tredje kvartal er dykket en del i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Omsætningen landede på 446 millioner kroner (mod 459 millioner i fjor) og resultatet før skat på 22 millioner kroner (mod 85 millioner kroner i fjor).

CEO Mikkel Bardram siger til Finans, at det skyldes engangsudgifter, men det gode resultat i fjor omvendt skyldtes engangsindtægter.

“Skræller man det ud og ser på vores basisforretning, så er der en anelse stigning på omsætning og profit. Der er en lille smule vækst,” siger han avisen.

Han siger, at EG ‘stadig er en væksthistorie,’ selv om der er gået længere tid med at få gang i væksten, end han havde forventet.

“Jeg mener, at vi begynder at se vækst i Q4 og ind i næste år,” siger han til Finans.

Læs også: Fejlslagent kommunalt it-projekt koster EG næsten kvart milliard kroner. 

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S