Til it-kæmpefest med 170.000 deltagere og stenrige Salesforce: Handler det overhovedet om it længere?

Reportage: De skovler penge ind, bygger San Franciscos højeste tårn og sender først CEO'en på scenen efter både pigespejdere og kunder har deres fået tid i rampelyset. Computerworld er på konference med Salesforce, som blander ydmyghed med ekstrem selvbevidsthed.

Artikel top billede

Marc Benioff, CEO hos Salesforce. (Foto: Lars Jacobsen) (Foto: Lars Jacobsen)

Dreamforce, San Francisco: For 14 år siden skrev Nicolas G. Carr en berømt klumme med titlen ”IT Doesn’t Matter”.

Her argumenterede den amerikanske forfatter for, at teknologiens betydning for virksomhedernes konkurrencefordele ville falde i takt med udbredelsen af it.

Nicolas C. Carrs argument var, at konkurrencemæssige fordele baserer sig på manglen af noget - altså det at have, hvad andre ikke har. Og med en universel udbredelse af it vil konkurrencefordelene derfor falde væk.

Altså kort sagt: At mange har adgang til rigtigt meget it, betyder, at fordelen ved at have meget it skrumper.

Carrs velformulerede indlæg kan du stadig læse her hos Harvard Business Review.

Alligevel har de seneste 14 år været et teknologisk våbenkapløb.

Først mellem de store firmaer som Google, Microsoft, Apple og Amazon om først ejerskabet af de mobile platforme og de cloud-tjenester, som muliggør vores gode, lette, billige og enheds- og grænsehoppende private- og professionelle liv.

”IT Doesn’t Matter on its own”

De seneste år har teknologiræset bredt sig til især bank- og forsikringsverdenen, hvor investeringer i ny teknologi bliver set som afgørende for at kunne være konkurrencedygtig i fremtiden.

Senest understreget af Nordeas melding om, at tusindvis af ansatte står over for en fyreseddel fordi de inden for nær fremtid vil blive erstattet af it-løsninger og andre arbejdsgange.

Spørger man Michael Zink, dansk chef for Salesforce, så handler det måske mere om at omskrive Nicolas C. Carrs ord til noget om, at ”IT Doesn’t Matter on its own”.

For Michael Zink, som Computerworld møder til Salesforce årlige kæmpekonference i San Francisco, kaldet Dreamforce, vil hellere tale om, hvad du kan skabe med teknologien end om teknologien i sig selv:

”Det er strategien og ledelsen, der er afgørende. Hvis du kun købte teknologien, så havde du bare brugt penge. Men det ville ikke være bundet sammen med noget som helst.”

Samme tema går igen og igen på Dreamforce-konferencen, hvor budskaberne oftere handler om kreativitet, om brugeroplevelser og alt det, somman kan skabe, når man først mestrer Salesforces store underskov af produkter.

Den konkurrencemæssige fordel ligger hos folkene, der kan bruge it. På en kreativ og forretningsmæssig måde.

Det var også beskeden på Adobes konference i foråret, hvor data, kunderejse og bundlinje blev kædet sammen igen og igen (læs reportagen fra London her).

Marc Benioffs kamp mod ulighed og diskrimination

Da topchef Marc Benioff hen under eftermiddagen på Dreamforces første dag bestiger scenen i sit blå jakkesæt, er det også mennesker og ideer, han taler om.

Og for at understrege det budskab er det ikke stifteren, der lægger ud. 

I stedet har vi før ham lyttet til både de amerikanske pigespejdere og et par kunder, som alle sammen anvender Salesforce til at skabe sømløse kunderejser - og i pigespejdernes tilfælde også nyder godt at Benioffs beslutning om at donere både overskud, produkter og arbejdstid til velgørenhed.

Der er dog også plads til demoer fra store kunder som Adidas, med danske Kasper Rørdam med på scenen, samt T-Mobile og  21st Century Fox.

Især Adidas demo imponerer ved at lade en kunde lave om på både leveringsadresse og bestilling blot ved at chatte med en softwarerobot. 

Men inden demoerne er salen dog først blevet præsenteret for Marc Benioffs bekymring over den stigende ulighed i samfundet, hans tanker om, hvordan klimaforandringerne påvirker de fattigste, lidt om Salesforces kamp mod diskriminerende lovgivning i visse amerikanske stater, og det uretfærdige i, at kvinder ofte har en lavere løn, selv om de udfører det samme arbejde som mænd.  

Kunstig intelligens via drag-and-drop

Produktnyhederne runder vi også kort, hvor især muligheden for at skabe egne brandede apps direkte i Salesforces platform samt mulighed for, uden at skulle kode, anvende kunstig intelligens til forudsigelser overalt i Salesforce-universet er i centrum.

Der går dog ikke længe før Marc Benioff stopper sig selv:

”Jeg kunne tale længe om teknologi. Men det vil jeg ikke. For jeg vil hellere tale om noget vigtigere. Jeg vil tale om jer”, siger han med et smil.

Så fremhæver han de fire millioner certificeringer, kaldet badges, som Salesforce-brugerne har taget siden uddannelsesprogrammet Trailhead blev etableret.

Det er et uddannelsesprogram, som Salesforce mener kan hjælpe mange midaldrende knapt så it-orienterede medarbejdere med at fastholde deres job. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Den store fokus på uddannelse er sikkert oprigtigt ment. Men samtidig er der også en klar forretningsmæssig side af sagen. 

For i takt med at Salesforce i stadig højere grad ser sig selv som en platform, som rummer hele virksomhedens digitale liv hele vejen fra de intelligente reklamer over internetshoppen til lagestyringen og kundeservicen, har virksomheden behov for de afgørende udviklere og specialister. 

De udviklere, som har været med til at gøre Apple og Googles App stores til successer, men som svigtede Windows Phone og nu svigter apps på Windows 10.    

Derfor taler de mere mere om mennesker end om teknologi på scenen hos Salesforce. Fordi de har brug for dem. Og fordi teknologi først for alvor gør en forskel, når det er de rigtige mennesker som bruger den.

Læs også interview med den danske Salesforce-direktør: "Bagefter står vi så 1.000 ledere fra hele verden og holder hinanden i hånden og mindes dem, som er gået bort i det forløbne år"

Computerworld var inviteret til Dreamforce af Salesforce. Læs mere om Computerworld og presseture her.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Region Midtjylland

Procesmanager til Digitalisering og It

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Digital forretningsanalytiker til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

AP Pension

AP Pension søger erfaren Product Owner

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S