To strandede it-projekter har sendt danske CGI til tælling: "Har leveret rigtig dårligt og det har kostet os rigtigt mange penge"

Et par rigtigt dårlige forretninger stak sidste år en Rambo-dolk i CGI Danmarks vækstballon. Fra at levere et voksende millionoverskud måtte virksomheden indkassere et stort tab. “Vi er slet ikke tilfredse for at sige det mildt," siger direktøren.

Artikel top billede

Foto: CGI (Foto: Bjarne R.Mikkelsen / Bjarne R.Mikkelsen)

Man hører en gang imellem, at det rette projekt gør hele forskellen for en virksomhed. 

Sådan var det også for CGI Danmark, hvis resultat sidste år i den grad blev præget af to projekter.

Desværre for den danske del af CGI var det i en voldsomt negativ retning. 

“Vi har haft et par engagementer, der har leveret rigtig dårligt, og det har kostet os rigtigt mange penge. Vi har haft to it-projekter, hvor vi ikke har været i stand til at levere inden for det, vi havde forventet,“ siger CGI's danske direktør, Michael Hermansen, der er relativt ny på posten.

Læs om CGIs exit fra det dramatiske udbud i Region Syddanmark her: Stor-leverandør trækker sig uden varsel fra milliard-udbud i Region Syddanmark: "Efter mange overvejelser er vi desværre nået til den konklusion"

Fremgang afbrudt

Kigger man på virksomhedens regnskaber for de seneste år, gik det sådan set godt.

På trods af en vigende toplinje, der faldt fra 900 millioner kroner til knap 800 millioner kroner, øgede CGI Danmark sin overskudsgrad, hvilket har ført til, at bundlinjen er vokset i perioden 2013 til 2016. 

Men så skete der noget sidste år.

I årsregnskabet, der blev præsenteret lige før jul, slår CGI Danmark et decideret rengskabsmæssigt hul i jorden.

Læs om CGIs opkøb af Affecto her: Stor it-handel under opsejling: CGI vil købe Affecto - har 70 medarbejdere i Danmark 

Selv om omsætningen blot faldt med 70 millioner kroner, leverede virksomheden kun en bundlinje på 4,6 millioner kroner.

Året forinden landede selskabet et overskud på 57 millioner kroner.

Det svarer til et fald på 91,9 procent.

Og kigger man på resultatet af ordinær primær drift, der viser, hvordan virksomheden klarer sig på sit fokusområde, så er der røde tal i regnskabet. 

“Jeg overtog føringen i juli måned, og jeg betragter sidste års resultat som værende en engangsforseelse. Det er noget, der er sket i 2017. Nu er vi tilbage på sporet."

"Det ser vi også på alle signaler, og så er den ikke længere. Og det har jeg også opbakning til længere oppe i systemet,” siger Michael Hermansen, der rykkede ind på direktørkontoret i juli sidste år efter mere end 20 år i virksomheden.

Ansat som opryder

De to store projekter, der ifølge direktøren har fungeret som en landmine under selskabet, lå i bøgerne, da Michael Hermansen kom til som direktør. 

Læs mere om CGI her: 11 opsigelser på én uge - og alle gik til konkurrenten

Han var klar over, at der lå en oprydning foran ham, forklarer han. 

“Vi er slet ikke tilfredse, for at sige det mildt, og jeg er slet ikke tilfreds. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at da jeg overtog posten som direktør 1. juli, var det også en af opgaverne at få ryddet op i den situation, vi stod i," siger CGI-direktøren, der blandt andet har gennemført en omstrukturering af virksomheden. 

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvilke projekter det drejer sig om, og hvad der er gået galt, siden det slog bunden fuldstændigt ud af virksomhedens regnskab for sidste år.  

Drejer det sig om en bod?

“Nej, det er et spørgsmål om, at det har været dyrere at levere det, vi skulle levere. Det er ret voldsomt”

Hvilke projekter drejer det sig om?

“Det må jeg ikke sige noget om. Det har været to store projekter, men jeg kan ikke sige noget om, hvem det er hos. Det må jeg ikke.”

Er I blevet fyret fra de her opgaver?

”Nej, vi har i fællesskab med kunden lukket projekterne.”

Læs om overtagelsen af Logica her: Direktør: Sådan har vi fået fjernet Logica fra verdenskortet

Sædet er ikke varmt

Selv om det kan ligne et katastrofalt regnskab, der kunne sende en del direktører hjem efter at have afleveret nøglekortet i receptionen, så er Michael Hermansen ikke nervøs.

Direktøren understreger, at hans stol ikke er varm, og at bestyrelse, den regionale direktør og CGI's topchef bakker ham op i arbejdet med at rydde op i virksomhedens bøger.

Den oprydning er nu slut, og derfor vælger han nu at kigge fremad.

“Kunderne har kunnet mærke, at vi har kæmpet, og du spørger, om kunderne er glade og tilfredse. Forløbet har jo ikke været tilfredsstillende for hverken os eller vores kunder,” siger han. 

“De to projekter har vi nu fået lukket, stoppet og færdiggjort, så nu kan vi se fremad,” lyder det fra Hermansen.

Han understreger endnu engang, at der ikke er nogle "røde"-projekter igang, der bliver tabsgivende for virksomheden.

Læs mere om CGI her: It-firma tilbød juniorkonsulenter til én krone i timen

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision