Det vrimler med smarte teknologier til business intelligence og analytics - men lad nu være med at begå en brøler

ComputerViews: Der har aldrig været flere værktøjer og smarte teknologier inden for business intelligence og analytics. Brug dem flittigt - men husk på, at den store udfordring aldrig har været teknologien.

Artikel top billede

ComputerViews: Hvis nogen skulle være i tvivl, så sker der altså store ting og sager inden for business intelligence og analytics i disse år.

Vi har vinket farvel til de dage, hvor business intelligence-løsningerne krævede særlige it-kompetencer, og hvor dataanalyserne kun i et begrænset omfang var tiltænkt andre end lederne i virksomheden.

I stedet er der sket en regulær demokratisering, så langt flere mennesker i organisationerne i dag har adgang til datananalyser, der kan bruges til at optimere deres arbejde og til at sikre den konstante innovation af produkter og processer.

Løsningerne er i dag langt mere brugervenlige og tilgængelige på alt fra pc’en og tablet-pc’en og smartphonen. Visualisering tages i stigende grad i brug, så det er lettere at afkode, hvad dataene egentlig viser.

En medarbejder uden særlige it-kompetencer kan ved at markere et par enkelte flueben og foretage lidt drag and drop selv trække de analyser, der giver mening lige nu og her i en konkret situation.

Jo, der skal naturligvis fortsat være styr på selve data-fundamentet, og der er også behov for dygtige it-folk til at lave forarbejdet - men for slutbrugeren er forskellen alligevel enorm.

Og det stopper slet ikke her: Automatisering og kunstig intelligens kommer til at forandre og forbedre løsningerne til business intelligence og analytics endnu mere i de kommende år.

Hurra for det. Det, der er sket, er næsten at betegne som en software-revolution, når man ser på, hvordan business intelligence-løsningerne så ud for 10-15 år siden.

Den store udfordring er slet ikke om teknologien

Brug de moderne løsninger og teknologier flittigt og lad dig bare begejstre over mulighederne - for det er der god grund til.

Men - og her kommer alt det, der i virkeligheden burde stå med VERSALER - glem ikke, at den store udfordring, når det kommer til business intelligence aldrig har været teknologien. Og det bliver det heller aldrig.

Business intelligence handler om at få den vigtige indsigt fra data. En indsigt, der kan anvendes, når man skal træffe beslutninger og til at foretage valg.

Anvender for få i organisationen dataanalyserne, fordamper værdien af business intelligence. Bruger man dataanalyserne på den forkerte (og måske sågar manipulerende) måde, risikerer man, at løsningen ligefrem kan gøre mere skade end gavn.

Men vigtigst af alt: Formår man ikke at handle ud fra den indsigt, dataanalyserne giver, kan det hele være lige meget.

Læs også: Ekspert advarer: BI-projektledere skal være på vagt

Business intelligence handler nemlig om at forstå, hvor det går godt og mindre godt for virksomheden, og så at agere ud fra den viden. Hvis vi som mennesker bliver ved med at holde fast i, at vi nok selv ved bedst, så kan man have en nok så smart business intelligence-løsning - det hjælper ikke en dyt.

Et andet scenarie er, at vi rent faktisk lytter til det, dataanalyserne fortæller os, men at organisationen slet ikke er gearet til at reagere på beskeden i tide.

Hvad hjælper det, at man nærmest i realtid kan registrere, at der netop nu er en kæmpe forretningsmulighed i et nyt land eller for en nyt produkt, hvis det tager otte måneder at nå dertil, hvor man rent faktisk kan udnytte muligheden? Til den tid er den enten væk, eller også er en af konkurrenterne kommet i forkøbet.

Et business intelligence-projekt handler med andre ord først og fremmest om forandringsledelse og organisatoriske og menneske spørgsmål. Teknologien er sekundær - også selvom de nye løsninger er super smarte.

Masser af salg i BI-løsninger

Alt dette bliver især vigtigt, når man ser på markedet for business intelligence og analytics. Der er nemlig masser af vækst for de data-relaterede løsninger.

Alene fra 2016 til 2017 steg den globale omsætning på markedet for business intelligence og analytics med 7,3 procent til omkring 110 milliarder danske kroner. Analysefirmaet Gartner forventer, at det beløb ved udgangen af 2020 vil være steget til knap 140 milliarder kroner.

Den er en markant højere vækst, end vi ser på it-markedet overordnet set - og det er vel at mærke efter, at business intelligence og analytics allerede har haft masser af vækst i en årrække.

Det er især løsninger i kategorien 'moderne business intelligence', der er efterspørgsel på ifølge Gartner.

“Moderne BI-værktøjer, der understøtter mere tilgængelighed, agilitet og analytisk indsigt på enterprise-niveau, vil dominere de nye indkøb,” forklarer analysefirmaet.

Læs også: 18 danske leverandører af business intelligens og analytics: Disse virksomheder lander de bedste resultater

Her er det så bare - igen - nødvendigt at huske på, at den største udfordring handler om alt muligt andet end teknologierne og produkterne.

Det afgørende er nemlig, at man er kritisk i forhold til organisationens evne til at agere ud fra dataanalyserne. Og at beslutningstagerne er villige til at lytte til dataindsigten.

Hvor BI-moden er din virksomhed?

Vi har tidligere sat fokus på, at det langt fra altid er tilfældet - blandt andet med udgangspunkt i en undersøgelse, som KPMG og Forrester Research stod bag i 2016.

Her var 2.165 respondenter fra 10 lande med til at dokumentere, at mens forretningslederne i dag godt kan se, at der er muligheder med data og analytics, så har de stadig ikke fuld tiltro til det, når det kommer til at træffe beslutninger ud fra dataanalyserne.

"Næsten halvdelen af respondenterne melder, at deres C-level-ledere ikke bakker helhjertet op om organisationens data og analytics-strategi. 70 procent af lederne mener, at brugen af data og analytics kan udsætte deres organisationer for risici i forhold til omdømmet," blev det blandt andet forklaret.

Undersøgelsen viste også, at under halvdelen af respondenterne har stor tillid til den indsigt, som hentes via data og analytics, når det kommer til områder som risiko og sikkerhed (43 procent), kundeindsigt (38 procent) og virksomhedsdriften (34 procent).

Læs mere her: Har alverdens data til rådighed - men topcheferne bruger mavefornemmelsen til at drive forretning

Derfor bør dit nye business intelligence-projekt handle om meget andet og mere end teknologi. Det bør først og fremmest handle om forandringsledelse, og det bør indebære et kritisk kig på måden, man arbejder på i organisationen.

Det handler i høj grad om modenhed i forhold til brugen af dataanalyser, og netop det har Gartner sat ord på i den model, du ser herunder.

Den viser de fem modenhedsniveauer i brugen af business intelligence og analytics og 'return on investment' i de forskellige faser (den blå linje).

Hvor BI-moden er din virksomhed?

Læs også:

Har alverdens data til rådighed - men topcheferne bruger mavefornemmelsen til at drive forretning

18 danske leverandører af business intelligens og analytics: Disse virksomheder lander de bedste resultater

Ekspert advarer: BI-projektledere skal være på vagt

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21 april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg