Tirsdagens aviser om it

Stærkt boom i dansk nethandel. TDC smækkede kassen i for Gatetrade. DR kaster sig over mobilnettet. Krav om billigere mobiltelefoni. Leverandører kommer ikke til at savne Gatetrade.net. Gyldne tider for it-firmaer i Århus.

Stærkt boom i dansk nethandel

Nethandelen i Danmark er på blot et år vokset til 1,2 milliarder kroner i første kvartal. Det svarer til mere end en fordobling, og udviklingen ventes at fortsætte, mener Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH). Det er især butikker, som allerede er etableret fysisk, der har succes med internethandel, hvorimod de rene internetbutikker har sværere ved at følge med. Succesen er især præget af salg af rejser, it-udstyr, netbanker og discount-teleselskaber. (Børsen)

TDC smækkede kassen i for Gatetrade
TDC valgte som den første af de fire ejere at lukke for kassen til e-markedspladsen Gatetrade.net, som nu må dreje nøglen om. Teleselskabets beslutning kom, fordi det allerede ved årets begyndelse gik op for Gatetrade, at staten ikke ville e-købe ind som forventet. TDC fik hurtigt opbakning fra de øvrige ejere, Post Danmark, Mærsk Data og Danske Bank. (Børsen)

DR kaster sig over mobilnettet

DR udstrækker fra onsdag sin public service-aktiviteter til også at omfatte mobiltelefonerne med en ny gratis mobilportal-tjeneste rettet mod især de unge mobilbrugere. Den nye tjeneste kan anvendes af alle, idet DR har valgt selv at stå for den frem for at lægge tjenesten hos en operatør. Indholdet vil blive koncentreret om sport, nyheder og ungdom. (Børsen)

Krav om billigere mobiltelefoni

Flere politiske partier mener, at de høje priser for at ringe til eller fra udlandet skal gøres mere gennemskuelige. Danske Folkepartis Jørn Dorhmann giver sin støtte til, at ministeren gennemtvinger et gennemskueligt telemarked, mens Socialdemokratiets Thomas Adelskov forventer, at en kommende konkurrenceredegørelse fra It- og Telestyrelsen vil belyse konkurrencesituationen. Også han er parat til at gribe ind for at sikre forbrugerne enklere og billigere mobiltelefoni. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Leverandører kommer ikke til at savne Gatetrade.net

Hvis lukningen af e-markedspladsen Gatetrade.net bliver en realitet, er det langt fra alle leverandørerne, der vil komme til at savne selskabet. En række små leverandører har for eksempel haft svært ved at sige fra, når en kunde har inviteret dem med på portalen. De har imidlertid ikke opnået den ønskede gevinst på investeringer i uddannelse og tilslutning til portalen. "Vi er ligeglade med Gatetrade og bliver ikke berørt af lukningen. Vi overvejede i forvejen at koble os fra, da vi ikke kunne tjene penge på portalen," siger Bjarne Marell fra Zitech Computers. (Erhvervsbladet)

Gyldne tider for it-firmaer i Århus

Mere end halvdelen af de 15 største it-virksomheder i Århus kom ud af sidste år med rekordoverskud. Kun en enkelt af de 15 - nemlig Dataram (tidligere Memory Card Technology) - kom ud med underskud mod fem året før. Direktør i IT-forum Finn Støy tror, at de østjyske it-virksomheder vil vokse yderligere over de kommende år. Fokus vil især være sundheds-it og pervasive computing, hvor han vurderer, at Århus vil styrke sin position som landets førende. (Erhvervsbladet)

Læses lige nu

    Annonce

    Vallensbæk Kommune

    Koordinator med fagligt ansvar for Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    LB Forsikring

    Product Owner - Produktudvikling

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub