Seks år efter Hitlers selvmord i bunkeren under Berlin skrev Vesttyskland, Frankrig og Italien samt Belgien, Holland og Luxembourg i 1951 under på EKSF-traktaten og grundlagde Kul- og Stålunionen. Det er forløberen for vores dages indre marked og EU.
Med over 1,6 millioner faldne franske soldater i de to verdenskrige er det i dag næsten ufatteligt svært at forestille sig den daværende debat i især Frankrig.
Tænk bare på, hvordan de franske politikere må have kæmpet for at overbevise en stadig sulten og hævntørstig befolkning om, at Vesttyskland skulle involveres i det nye politisk-økonomiske projekt.
De franske møder må alt andet lige få Facebook-stifter Mark Zuckerbergs meget omtalte møde med den amerikanske kongres til at virke som en mindre skærmydsel i en børnehave.
Faktum er, at de amerikanske politikere selv har kridtet banen op for Facebook, Google og alle de andre data-monstre ved at regulere teknologifirmaerne med blot en brøkdel af den lovgivning, som en tv-station eller en radiostation i dag skal leve op til.
Faktum er også, at hverken kongresmedlemmernes selviscenesættende spørgsmål eller diverse velmenende kampagner for at slette Facebook har rykket en femøre hos Zuckerberg & co. ifølge de seneste regnskabstal.
Pengene strømmer stadig ind hos både Facebook og hos konkurrenterne, som også lever af at ’mine’ i vores data.
Herhjemme findes debatten stort set ikke.
Det er ikke svært at forstå, for it-giganternes legen Gud med vores personlige data er på individniveau på mange måder en forbrydelse uden ofre.
Det kan godt være, at russiske internettrolde måske har fået adgang til information om dine seksuelle eller politiske præferencer - men selvsamme oplysninger kunne man med lidt god vilje nok få en indikation af ved at bladre lidt i de mange omfattende offentlige registre.
Der skal trods alt mere til at få os tillidsfulde danskere på barrikaderne.
Det går jo nok alt sammen i længden: Lockouten blev jo aflyst, og hylderne bugner af gær.
Med få dage til implementeringen af den omfattende GDPR-lovgivning er der derfor grund til at hylde det ofte udskældte EU.
Om vi vil det eller ej, er den EU-baserede lovgivning den første og største indsats, der reelt udfordrer de gigantiske monopoler inden for dataopsamling.
Det er slet ikke så ringe gjort af det, der begyndte som en idé om samarbejde, og som i april fyldte 67 år. Måske skulle de prøve det i Kongressen.
