Der er svært at forudse præcis, hvilke nye forretningsmodeller og produkter som det vil føre til, når kvantecomputerens mange hestekræfter bliver sluppet løs.
Mange gætter på, at det vil revolutionere forskningsverden, medicinalindustrien og vil give efterretningstjenesterne mulighed for at bryde krypteringer, som indtil nu har virket umulige.
Nu er forskere fra University of Technology Sydney (UTS) i samarbejde med forskere fra Google, NASA og University of Santa Barbara kommet et skridt tættere på at sætte en benchmark for, hvornår kvantecomputere rent faktisk kan begynde at overgå de bedste computere i dag.
Forskerne er kommet frem til, at kvantecomputere skal op på omkring 50 qubits for at processere information eksponentielt hurtigere end en klassisk supercomputer.
Det skriver Itnews.com.
Dermed er forskerne kommet et skridt nærmere at definere en benchmark for, hvor mange qubits der skal til for at opnå, hvad der omtales som ’quantum supremacy’ – det stadie, hvor kvantecomputere vil være overlegne sammenlignet med klassiske computere.
Det er svært at arbejde med qubits
Mens de computere, som vi anvender i dag, får deres regnekraft fra små transistorer, der indeholder bits, som repræsenterer enten et 1-tal eller et 0, bruger en kvantecomputere en mængde qubits, som kan lagre de klassiske tilstande ’0’ og ’1’, men også en superposition af de to tilstande.
Der er dog mange udfodringer på området, før vi når til et punkt, hvor kvantecomputeren overtager tronen. I dag er der allerede kvantecomputere med over 50 qubits, og det handler nu især om at skære ned på fejl med kvantecomputere, hvor qubitsene kan komme ud af kontrol. Det er blandt andet dette spørgsmål, der optager mange forskere i dag.
Og det er lettere sagt end gjort at definere en skarp linje for, hvornår vi når et afgørende stadie for kvantecomputere.
”Nogle applikationer kan have en eksponentiel kvantehastighed sammenlignet med klassiske computere, mens andre ikke vil få nogen fordele,” siger forskningsleder Michael Brenner fra Quantum Computation and Communication Technology på UTS.
Sidste år talte vi med den amerikanske professor på Niels Bohr Instituttet, Charles Marcus, der leder Center for Quantum Devices. Han gættede på, at vi om fem til 10 år vil kunne have en kvantecomputer, der kan være i stand til at løse reele problemer, som ikke kan løses med en klassisk computer.
Det kan du læse mere om her: Amerikansk professor er ved at skabe en computer-revolution fra sit laboratorium på Københavns Universitet
Vigtigt med en benchmark
I Australien peger forskerholdet på, at benchmarket er essentielt at få fastlagt, så man netop ved, hvornår kvantecomputere reelt set bliver brugbare sammenlignet med, hvad vi i dag har af muligheder med klassiske computere.
”Vi forsøgte at finde grænsen mellem klassiske og kvantecomputere. Vi ønskede at finde de mindste kvantekredsløb, der kan gøre noget, der slet ikke kan gøres på en klassisk computer,” forklarer forskningslederen.
Ved hjælp af de nyeste gennembrud på området for kvantecomputere var holdet i stand til at evaluere mulige benchmarks og modellere et kredsløb med op til 42 qubits.
Resultaterne tyder på, at på trods af ”chaotic states”, som er ekstremt sensitive overfor fejl, kan ”quantum supremacy” opnås på kort sigt med systemer med omkring 50 qubits.
I øjeblikket er der et kapløb i gang mellem verdens tech-giganter, der alle arbejder på at være de første, der kan lancere en fuldt fungerende kvantecomputer.
Således er mange af de store giganter som Google, Microsoft og IBM fuldt i gang med at udvikle på kvantecomputere.
