Der lægges op til en høj grad af egenfinansiering i regeringens cybersikkerhedsplan, når landets mest kritiske sektorer skal sikre deres it-infrastruktur mod digitale angreb.
I planen døbt ”Danmark opruster i kampen mod digitale trusler’ udpensles 25 indsatsområder hvor særligt energi-, finans-, tele-, transport-, sundheds- og søfartssektoren beregnes som særligt kritiske.
Strategi-dokumentet præciserer dog ingen konkrete tiltag i det 52 sider lange dokument, skriver finans.dk.
Finansieringen af strategien, og rekrutteringen af de nødvendige kompetencer, kan samtidig komme til at knibe.
Ifølge regeringens plan skal der investeres i alt 1,5 milliarder kroner i landets cyber- og it-sikkerhedsinfrastruktur.
Deraf stammer 1,4 milliarder kroner fra det seneste forsvarsforlig, men blandt disse midler er 900 millioner kroner i forvejen øremærkede til Centeret for Cybersikkerhed, mens de resterende 500 millioner er en reserve der først kan udløses i 2021.
Regnestykket levner derfor kun 100 millioner kroner i nye midler.
»Jeg er nødt til at sige, at det er brancherne selv, der skal afholde udgifterne til at højne sikkerheden på deres respektive områder,« sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), ved et pressemøde i Finansministeriet hvor planen blev præsenteret.
De Radikales forsvarsordfører, Martin Lidegaard, mener her, at regeringen skyder vigtige elementer i planen til hjørne, for de kritiske sektorers strategi er ikke gennemarbejdet.
”Der er jo ikke afsat en øre til sundhed eller energisektoren eller alt det andet kritiske infrastruktur, og det er helt uklart, hvor finansieringen skal komme fra,” siger Lidegaard til finans.dk og fortsætter: ”Der er en skrigende modsætning mellem de mange fine ord i strategien, og så de midler, som man har sat af til at implementere dem."
Læs også:
Her er regeringens nye cyberplan: 25 punkter skal gøre Danmark mere sikker
