Han er Danmarks bedste CIO: Jesper Riis fra DSV vinder titlen som Årets CIO 2018

Årets CIO 2018: Jesper Riis, CIO i DSV, vinder prisen som Årets CIO 2018 foran et stærkt felt af danske top-CIO’er og kan nu kalde sig for Danmarks bedste CIO. Se hele begrundelsen for udnævnelsen her.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck)

Årets CIO 2018: Jesper Riis, CIO i DSV, vinder prisen som Årets CIO 2018.

Han modtog onsdag aften den prestigefyldte pris under en højtidelighed i Odd Fellow Palæet i København foran en række af de tungeste it-folk herhjemme.

Jesper Riis, der eringeniør og har skrevet en PhD om understøttelse af ingeniørarbejde med kunstig intelligens, har i det seneste år været i gang med en omfattende strømlining af DSV’s it-miljø.

Det er sket samtidig med, at transportselskabet har gennemført meget store opkøb og er vokset til i dag at være en global virksomhed med 45.000 medarbejdere.

I begrundelsen peger dommerpanelet således på, at Jesper Riis har stået i spidsen for integrationen af 23.000 nye brugere, hvis ‘vildtvoksende it-systemer blev integreret på blot ni måneder,’ som Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, pegede på i sin vindertale.

“Undervejs lancerede Jesper ‘kill it’-projektet. Formålet var at nedbringe kompleksiteten i it-porteføljen. Det har indtil videre ført til knapt 1.000 lukkede applikationer,” sagde Lars Jacobsen.

Logistik-branchen er ifølge dommerpanelet ‘benhård’ og opererer med meget små marginer.

“I transportbranchen handler det ikke om at være tættest på kunden eller at have det nyeste produkt. Det handler om at excellere på sit felt. Og det kan man med med en omkostningsbevidst og målrettet brug af it. Og det har Jesper stået for. Jesper Riis har kort sagt strømlinet it-funktionen og sparet flere hundrede millioner kroner,” lyder fra juryen.

Du kan læse stort interview med Jesper Riis her: Som spritny CIO for DSV fik Jesper Riis til opgave at skaffe 300 millioner kroner og overtage 23.000 ekstra brugere

På målstregen

Jesper Riis slog på målstregen de øvrige fire nominerede, nemlig Steffen Andersen fra Adform, Ann Fogelgren-Pedersen fra Børsen, Peter Cabello fra Pandora og Kristian Hjort-Madsen fra PFA.

De fire kan dog bryste sig med, at de er blandt de fem bedste it-topchefer i landet lige nu og på mange måder toneangivende for, hvordan man kan udnytte it til at forbedre forretningen.

“I er bevis på, at kravene til CIO'erne er store i disse år: I skal mestre det tekniske, I skal forstå forretningen og så skal I have det rette organisatoriske talent,” sagde chefredaktør Lars Jacobsen.

Netop det organisatoriske er ifølge juryen et centralt område for top-CIO’erne år.

“Når vi har besøgt jeres organisationer så har vi nemlig hørt historier om oprydning, om strømlining og om den effektivisering, som ikke kommer af sig selv. Det er ikke indsatser som er kommet af sig selv, men fordi I har været en central del af opgaven med at aligne jeres virksomheder," lød det.

Juryen peger på, at DSV er blevet alignet til nye opkøb, mens Pandora er blevet alignet til nye digitale forretningsmuligheder og Børsen til en ny tid med et anderledes marked.

"Og hos Adform har CIO ́en været omgivet af digitale ildsjæle og har skulle struktureret en virksomhed i vækst. Og i PFA rulles agilitet ud i en forsigtig sektor hvor man ikke lige troede agile metoder ville blomstre. Det er det miljø som I færdes i - og som I mestrer,” lød det.

Her er juryens fulde begrundelse for at vælge Jesper Riis som Årets CIO 2018:

“Jesper Riis er Årets CIO 2018, fordi han i særdeleshed har vist hvordan en succesfuld dansk CIO i international klasse ser ud.

På få år har Jesper Riis løftet et fragmenteret it-miljø og gjort det til en ægte global it-organisation. Der er desuden etableret fælles platforme og barberet voldsomt af omkostningerne på få år.

Det er sket mens DSV, gennem gigantiske opkøb, har vokset sig fra en regional til en global virksomhed med 45.000 ansatte. Og er nu en af de største transportfirmaer i verden.

Jesper har derfor blandt andet stået i spidsen for integrationen af 23.000 nye brugere, hvis vildvoksende it-systemer blev integreret på blot ni måneder – uden store dele af den originale it-organisation, som ikke fulgte med.

Helt integreret blev systemerne dog ikke. For undervejs lancerede Jesper ”kill it”-projektet. Det lyder godt nok som kill IT, hvilke kunne lede til misforståelser.

Men bare rolig: Formålet var at nedbringe kompleksiteten i it-porteføljen. Noget som indtil videre har resulteret i knapt 1.000 lukkede applikationer.

De lukker dog ikke sig selv. Og Jesper har selv fortalt mig hvordan hans mest effektive trick er at ramme brugerne og deres chefer hvor det gør mest ondt: I pengepungen. Så når it-afdelingen mødte en af de applikationer, som brugeren ikke kunne leve uden var det helt ok – så længe brugerens forretningsområde også accepterede at betale den fulde omkostning ved driften af applikationen.

Så er det, som Jesper vist formulerede, utroligt hvad man kan finde ud af at leve uden…

DSV arbejder i en benhård branche med små marginer og har en klar strategi om vækst gennem opkøb. I transportbranchen handler det ikke om at være tættest på kunden eller at have det nyeste produkt. Det handler om at excellere på sit felt. Noget du kan med en omkostningsbevidst og målrettet brug af it. Og det har Jesper stået for.

Jesper Riis har kort sagt strømlinet it-funktionen. Sparet flere hundrede millioner kroner. Han har bidraget til, at DSV er blevet fremtidssikret til både den teknologiske side - med Internet-of-Things, predictive analytics, 3D print, bots og blockchain – og til den organisatoriske side, som har gjort DSV klar til endnu flere opkøb. Og han har også opnået ledelsens respekt i en ellers traditionel branche som transportbranchen.

Det er modigt. Det er stærkt set og eksekveret. Og det er derfor at Jesper Riis er Årets CIO 2018”

Mere om samme emne

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Business Cloud Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Contract & Vendor Manager

    Københavnsområdet

    Matas A/S

    Join Us as Technical Product Owner

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Business Development Manager, Maverick

    Nordjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Digitaliseringen skaber muligheder – og sårbarheder. Beredskab er løsningen.

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Årets CISO 2025

    Danmarks stærkeste program om cybersikkerhed. Mød finalisterne til Årets CISO 2025, hør aktuelle oplæg og få skarpe indsigter i sikkerhed, systemer og ledelse. Tilmeld dig og bliv opdateret på it-sikkerhed i praksis.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Når geopolitisk usikkerhed udfordrer Danmarks digitale suverænitet

    Geopolitisk usikkerhed og værdikonflikter mellem USA og Europa rammer nu direkte den danske it-dagsorden. Få indsigt i konsekvenserne – og hvordan du minimerer risikoen i en ny teknologisk virkelighed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Burak Cavusoglu som Datateknikerelev ved afd.Thisted og afd. Rønnede. Nyt job

    Burak Cavusoglu

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Dennis Kobberø Nagy som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med flere andre fagområder - bla. har han været forsikringsrådgiver og rekrutteringskonsulent. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

    Ahmed Yasin Mohammed Hassan

    Norriq Danmark A/S