Her er læren fra Danmarks fem dygtigste CIO'er: Alt handler om at blive klar til forandring

ComputerViews: Landets fem dygtigste it-chefer løfter ikke en konkret opgave. De skaber et mindset, der gør virksomhederne handlekraftige.

Artikel top billede

ComputerViews: Som CIO skal du i dag ikke bare løse én opgave. Du skal heller ikke bare løse mange opgaver. For at være blandt de bedste skal du indføre et nye mindset.

Det er den klare lære fra Danmarks fem bedste CIO'er, som onsdag var med i opløbet om at blive Årets CIO 2018.

Vinderen blev Jesper Riis fra DSV, hvilket du kan læse mere om her: Han er Danmarks bedste CIO: Jesper Riis fra DSV vinder titlen som Årets CIO 2018

Fællesnævneren for de fem top-CIO'er er klar: Som forretningsorienteret CIO er det ikke nok at foretage en oprydning, hvis operationen ikke peger et sted hen.

Derfor er oprydning for de bedste CIO'er ikke et projekt. Det er et state of mind, der er slået op på væggen som et manifest.

Det er nemlig den konstante oprydning og strømligning af virksomhedernes it-setup, der gør dem i stand til at være parate til at være det alle taler om - agile.

Virksomhederne skal i dag være parate til at handle lynhurtigt, og der nytter det ikke noget, at de snubler i kabler og kludrede systemkombinationer, når muligheden for et opkøb eller en stor kontrakt byder sig.

Læs mere her: Her er Danmarks fem bedste CIO'er lige nu: Disse fem it-chefer er nomineret til titlen som Årets CIO2018

Det ser vi tydeligt hos DSV, hvor man i it-afdelingen lever efter en brutal opskrift på det gode it-liv. Applikationer slagtes, og alt imens det digitale blod flyder på gangene, uddeles der "dummebøder" til de afdelinger, der insisterer på at beholde særegne systemer.

Det er dog ikke for sjov, at Jesper Riis og hans folk kapper kablerne med macheter, mens de råber deres mantra om, at der kun hesker et it-setup, og det er et strømlignet "the DSV-way"

Det drejer sig om, at DSV har vokseværk, men i en branche som logistikbranchen, hvor volumen er alt og marginerne næsten intet, så skal væksten komme via opkøb.

Og når man åbner sådan en case op, ligner det modsat det kliniske setup fra Hedehusene som regel en "svinesti".

Derfor skal der konstant ryddes op, og "ukrudtet" skal så at sige holdes nede.

Det gør man hos DSV ved hjælp af "Kill It"-programmet, hvor der de seneste par år har været en ambition om at "dræbe" 400 applikationer om året. Til nytår er det ambitionen at have slået applikation nummer 1000 ihjel.

Læs mere om det her: Som spritny CIO for DSV fik Jesper Riis til opgave at skaffe 300 millioner kroner og overtage 23.000 ekstra brugere

Vi ser det samme hos Pandora, hvor Peter Cabello har kæmpet for at ensrette og skabe en fælles infrastruktur i en nedbarbering af den it-jungle, der var vokset i takt med Pandoras ekspansion.

Formålet er et overskueligt it-setup med fokus på at måle og justere med henblik på at optimere salget.

Læs mere om det her: CIO Peter Cabello spiller en nøglerolle i Pandoras globale vækstplaner: Sådan har han gjort it til en afgørende faktor

Hos PFA har vi hørt om, hvordan Kristian Hjort-Madsen har forsøgt sig med at smøre it-organisationen ud over hele virksomheden ved at skabe agile teams.

Fomålet er en genopdragelse af organisationen, så alle tænker digitalt fra begyndelsen - igen en løbende proces med henblik på at skabe et andet "state of mind".

Læs mere om det her: CIO Kristian Hjort-Madsen har spredt PFA's it ud i alle mulige retninger for at få mere kog i gryden: "Jeg tror simpelthen ikke på, at vi it-folk tænker visionært nok"

Vi fulgte med Steffen Andersen fra Adform i den evige teknologiske krig mod verdens it-giganter, når han holder Adform på dupperne i en konkurrencesituation, der hele tiden skærpes.

Læs mere her: Steffen Andersen er en af Danmarks bedste CIO'er: Styrer Adform i et vildt teknologiræs mod gigantiske konkurrenter

Opgaven slutter ikke

En fællesnævner for landets bedste CIO's er, at de ikke kigger på Mayland-kalenderen og sætter et kryds ved en dato, og når vi når dertil, så er en given opgave løst.

Deres opgaver er løbende.

Det drejer sig ikke om at rydde op en gang for alle - det drejer sig om konstant at holde it-ukrudtet nede og holde organisationen digitalt på tæerne.

I en verden, der bevæger sig hurtigere end nogensinde før, er det en absolut nødvendighed.

Muligheder opstår som lysglimt i mørket, og hvis it-organisationen ikke er parat, bliver det ikke muligt for virksomhederne at agere. Så bliver agilitet, noget vi snakker om, og ikke et værktøj til at opnå fremtidens vækst.

Læs mere om det her: "Efter tre måneder ringede 97-årige Haldor Topsøe ned til mig og sagde, at det vist var på tide, at jeg kom forbi hans kontor og forklarede ham om it-strategien"

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S