Spammer skal betale 24 mio. til Microsoft

Microsoft har vundet en retssag mod en californisk mand, der har sendt spam til brugerne af Microsofts e-mail-tjenester. De mange reklame-mails opfordrede brugerne til at installere et falsk sikkerhedsprogram til Windows. Manden skal nu betale 24 millioner kroner i erstatning til Microsoft.

En californisk spammer skal betale 24 millioner kroner i erstatning til Microsoft, som havde anklaget ham for varemærke-misbrug og falsk markedsføring.

Dommen faldt ved en distriktsdomstol i Californien, hvor Microsoft sidste år lagde sag an mod manden, fordi han havde spammet brugerne af Microsofts e-mail-tjenester MSN og Hotmail med uopfordrede reklame-mails.

Skal stoppe brugen

De mange e-mails indeholdt en opfordring til at installere et program, som angiveligt ville sørge for at holde brugernes Windows-systemer opdaterede med de seneste sikkerheds-fejlrettelser.

Udover erstatningsbeløbet blev manden og hans selskab samtidig dømt til at stoppe brugen af internetadresser som hottmail.com, wwwwindows.com, microsoftc.com og wwmsn.com, der benyttes til at snyde brugerne.

Ifølge Microsoft har softwaregiganten anlagt 60 amerikanske retssager mod spammere i USA og resten af verden. Selskabet har blandt andet indgået forlig i fire sager, vundet seks og fået en afvist.

Microsoft oplyser, at selskabet ved domstolene er blevet tildelt 324 millioner kroner fra spammere, hvoraf fem er blandt de 10 mest kendte på verdensplan. Det reelle beløb, som Microsoft har været i stand til at inddrive, oplyses ikke.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job