Den danske it-succes Zendesk køber stor amerikansk softwareplatform for sælgere

Dansk-stiftede Zendesk har opkøbt en softwareplatform for sælgere for et ukendt beløb.

Artikel top billede

Den danske Silicon Valley-succes Zendesk køber den israel-amerikanske softwarevirksomhed FutureSimple, der står bag en softwareplatform til sælgere ved navn Base.

“Base passer naturligt til Zendesk, fordi vi deler en begejstring for at designe smukke produkter, som er bygget til de folk, der bruger dem. Vi ønsker at gøre for salg, hvad Zendesk allerede har gjort for kundeservice: Nemlig at give sælgerne værktøjer, der er bygget til dem og de kunder de betjener,” siger Mikkel Svane, der er grundlægger og administrerende direktør i Zendesk i en pressemeddelse.

Læs også: Historien om kæmpe-successen Zendesk: Kronede sin succes med at feje gader i San Francisco

Vil forbedre oplevelsen for millioner

Ifølge pressemeddelelsen har Base i dag 5.000 kunder på verdensplan, og kontorer i både San Francisco og Krakow i Polen.

Men Base har en målsætning om at forbedre salgsoplevelsen for millioner af sælgere i hele verden.

“Traditionelle legacy-salgsværktøjer har aldrig været designet til de folk, der rent faktisk bruger dem. Da vi byggede Base, var vores kernefilosofi at skabe oplevelser i verdensklasse for professionelle salgsfolk, så de kan lukke flere aftaler og ordrer. Ligesom Zendesk satte sig for at forbedre kundeoplevelsen, satte vi os for at forbedre salgsoplevelsen for 30 millioner salgsfolk over hele verden. Vi er meget begejstrede for at blive en del af Zendesk og skabe fremtiden for kundeoplevelsessoftware,” siger Uzi Shmilovici, der er grundlægger og CEO af Base ifølge pressemeddelelsen.

Ukendt salgspris

Alle kunder hos Bose vil forsætte med at modtage support og service, som hidtil, mens de ansatte hos Base vil få et tilbud om at blive ansat hos Zendesk.

Zendesk blev stiftet i København af de tre danskere Morten Primdahl, Mikkel Svane og Alexander Aghassipour, men virksomheden har i dag hovedkvarter i San Francisco og er børsnoteret i USA.

Virksomheden Zendesk har i dag 2.200 medarbejdere, der fordelt på 15 afdelinger i hele verden.

Hverken Zendesk eller Base har oplyst nogen salgspris.

Læs også:
Den danske kæmpesucces Zendesk vinder IT Prisen 2018: "Et klart forbillede for det blomstrende danske start-up miljø"

Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo