Apple laver helt om på iPad Pro: Her er selskabets spritnye tablets med væg-til-væg skærm

Apples nye iPad Pro kollektion er skabt til at imponere med tunet processor, slankere ydre og større display.

Artikel top billede

Tim Cook præsenterer selskabets mest avancerede tablets til dato.

Apple har i lang tid forsøgt at opgradere sin iPad til at være til mere end bare sjov og adspredelse. Siden iPad Pro serien blev til for tre år siden, skulle der også kunne bestilles noget på de flade enheder.

Apples tablets blev udstyret med tastatur, digitizer-penne og stadig større skærme.

En hæmsko for den udvikling har dog ligget i styresystemet iOS og dets rødder i mobilverdenen.

Apple har dog modnet styresystemet med bedre muligheder for multitasking, skærmopdeling og alliancer med førende software-leverandører som Microsoft og Adobe, som nu begge leverer software, der kan måle sig med dets laptop- og desktop-pendanter.

I år, snart halvandet år efter lanceringen af anden generation af Apples Pro iPads, sætter Apple tyk streg under det, som en Pro-tablet skal kunne.

Her er tredje generation af Apples iPad Pro.

Helt nyt look i nye størrelser

Med den nye iPad Pro skrotter Apple det design, der i flere år har kendetegnet serien. Nu byder iPad Pro på et mere kantet metalydre, hvor skærmen får lov til at indtage nærmest hele fronten.

Her er det en såkaldt ’Liquid retina’ skærm, der toner frem med teknologier som promotion og truetone, der henholdsvis sikrer at alt glider flydende på skærmen og korrekte farver, der tilpasser sig omgivelserne.

Nu vokser den mindste iPad Pro til 11 tommer mod 10,5 tommer tidligere, mens 12,9 tommer varianten er slanket til en langt mere kompakt størrelse - mindre end et A4 ark.

iPad Pro 11 vejer i alt 468 gram, mens iPad Pro 12,9 vejer 633 gram - 100 gram mindre end sin forgænger.

Begge iPads har en profil på bare 5,9mm, en millimeter slankere end den afgående 12,9 tommers model.

Slankekuren er nu ikke uden omkostninger: Nu er jack-stikket også borte her.

Se også: Efter 1.475 dages ventetid: Nu er Apple langt om længe klar med en helt ny mini-computer

Farvel til home-knappen

Home-knappen er nu borte, for i stedet at blive afløst af Face-ID ansigtsgenkendelse. Lightning-stikket sendes også på pension, nu tager USB-C over.

En af fordelene her er, at iPad’en nu kan understøtte et eksternt display og lade andre enheder oplade igennem porten.

Superkræfter ombord

Kræfterne leveres af det Apples kalder A12X Bionic processor – den kraftigste 7nm processor til dato med 10 millarder transistorer ombord.

Her er tale om en udboret version af den A12 processor, der i dag findes i Apples iPhone Xs serie. Nu er det en otte-kernet processor styrket af en syv-kernet GPU.

Apple lover her, at iPad Pro 2018 er mellem 35 og 90 procent kraftigere end sidste års model. Apple lover endda at disse maskiner er kraftigere end 92 procent af de bærbare maskiner som markedet har at byde på.

A12X bionic har også den neurale co-processor, som i iPhone Xs benyttes til blandt AR, VR og maskinlæringsopgaver.

Batteriet er som hos forgængerne oplyst til at holde til ti timers surfen på nettet eller videoafspilning.

Lagerpladsen er samtidig øget, så der nu kan konfigureres med op til 1TB lagerplads.

Ny pencil og pro-software

Sammen med den nye Pro-kollektion løfter Apple sløret for anden generation af Apple Pencil.

Ud over at fungere som pen med tiltfunktioner, får denne klik og dobbeltklik features – altså nærmest som en computer-mus.

Denne hæfter sig samtidig magnetisk til iPad’ens sider, mens der oplades trådløst igennem siderne.

Apple slår samtidig på tromme for Apples nye maskiner, som produktive enheder ved blandt andet at annoncere et samarbejde med Autodesk og selskabets CAD-software, samt ved at fremvise den fulde Photoshop CC-pakke tilpasset til iOS og den nye pen.

Læs også: Ny iOS-version slippes løs i aften: Her er nyhederne

Flere konfigurationer

Apples iPad Pro kommer i fire forskellige lagervarianter: 64, 256, 512 og 1TB, samt to farver: Sølv og space grey.

Den mindre 11 tommer variant får en debutpris på 6.699 kroner, mens 12,9 tommer versionen løber op i mindst 8.699 kroner.

En fuldt ekviperet iPad Pro 12,9 med 4G og 1TB lager (17.499 kroner), samt smartcover (1.699 kroner) og 2. generations pen (1.049 kroner) løber op i sammenlagt 20.247 kroner.

Enhederne vil kunne forudbestilles denne uge med salgsdebut 7. november.

Se også: Netop præsenteret: Apples første nye MacBook Air i otte år er bygget af genbrugsmaterialer

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Senior Network Engineer

    Nordjylland

    SOS International

    Principal Solution Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Softwareudvikler til Cyberdivisionens HR-Systemer og Applikationer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S