Digital Post skulle spare samfundet for en milliard kroner om året - men ingen ved, om det er sket

Det var målet, at Digital Post skulle spare det offentlige for en milliard kroner om året, men det er umuligt at fastslå om besparelsen er af den størrelse, da KL ikke har ønsket at deltage i Rigsrevisionens undersøgelse af sagen.

Artikel top billede

Det har været et krav, at alle danske virksomheder siden november 2013 har skullet kunne modtage digital post fra det offentlige, og præcis et år efter blev det samme obligatorisk for danske borgere.

Målet var, at Digital Post skulle føre til en samfundsbesparelse på en milliard kroner om året, men ingen kan svare på, hvor stort besparelsen rent faktisk er.

Kommunernes interesseorganisation, KL, har nemlig nægtet at deltage i Rigsrevisionens undersøgelse af, hvad gevinsterne rent faktisk har været.

Rigsrevisionen mener stadig, at undersøgelsen er relevant, men mener ikke, at den giver mening, hvis ikke både stat, regioner og kommuner deltager i den, da besparelsespotentialet hos staten kun udgør 21 procent.

Det oplyser Rigsrevisionen i dette notat.

"Undersøgelsen er ikke blevet gennemført, da KL ikke har ønsket at
deltage. Rigsrevisionen finder fortsat, at undersøgelsen af de faktisk realiserede gevinster er væsentlig i forhold til at kunne vurdere gevinsterne ved den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015. Rigsrevisionen finder dog samtidig, at den alene giver mening, hvis den omfatter både stat, regioner og kommuner," står der i notatet.

Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner skulle også deltage i undersøgelsen sammen med KL.

Statsrevisorerne satte allerede i 2016 spørgsmålstegn ved milliardbesparelsen, som blandt andet skulle hentes ved at spare på papir, porto og løn, men der er altså endnu ikke klart svar på om den skepsis var berettiget.

Der er i øjeblikket 793.804 danske virksomheder tilmeldt Digital Post.

Læs også: Danmark har tradition for kuldsejlede it-projekter i det offentlige: I hvilke andre brancher accepterer man en vare med 1.000 fejl?

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura