Ugen i tech: Legendarisk mobiltelefon gør comeback / Google køber smartwatch-teknologi fra kendt ur-producent / Nike klar med app-styrede sko/ Spotify på vej med musikafspiller

I denne uge kom det frem, at Motorola genopliver legendarisk telefon og samtidig købte Google smartwatch-teknologi fra en kendt urproducent. I Danmark blev det tilladt at køre med elektriske løbehjul, mens Nike lancerede et par ny smartphone-styrede sko og Apple satte en helt nye battericase til salg.

Artikel top billede

Legendarisk mobiltelefon gør comeback.

Motorolas måske mest legendariske produkt nogensinde er på vej til at gøre comeback.

For ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal er Lenovo, der siden 2014 har ejet Motorola, på vej med en ny smartphone-version af Motorola Razr.

Den sammenklappelige Razr-telefonen havde et opsigtsvækkende design, da den blev lanceret i 2004.

Med et ydre i aluminium og en tykkelse på 15 millimeter var den tynd, skarp og blank som et barberblad. Og med to farve-displays - et på fronten og et indvendigt - lignede telefonen dengang ganske enkelt noget, som var blevet beamet ind fra fremtiden.

Der er lagt op til, at den nye Razr bliver sammenklappelig ligesom sin forgænger, og ifølge Wall Street Journal bliver den kun produceret i 200.000 eksemplar, og den får samtidig et heftigt prisskilt på 1500 dollar, hvilket svarer til lige knap 10.000 kroner.

Herudover giver Wall Street Journal ingen hints om hverken design eller specifikationer.

Google køber smartwatch-teknologi fra fra kendt urproducent

Ur-producenten Fossil har gennem de seneste år satset mere og mere på produktion af smartwatches.

Men nu meddeler selskabet, at den planlægger at sælge sin smartwatch-teknologi til Google for 40 millioner dollar. Det skriver Techcrunch.

Aftalen indebærer også, at en række af Fossils-ansatte i fremtiden kommer til at arbejde for Google.

”Overdragelsen af teknologi og medarbejdere fra Fossil til Google understreger vores dedikation til kropsbåren teknologi,” siger Stacey Burr, der er chef for Googles afdeling for wearable-styresystemer.

Techcrunch påpeger i forbindelse med opkøbet, at der længe har gået rygter om, at Google planlægger at producere sit eget smartwatch, der kan få navnet Pixel Watch.

Læs også: Apple angriber urmarkedet med det tunge skyts - særligt en af verdens store ur-producenter lider

Nu er det tilladt at køre med elektriske løbehjul i Danmark

Torsdag blev det i Danmark tilladt at køre med elektriske løbehjul på cykelstier og offentlig vej.

Dermed er døren åbnet for en række helt nye såkaldte "micro-mobility tjenester", der via apps udlejer el-løbehjul.

De amerikanske tjenester Lime og Bird har eksempelvis gået sin sejrsgang flere steder i verden.

Lime lancerede allerede sidste år sin tjeneste i Danmark, men måtte hurtigt trække stikket for tjenesten herhjemme, da det stod klart, at det ikke var lovligt at bruge løbehjulene.

Det svenske selskab Voi, der også udlejer elektriske løbehjul, har dog været hurtige på aftrækkeren, og selskabet gik med det samme i luften med sin tjeneste i København i torsdags, da den nye lovgivning trådte i kraft.

Vois løbehjul udlejes via forskellige københavnske butikker, der har løbehjulene stående.

Den svenske app oplyser dog til Ekstra Bladet, at det er forhåbningen, at løbehjulene på længere sigt kan opstilles på gader og stræder, men det har Københavns Kommune indtil videre ikke givet tilladelse til.

”Vi er i dialog med kommunen, og vi arbejder på at få en langsigtet løsning. Det er jo en helt ny model, som vi kan godt kan forstå er en udfordring for kommunen,” siger Eric Andre, landechef for Voi i Danmark, til Ekstra Bladet.

Spotify på vej med musikafspiller til biler

Den svensk-stiftede streamingigant Spotify er på vej med en fysisk musikafspiller til biler.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times.

Ifølge Financial Times vil den ny enhed, der bliver Spotifys første hardware-lancering, komme til at koste i omegnen af 100 dollar.

Den nye enhed vil ifølge Financial Times understøtte stemmestyring og være udstyret med bluetooth. På den måde kan den gøre det muligt at afspille musik fra Spotify direkte i din bil uden brug af en mobiltelefon.

Allerede i dag tilbyder Spotify dog en app til incar-system som Apples Carplay og Googles Android Auto.

Allerede i 2017 lækkede Spotify ved et uheld oplysninger om musikafspilleren. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Nike klar med app-styrede sneakers med selv-bindende snørebånd

Du gik måske og troede, at vi efterhånden var løbet, tør for produkter, der kunne udstyres med en mere eller mindre ligegyldig app?

I så fald tager du fejl.

Den amerikanske sportsproducent Nike har netop lanceret en ny basketball-støvle ved navn Nike Adapt BB, der er udstyret med selvbindende snørebånd, som kan styres med en app.

Med appen kan du løbende regulere, hvor stramt skoen skal snørers.

Eksempelvis kan en basketball-spiller snøre skoen op under en pause i kampen og bagefter indstille skoen til præcis samme stramhed, når kampen går i gang igen. Derudover kan man også forestille sig, at skoen kan være en fordel for folk med motoriske problemer, der kan have svært ved selv at snører sine sko.

Det lyder da egentligt meget smart, tænker du måske. Men før du skynder dig at investere i de nye sko, skal du være opmærksom på, at skoen også har et batteri indbygget i sålen, der skal oplades, når der er gået mellem 8 og 14 dage.

Apple klar med nyt battericover: iPhone får 20 timers ekstra strøm

I denne uge har Apple lanceret et battericase til de to nye iPhones, XS og XR.

Den nye case er udstyret med lightning-stik i bunden, men understøtter også trådløs opladning.

Ifølge The Verge skal du forvente mellem 20 og 22 ekstra batteritid ved internet-surfing med den nye case.

Det nye battericover koster 1.099 kroner på Apples hjemmeside og fås i farverne sort og hvid.

Apple udgav sidste år ikke en batericase til iPhone X og iPhone 8, og iPhone 7 er derfor den seneste iPhone, som Apple har tilbudt en officiel battericase til.

Ifølge amerikanske medier vil den nye case dog fint kunne bruges med en iPhone X, men du skal dog forvente at blive mødt med en fejlmeddelelse, der advarer om, at du bruger et stykke tilbehør som din telefon ikke officielt understøtter.

Læs også: Test: Apples iPhone Xr - missionen lykkes for Apple denne gang

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    AI Systemarkitekt til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Compliance Officer

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job