Morgen-briefing: Region Hovedstaden indgår 135 millioner kroner-stor aftale med Datacon Enterprise Solutions / Facebook vil indføre 'slet historik'-funktion / Tidligere Microsoft-boss' baskethold laver aftale med AWS / Waoo bliver tilgængelig via Apple TV

Region Hovedstaden indgår 135 millioner kroner-stor aftale med Datacon. Facebook vil indføre 'slet historik'-funktion. Tidligere Microsoft-boss' baskethold laver aftale med AWS. Waoo bliver tilgængelig via Apple TV. Keylane leverer ny it-platform til Topdanmark. 5G-høring på Christiansborg.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens næstsidste morgen-briefing!

Region Hovedstaden indgår 135 millioner kroner-stor aftale med Datacon Enterprise Solutions

Datacon Enterprise Solutions har vundet opgaven med at sikre og forbedre Region Hovedstadens netværk i de kommende fire år.

Aftalen, der har en værdi på 135 millioner kroner, skal bruges til at sikre og optimere det netværk, der fungerer som infrastruktur for al fremtidig kommunikation på tværs af regionen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Datacon Enterprise Solutions.

"Det trådløse netværk skal være stærkt nok til at sikre fri bevægelighed og samtidig skabe en sikker og stabil forbindelse, så data ikke går tabt, selvom læger og sygeplejersker bevæger sig rundt på sygehuset, imens de indtaster informationer og behandler patienter," lyder det fra Michael Fischer, som er sektionschef for CIMT, Region Hovedstadens it-afdeling, med ansvar for netværk, telefoni og datacentre.

Region Hovedstaden servicerer 1,8 millioner borgere, og har Danmarks største sygehusvæsen med 12 hospitaler.

Facebook vil indføre 'slet historik'-funktion

Inden 2019 er ovre, har Facebook lanceret en funktion, der gør det muligt for brugerne at slette deres komplette historik fra det sociale medie.

Det melder Facebooks økonomidirektør, David Wehner, på Morgan Stanleys teknologikonference i San Francisco.

Han satte dog ikke en eksakt dato på, hvornår funktionen bliver tilgængelig for brugerne.

Efterfølgende har en talsmand fra Facebook bekræftet historien til Cnet.

Tidligere Microsoft-boss' baskethold laver aftale med AWS

NBA-basketholdet Los Angeles Clippers, der er ejet af den tidligere Microsoft-topchef Steve Balmer, har lavet en cloud-aftale med Microsoft Azure-konkurrenten Amazon Web Services (AWS).

Aftalen betyder blandt andet, at basketholdet vil benytte AWS' machine learning og data analytics til detaljerede kampanalyser.

Det oplyser AWS i en pressemeddelelse.

Steve Balmer har selv kommenteret valget af Microsoft-konkurrenten således over for Bloomberg.

"Bløder jeg Microsoft? Selvfølgelig bløder jeg Microsoft. Men Amazon har gjort et fantastisk stykke arbejde."

Waoo bliver tilgængelig via Apple TV

Nu bliver det også muligt at streame kanaler fra Danmarks fjerdestørste tv-leverandør Waoo via Apple TV.

På den måde bliver det muligt fra Waoo-kunder at tage sine tv-kanaler med i eksempelvis sommerhus.

Udviklingen af Waoos app til Apple er nemlig færdig og kan nu hentes via App Store.

Det oplyser Waoo i en pressemeddelelse.

Appen vil være tilgængelig for fjerde generation Apple TV og nyere versioner, hvilket vil sige, at appen er tilgængelig på Apple TV-bokse købt efter september 2015.

Ricoh Danmark får ny servicedirektør

Ricoh Danmark har forfremmet Jens Bindesbøll til stillingen som servicedirektør.

Her erstatter han Frode Kaspersen, der 1. april skal være ny administrerende direktør for Ricoh Norge.

Det oplyser Ricoh Danmarks topchef, Søren Krogh-Nielsen på Linkedin.

Keylane leverer ny it-platform til Topdanmark

Den danske forsikringsgigant Topdanmark vil i løbet af foråret tage en ny it-platform i brug, og den bliver leveret af Keylane, der leverer software-løsninger til forsikrings- og pensionsbranchen.

I forbindelse med aftalen om den nye platform har Topdanmark ligeledes tegnet en femårig supportaftale med Keylane.

Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Keylane Danmark hed tidligere Schantz og var ejet af BEC, men skiftede navn i 2017 i forbindelse med, at virksomheden blev solgt til hollandske Keylane.

Det kan du læse mere om her: Danske BEC i stort frasalg: Sælger datterselskab med 160 medarbejdere

5G-høring på Christiansborg

Hvordan sikrer vi, at 5G bliver det næste digitale boost af danske virksomheder?

Der er overskriften på en høring, som bliver afholdt torsdag på Christiansborg.

Her vil Dansk Erhverv og IT-Branchen sammen med Venstre og Socialdemokratiet diskutere det forretningsmæssige potentiale i 5G-teknologien, og hvordan der politisk kan støttes op om 5G-udviklingen.

Høringen løber af stablen klokken 13 torsdag og varer herefter i tre timer.

Læs også: Danske it-virksomheder rammes hårdt af manglende persondata-afklaring: "Det er gift for innovationen og udviklingen i Danmark"

Computerworld senere i dag

Vi håber, at du vil læse med i løbet af dagen på Computerworld.

Her vil du blandt andet få en stor nyhed fra 7N-bossen Jeppe Hedaa.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank