Nordea sælger Aston Business Solutions

OPDATERET: Nordea har solgt sin aktiemajoritet i Navision-konsulenthuset Aston Business Solutions til selskabets største internationale konkurrent, amerikanske Tectura. Salget er en foreløbig happy end for det engang kriseramte Aston og skaber verdens største forhandler af forretnings- og økonomistyringssystemer fra Microsoft. Med salget forladet Astons topchef selskabet.

Det danske Navision-konsulenthus Aston Business Solutions med 550 medarbejdere vil om en uge være en del af verdens til den tid største forhandler af Microsofts økonomiprogrammer, når selskabet overtages af sin største konkurrent, amerikanske Tectura.

Det sker, når Nordea sælger hele sin aktiemajoritet i Aston Business Solutions til det amerikanske selskab.

Hver for sig er de to selskaber blandt de største inden for salg af integrerede virksomhedssystemer til mellemstore virksomheder.

Det nye selskab bliver dermed verdens største Microsoft-partner inden for de danske Navision og Axapta-produkter samt blandt de største inden for Great Plains, Solomon og MS-CRM-produkterne.

Ledelse forlader selskabet
Fusionen mellem de to selskaber betyder, at Aston Business Solutions administrerende direktør, Mogens Elsberg, og finansdirektør Anders Boyer begge forlader selskabet.

Resten af den fire mand store danske direktion bliver i Aston, idet Claus Hansen fortsætter som direktør for Europa, mens John Madderson fortsætter som direktør for Amerika.

Salget er en foreløbig happy end på den omstrukturering af Aston Business Solutions, som Mogens Elsberg påbegyndte for tre år siden, efter det daværende kludetæppe-selskab - som var strikket sammet via opkøb af mere end 60 mindre virksomheder - havde løbet panden mod muren.

Rekonstruktionen blev gennemført i tæt samspil med en af selskabets største kreditorer, Nordea, der forlangte en finansiel oprydning, hvis ikke pengekassen skulle smækkes endegyldigt i.

Rekonstruktionen betød, at en massiv gældspost på 1,1 milliarder kroner blev placeret i et "dødt" selskab, AG Holding - som nu afvikles - mens en mindre gældspost på 300 millioner kroner sammen med samtlige aktiviteter blev videreført i et nyt Aston-selskab.

Har rejst sig fra gældsruinerne

Desuden blev der indsat en ny ledelse, og arbejdet med at rejse en sund forretning fra gælds-ruinerne gik i gang.

Det betød frasalg af adskillige forretningsdele, fyringer af mange af de dengang 1150 medarbejdere og nyt fokus, som blandt andet indebar udskydelse af den børsnotering, som selskabet dengang drømte om.

Mange mistede penge på Astons finansielle rutchetur. Dengang sagde Mogens Elsberg imidlertid til Computerworld Online, at alle, der deltog i it-investeringsgildet sidst i 1990'erne var klar over, at der var en risiko.

I dag erklærer han sig yderst tilfreds med salget, som har været mål for virksomheden, siden rekonstruktionen blev igangsat.

- Siden vi refokuserede virksomheden i 2001, har vi arbejdet på at nå præcist dette mål. Havde vi ikke kunnet indgå denne aftale nu, ville det have taget os to år at nå hertil, så der er ganske enkelt tale om det perfekte match for Aston Business Solutions, siger Mogens Elsberg.

Selskabets hovedkvarter flyttes nu til USA, hvor Aston Business Solutions i forvejen beskæftiger godt 200 af sine 550 medarbejdere på i alt 13 kontorer.

Salget får imidlertid ikke umiddelbart konsekvenser for de ansatte, og der ventes således ikke fyringer på grund af opkøbet.

Den nye virksomhed vil fortsætte det fokus på branche-specifikke løsninger, som både Tectura og Aston Business Solutions har haft i flere år.

Parterne ønsker ikke at oplyse salgsprisen for Aston Business Solutions, som sidste år forbedrede sin indtjening med 82 millioner kroner til et samlet resultat på 20 millioner kroner. Det skete, selv om omsætningen faldt med 17 procent til 513 millioner kroner.

Microsoft har i de seneste tre år satset stort på markedet for mellemstore virksomheder og venter, at salget af Axapta-løsninger stiger med 32 procent og Navision med otte procent i år.

Tectura kommer efter opkøbet til at beskæftige omkring 1.000 medarbejdere med base i omkring 50 byer i England, Danmark, Tyskland, Holland, Spanien, USA, Canada og Australien.

Tectura forventer, at det nye selskab vil omsætte for omkring 900 millioner kroner, og at det vil få en organisk vækst på mellem 10 og 20 procent om året. Sammen med opkøb finansieret af den finansielle partner Pequet sigter selskabet efter, at det skal have forøget omsætningen til 2,5 milliarder kroner i 2007.

Læses lige nu

    Annonce

    Statens IT

    Erfaren Omada-specialist til Statens IT

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network