Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Hvornår har man tænkt længe nok over en problemstilling? Det afhænger naturligvis af problemstillingens karakter, og så afhænger det også i høj grad af, hvem du er som person.
I mit eget tilfælde driver jeg blandet andet en it-virksomhed med én af mine gode venner, Anders.
Vi plejer at beskrive os selv som team således, at jeg er ham, der bygger flyet, mens Anders sørger for faldskærmen. Det udtrykker også meget godt, at hvor jeg ofte handler hurtigt, så foretrækker Anders at tænke sig grundigt om. Som regel er det denne kombination, der tilsammen giver os styrken til at rykke i den rigtige retning.
Imidlertid kan det også være frustrerende, hvis man godt selv ved, at man har en tendens til at overanalysere tingene frem for at få gjort noget ved det.
Jeg plejer at kalde den tilstand at være ’forandringsparat’, for når du er parat, så er du passiv. Det vil sige, at du forbereder og forbereder dig på, at noget skal forandre sig, men reelt har du lagt beslutningskraften fra dig.
I stedet ligger nøglen i at blive forandringsskabende, og der er faktisk rigtig mange goder ved at begynde at træffe nogle flere beslutninger. Således viser en række internationale studier, at det at overanalysere beslutningsprocesser ikke alene kan være uproduktivt, men også direkte skadeligt for dit helbred i form af angst, dårlig søvn og stress. Vi bliver nemlig i høj grad også stressede af ikke at handle.
Derfor giver det rigtig god mening at tage nogle værktøjer i brug, som gør dig bedre i stand til at droppe ruminationerne og i stedet komme i gang med at træffe nogle beslutninger.
Jeg vil især anbefale disse tre værktøjer, hvis du hører til iblandt den type it-chefer, it-medarbejdere eller udviklere, der godt kunne tænke sig at handle noget mere og bekymre sig noget mindre:
Sæt en deadline for dine tanker
Tanker har ingen deadlines som udgangspunkt. Du kan gå med den samme tanke, bekymring eller overvejelse i ugevis, månedsvis og årevis.
Så længe den rumsterer rundt i hovedet, så vil den poppe op igen og igen, med mindre du gør noget ved det.
Sæt derfor en deadline på dine tanker og sig til dig selv: Jeg må overveje dette indtil mandag klokken 14:00 14. Indtil da er det okay, at jeg grubler over det, men på mandag klokken 14:00 SKAL jeg træffe en beslutning. Uanset hvad.
Sæt tid af til at tænke
Hvis du kan genkende mønstret med at overtænke tingene, så kan det være en lettelse at sætte nogle rammer op for, hvornår du må tænke over et givent problem.
Du kan naturligvis ikke styre dine tanker, og forsøger du at holde bestemte tanker væk, så vil de blot komme endnu mere.
Logikken bag dette værktøj er således ikke at undgå at tænke på noget, men i stedet at give dig selv lov til at tænke ekstra meget på dette i et givent tidsrum.
Du vil opleve, at din hjerne så slapper af, for nu ved du, at du fredag eftermiddag fra 15-17 skal gennemtænke og gruble over den udfordring, du går rundt med.
På den måde kan du gå ’all ind’ på tænkeriet i dette tidsrum og give din hjerne lov til at slappe af på de øvrige tidspunkter af dagen.
Kend forskel på problemløsning og bekymringer
Der er stor forskel på at forsøge at løse et problem og så bekymre sig omkring det.
Nøglen ligger i, at du lærer at genkende dine tankemønstre og ser, hvorvidt tankerne handler om, hvordan du igennem konkrete handlinger kan løse det givne problem, eller de i stedet er uproduktive og har givet op.
Forenklet sagt findes der to former for problemer: Der findes de problemer, du kan løse, og så er de reelt ikke problemer. De kan jo løses.
Den anden form for problemer er dem, du ikke kan løse, og så er de reelt heller ikke problemer og værd at bekymre sig om, eftersom du alligevel ikke vil kunne løse dem
Enkelt i teorien? Ja. Enkelt i praksis? Nej! Men bestemt besværet hver.
God fornøjelse med at bekymre dig mere og handle mere.
'Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
