Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
En klog mand (Einstein) sagde engang: “Det er ikke alt, der kan tælles, der tæller. Og det er ikke alt, der tæller, der tælles”.
Det gælder i hvert fald for projektledelse anno 2019: Vi leverer ufatteligt mange tal, fokuserer på estimater, fremdriftsvurderinger, burndown, dokumentation af afvigelser, change-håndtering osv.
Til gengæld fokuserer vi ikke ret meget på, om den enkelte projektdeltager er den bedste udgave af sig selv, om på om det enkelte menneske har plads til at vise, hvad det kan ….. alt det dér “der ikke kan tælles”.
Projektledelse uden ledelse er tilsyneladende blevet det nye sort.
Giv plads til individet
Der er stor forskel på at administrere et projekt og på at lede det.
Det handler om mennesker. Og menneskers performance er i udtalt grad afhængig af vores trivsel.
Det handler i høj grad om at give plads til individet og anerkende, at vi kan noget forskelligt.
Og netop fordi vi kan noget forskelligt, er vi hver især vigtige for projektet. Det er derfor, vi er med.
Nøglen til at levere en løsning, der matcher eller overgår forventningerne, indenfor en overskuelig tidshorisont, inden for et fornuftigt omkostningsniveau er meget sjældent en projektmodel.
Det handler meget mere om evnen til at sammensætte et hold med de rigtige mennesker. Og give dem plads.
Det er utroligt, hvad mennesker, der trives, kan udrette.
Og det er utroligt hvor stor forskel en dygtig projektleder kan gøre.
Hvis han/hun får plads til at fokusere på det vigtige……du ved - alt det der ikke kan tælles.
Projektdeltagere har man til låns
Vi skal også huske, at projektdeltagere har man til låns.
Det er bedst at aflevere dem i god stand. Så det næste projekt også kan komme godt fra start.
Så hvorfor fokuserer vi stort set ikke på mennesket i vores projektmodeller?
Og hvorfor stiller vi som organisation først og fremmest krav til det, der kan tælles?
Personligt tror jeg, det økonomiske perspektiv siler ned gennem organisationen fra de øverste talorienterede lag:
Danske direktører og ledere har stort set altid har en økonomisk baggrund og sjældent en it-faglig baggrund. Sjovt nok.
For de fleste virksomheder og organisationer er mere eller mindre digitale produkter eller digitale færdigheder evt. tilsat en fysisk vare.
Banksektoren har for eksempe længe vidst, at de var “i it-branchen”, og stort set alle forretningsområder fra logistik til dagligvarehandel kan kun konkurrere, hvis der er styr på it-understøttelsen.
Virksomheder og organisationer er helt og aldeles afhængig af, at vi it-folk leverer en effektiv it-understøttelse af vores kerneforretning.
Effektiv vil sige leverancer med korte tidshorisonter, et overkommeligt omkostningsniveau og et løsningsdesign, der virker intuitivt og indbydende. Det er her virksomhedens overlevelsesevne styrkes eller svækkes.
Og succesfuld it-understøttelse af kerneforretningen – det er ikke en administrationsopgave.
Kan vi blive bedre til at lede it-projekter? Selvfølgelig kan vi det.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
