Denne Premium-artikel er normalt kun for abonnenter
Men vi har valgt at låse den op for at give dig et eksempel på den omfattende viden og de artikler, som du har adgang til som Computerworld Premium-abonnent.
Tak, lad mig læse den
OK, fortæl mig mere om Premium
Engang var det nærmest kun aviser og teleydelser, der blev solgt via abonnement.
Men i disse år taler vi om fremvæksten af en regulær abonnementsøkonomi.
Nu bliver alt lige fra software til helt almindelige dagligdagsprodukter som eksempelvis te, vin og barberblade faldbudt via abonnementer og medlemsklubber.
Det skaber en række helt nye problemer for os som forbrugere. For vi opdagere hurtigt, at det kan være betydeligt lettere at tegne et abonnement end at opsige et.
Men lad os først undersøge, hvorfor vi i dag pludselig ser denne store kommercielle interesse for abonnementer og medlemsklubber.
En guldrandet forretningsmodelDet er sådan set ikke specielt overraskende. For det står klart, at en forretning baseret på abonnementer kan være ganske guldrandet.
For det første sikrer den virksomheden bag en stabil og tilbagevendende indtægt, hvilket er en af årsagerne til, at flere og flere softwarevirksomheder er blevet inspireret af Microsofts og Adobes transformationer, og derfor nu selv er i gang med at skifte deres gamle licensbaserede forretningsmodel ud med en ny, der bygger på abonnementsindtægter.
En anden grund er, at de små månedlige betalinger kan være yderst fristende for forbrugerne, der ikke er tvunget til at lægge en lige så stor sum penge på bordet, som hvis de skulle købe et produkt for et engangsbeløb.
Virksomhederne med abonnementsbaserede forretningsmodeller arbejder derfor også hele tiden på at gøre signup-processen mere og mere gnidningsfri, og de finder helt tiden nye måder, at 'nudge' brugerne på.
Mine månedlige abonnementsbetalinger
1. HBO Nordic: | 99 kr |
2. Netflix: | 99 kr |
3. Apple Music: | 99 kr |
4. iCloud: | 25 kr |
5. Tinder Plus: (579 for seks måneder): | 97 kr |
6. Groundhopper Premium: (39 kroner om året)* | 3 kr |
7. New York Times Basic: (465 om året) | 39 kr |
8. The Information: (1339 kroner om året)* | 112 kr |
9. Politiken Weekend: | 449 kr |
10. Berlingske.dk:* | 99 kr |
11. Weekendavisen: (2.444 kroner om året) | 204 kr |
12. Zetland: | 129 kr |
13. Stratechery Newsletter | 67 kr |
I alt per måned | 1521 kr |
*Er blevet opsagt og udløber derfor ved næste betaling.
Incitamenter til at optimere
Det er en proces som de fleste virksomheder har helt åbenlyse incitamenter til at optimere.
Tilsyneladende med en vis succes. En hurtig gennemgang af mine egne kontoudtog afslører i hvert fald, at jeg har i alt 13 faste abonnementsbetalinger (eksklusiv vand, varm, el, forsikringer og arbejdsgiver betalte teleabonnementer).
Samlet set betaler jeg, hvad der svarer til 1.521 kroner om måneden for dem, og jeg er næppe den eneste, der oplever, at de faste abonnementsbetalinger begynder at fylde stadig mere på kontoudtoget.
Samtidig har de mange abonnementsbetalinger desuden den indbyggede risiko, at vi som forbrugere kan overse aktive abonnementer, der i månedsvis og måske endda årevis kan lægge og suge penge fra bankkontoen.
Læs også: Netflix mister 1,2 milliarder kroner hver eneste måned ved deling af konti
Kunderne skal bremses ved udgangen
Når en virksomhed på denne måde har et sugerør nede i en kundes bankkonto, så handler derfor også om sørge for, at sugerøret bliver dernede.
Det er årsagen til, at enhver abonnementsbaseret forretning også holder et skarpt øje med den såkaldte "churn-rate". Det vil sige antallet af kunder, der forlader forretningen.
Eksempelvis vurderes det, at Netflix har en churn rate på omkring 9 procent pr kvartal.
Det siges at Netflix har en churn rate på 9 procent.
Den bedste - og sværeste - måde at fastholde kunderne er at bygge et produkt, der er så godt, at folk ganske enkelt ikke kan undvære det.
Men den næstbedste - og betydeligt lettere metode - er at gøre det sværere for folk at finde udgangen i din butik
Og her kommer det store problem.
For mange virksomheder ser det derfor som utroligt fristende at gøre brug af den sidste metode. Det er derfor også tydeligt, at der hos de fleste digitale forretninger er et markant misforhold mellem den gnidningsfrie sign-up-proces, og den stærkt komplicerede afmeldelsesproces.
Det er eksempelvis velkendt at mange teleselskaber og aviser ikke giver mulighed for at opsige abonnement direkte fra deres hjemmeside eller apps.
I stedet er du tvunget til at ringe til deres kundeservice eller sende en mail, hvis du ønsker at opsige det.
Tegner du abonnementer via Apples App Store har du derimod mulighed for at opsige dine abonnemter digitalt via en samlet abonnements-oversigt, men også her er muligheden gemt af vejen under en række undermenuer.
Læs også: Apple lancerer News Plus – en Netflix for nyheder, aviser, magasiner og bladeNæsten ingen reglerIngen af ovenstående praksiser er dog ulovlige. For de eneste regler, der i dag er på området siger, at en virksomhed ikke må stille krav til, hvordan en opsigelse af et abonnement skal gives.
Men der er ikke nogen krav til, hvor let adgangen til opsigelsen skal være, og virksomheder kan derfor frit undlade at stille kanaler til opsigelse tilrådighed.
Eksempelvis behøver en virksomhed ikke lave en “afmeld abonnement-knap” på sin hjemmeside, selvom den har en “køb” knap.
I teorien kan en virksomhed derfor i teorien helt undlade at oplyse telefonnumre og e-mail, og i så fald vil man som forbruger være tvunget til at finde virksomhedens kontaktoplysninger. I de yderste og helt ekstreme tilfælde kan det betyde, at man som kunde vil være tvunget til at sende et fysisk brev med en opsigelse.
Tidligere regering lagde op til udspil
Den tidligere regering lagde dog i sit udspil
“Forbuger i en digital verden” fra maj 2018 op til, at der skulle indføres en regel om, at det i fremtiden skal være lige så let at opsige et abonnement som at tegne et.
"Regeringen vil indføre en regel om, at abonnementer som minimum skal kunne opsiges lige så simpelt og via samme medie, som da abonnementet blev oprettet," lyder det i udspillet.
Den regel nåede regeringen dog aldrig at få indført, og bolden ligger derfor nu hos den nye regering.
Indtil sådanne regler bliver indført, så bør du som forbruger dog huske på, at adgangen til let opsigelse ofte siger noget grundlæggende om kvaliteten af et givent produkt.
For er et produkt eller en ydelse der er let at opsige, vidner om, at virksomheden bag har en grundlæggende tro på kvaliteten af sit produkt.
Mens et produkt der er svært at opsige, vidner om en fundamental mistillid til kvaliteten af sit produkt.
Og hvem har egentligt lyst til at handle hos en virksomhed, der ikke tror på sit eget produkt?
Læs også: Netflix ruster op i krigen mod billig streaming: Ni ud af ti vpn-løsninger blokeres