Kæmpe søgsmål mod Tesla for omfattende brande i solceller: Syv Walmart-stormagasiner ramt

Den amerikanske detalihandelsgigant Walmart har sagsøgt Tesla for en stor millionerstatning efter syv omfattende brande i solpaneler fra Tesla.

Artikel top billede

(Foto: AP Images)

Verdens største detailhandelskæde Walmart har netop sagsøgt Tesla for en millionerstatning, efter at Walmart har oplevet ikke færre end syv ødelæggende brande i Tesla-solpaneler siden 2012, som er monteret på over 240 Walmart-butikker i USA.

Det skriver arstechnica.com

Solpanelerne er produceret og installeret af selskabet SolarCity, som også håndterer service og vedligehold af de mange paneler.

Tesla købte SolarCity i 2016, som på det tidspunkt var tynget af betydelig gæld.

Selskabet er etableret af familie til Teslas stifter og topchef Elon Musk, og han var også både investor og bestyrelsesformand i SolarCity.

Walmart: Systematisk dårligt udført installation og vedligeholdelse

Walmarts søgsmål handler om systematisk dårligt udført installation og vedligeholdelse af solpanelerne.

Så sent som i marts 2018 udbrød der brand i panelerne på taget af en Walmart i Ohio, og i maj 2018 skete det samme med bare otte dages mellemrum på taget af to Walmartbutikker i henholdsvis Maryland og Californien.

Efter de tre brande med så kort mellemrum bad Walmart Tesla om at deaktivere alle Walmarts solpaneler, men alligevel opstod en ny brand i november - denne gang på taget af et andet stormagasin i Californien.

Ifølge Walmart har Tesla endnu ikke betalt en krone af de betydelige udgifter til undersøgelser og reparationer i kølvandet på nogle af de seneste brande.

Ifølge Reuters har Tesla og Walmart sammen efter Walmarts søgsmål besluttet af håndtere alle problemer med Walmarts solpaneler. Selskaberne vil også genetablere funktionen af Walmarts solpaneler, når problemerne er løst, lyder det.

Arstechnica skriver, at Tesla ikke er lykkedes med at vende udviklingen i SolarCity.

Solpanel-divisionen i Tesla har angiveligt kæmpet med produktionsproblemer og faldende markedsandele, og en stor del af de fyringer, som Tesla har foretaget i år, er sket i netop solpanel-divisionen.

Uheldigt tidspunkt for Tesla

Nyheden om produktionsproblemerne og de mange brande kommer på et meget uheldigt tidspunkt for Tesla, som netop er begyndt at modtage forhåndsbestillinger på solpaneler til private hjem over hele verden - også i Danmark.

Der er dog formentlig ikke tale om samme type solpaneler. Panelerne, der skal monteres i blandt andet Danmark, bliver produceret af Panasonic for Tesla på Teslas Gigafactory 2 i Buffalo.

Det kan du læse om her:
Vil du ha’ en Tesla på taget? Nu kan du bestille et traditionelt Tesla-solcelleanlæg i Danmark - se specs her

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Hvordan DKTV gennem automatisering kom i front med deres identitetsstyring

    Manuelle og semi-automatiske strategier for identitetsstyring virker - lige indtil nogen beder om dokumentation. For at undgå denne fare har DKTV taget kontrol over sin identitets- og adgangsstrategi.

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Senior Network Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Business Controlling

    Københavnsområdet

    SOS International

    IT Procurement Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse