Outsourcing betyder ikke kun lavere timepriser: Det betyder også en utilfredsstillende time to market

Klumme: Faktisk skulle vi bare integrere til kernesystemet. Nogle få veldefinerede snitflader. Et par rest-API’er. Men så starter helvede på jord. Helvede på jord i form af outsourcing-aftaler.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

Alt kan lykkes i en sky af penge - især hvis du er vedholdende og har masser af dedikeret kalendertid. Men det er ikke en langtidsholdbar strategi.

Jeps. Du er ikke alene. Der er andre end dig, der sidder og undrer sig. Og stønner. Over kraft-anstrengelses-baseret softwareudvikling. Hvor svært kan det være.

Jeg møder det gang på gang: En ekstrem kompleksitet, et proceshelvede, krav om minutiøst nøjagtige og detaljerede specifikationer, kraftanstrengelser der fører til i bedste fald næsten acceptable resultater.

Og faktisk skulle vi bare integrere til kernesystemet. Nogle få veldefinerede snitflader. Et par rest-API’er.

Så starter helvede på jord

Så starter helvede på jord. Helvede på jord i form af outsourcing aftaler, der i grove træk følger denne skabelon:

Først holder vi møde med en kompetent og dygtig inder (det kunne også være en anden nationalitet), der forstår opgaven og som i princippet kunne udføre opgaven på en dag eller to.

Vi nøjes med at aftale, hvad der skal laves, vi er alignet. Vi forstår hinanden og ikke mindst opgaven. Så skal der specificeres.

Så vi specificerer. ALT skal specificeres.

Hvis du for eksempel ikke specificerer dato-formatet returnerer hvert rest-API dato i sit eget selvvalgte format.

”Der stod ikke noget om, at det skulle være ens”.

Hvis du ikke specificerer, at du aht. fejlfinding både før og efter idriftsættelse har brug for at vide hvilken fejltype, der opstår, får du én fejltype tilbage: Fejl500.

Fejl500 kan oversættes til ”Noget gik galt på serveren”.

Og det er bare en træls besked, når man står der og er midt i en hypercare periode og skal holde det hele kørende ved hjælp af max attention, flid og dedikation.

”Tak for hjælpen”.

Indkøbsteknisk ser det godt ud, men...

Indkøbsteknisk ser det godt ud.

Den kompetente udstationerede inder koster XXX kr i timen. Så han må ikke udføre noget. Kun koordinere. Baglandets ressourcer koster kun XX kr i timen, så de skal udføre opgaven. Som den er specificeret.

Hvis du bliver klogere undervejs, er det en change request – og så starter der et nyt helvede.

Udelader du noget i specifikationen, f.eks. at fejlkoder skal kunne bruges til fejlsøgning – så er du selv ude om det!

Betal ved kasse 1. Og vent på at opgaven bliver re-scheduleret til udførelse i næste kvartal (hvis du er heldig).

Den amerikanske bilindustri outsourcede i sin tid i vid udstrækning til Mexico.

Timeprisen her er massivt meget billigere - og teorien var, at det derfor ikke betød så meget, hvis der blev anvendt flere timer på grund af anderledes arbejdskultur, faglighed, afstand, sprogbarrierer osv.

Det så helt rigtigt ud i et regneark.

I dag er den amerikanske bilindustri nødlidende. Tænk bare på Detroit, som er blevet en spøgelsesby.

Den tyske bilindustri valgte derimod at outsource til tyske industrirobotter og stortrives. (Om de så vil klare omstillingen til el-biler er en anden historie – man fornemmer en nervøsitet).

Bagsiden af outsourcing

Outsourcing betyder ikke kun billigere timepriser. Det betyder også en utilfredsstillende time to market.

Vi får sværere ved at agere. Og vi bruger vores båndbredde til at holde gang i et proces- og specifikationshelvede, der slet ikke matcher en iterative tilgang til udvikling af digitale serviceoplevelser.

Måske skal vi bare skifte mening. Og insource igen. Det er faktisk ved at blive helt almindeligt.

Ifølge Jeff Bezos, Amazons stifter, kan de medarbejdere, der bedst bidrager til virksomhedens fremtid, blandt andet kendes på, at de jævnligt skifter mening.

Det viser at de er mere resultatorienterede end forfængelige. Samtidig er det at kunne skifte mening et udtryk for overskud og et godt hoved.

Det viser, at vi har kræfter til ikke kun at fastholde det, vi allerede mener at vide, men også overskud til se og opdage nye facetter og konkludere på dem.

Og det er super praktisk at kunne skifte mening, når verden hele tiden forandrer sig.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,