Longhorn beskæres efter viruspres

Stigende pres fra virus og orme samt øget fokus på sikkerhed tvinger Microsoft til at sænke ambitions-niveauet kraftigt for den næste generation af styresystemet Windows, kaldet Longhorn. Selskabet skærer nu flere af de ellers nyskabende funktionaliter fra for at kunne nå den nye lanceringsdeadline, som hedder 2006. Revolutionen udebliver, mener kritikere.

Efter flere års intenst udviklingsarbejde trækker Microsoft nu hårdt i bremsen på det store udviklingsprojekt af selskabets kommende styresystem med kodenavnet Longhorn og drosler kraftigt ned for flere af de Longhorn-tiltag, som skulle skubbe standarden for styresystemer ind i næste epoke.

Det sker, for at lanceringen af styresystemet ikke skal overskride lanceringen, som ifølge selskabet skal finde sted i sidste halvdel af 2006.

Beslutningen flår med et slag Longhorn ned fra den piedestal, som det kommende system var kommet op på som den første større Microsoft-lancering i seks år.

Udviklere flyttet
Den skyldes ikke mindst, at Microsoft på grund af det stigende antal computervirus, der har ramt selskabets software, har flyttet mange af sine software-udviklere fra Longhorn-projektet og over i selskabets sikkerhedsafdeling.

Ifølge Microsoft vil lanceringen nemlig finde sted uden flere af de forventede nyskabende funktionaliteter.

For eksempel vil Longhorns WinFS filsystem samt dets søgeteknologier blive lanceret som Beta-udgaver, når pc-styresystemet bliver sendt i butikkerne i sidste halvdel af 2006, mens server-versionen ventes klar i 2007.

WinFS er en sammensmeltning af det nuværende filsystem NTFS samt dele af Microsofts SQL relationsdatabase.

Ændringerne har fået kritikerne til at løfte øjenbrynene. De mener, at forskellen på Windows XP og det nye Longhorn begynder at blive udlignet - ikke mindst fordi WinFS har været en af de tre nye kerneteknologier i Longhorn.

Microsoft erkender da også, at ændringerne betyder, at Longhorn efterhånden mere ligner en videreudvikling af Windows XP end den revolution af desk top-systemerne, som Microsoft oprindeligt havde lagt op til.

Microsoft: Fortsat noget at glæde sig til
Selskabet mener dog fortsat, at der vil være markante forskelle på Longhorn og såvel Windows XP som Windows Server 2003.

Det gælder ifølge selskabet ikke mindst, når det handler om ydelse, stabilitet, fejlmelding-infrastruktur og sikkerhed.

Udskydelsen af WinFS tager ikke desto mindre noget af pynten af Longhorn. Chef-udvikler Bill Gates har tidligere bedyret, at netop WinFS var resultatet af en 10 år gammel drøm indenfor søgeteknologi på pc-platformen.

Ved at kombinere filsystemet med en relationsdatabase frigøres data fra individuelle applikationer og interfaces, så de kan deles universelt på hele platformen. Desuden gør kombinationen det muligt at foretage søgninger på tværs af pc, netværk og internettet.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job