Uber fyrer 3.700 medarbejdere: Topchef dropper lønnen resten af året

Coronakrisen får nu Uber til at fyre 14 procent af medarbejdere mens selskabets topchef frasiger sig sin grundløn resten af året.

Artikel top billede

Virksomheder verden over lider lige voldsomt under coronapandemien. Det gælder også selskabet Uber, der nu tager konsekvensen og fyrer 3.700 medarbejdere.

Samtidig annoncerer Ubers topchef, Dara Khosrowshahi, at han frasiger sig sin grunløn, der sidste år lød på 6,9 millioner kroner, resten af året.

Det skriver BBC.

Beslutningen kommer dagen inden, Uber fremlægger sit seneste kvartalsregnskab.

Det er særligt administrative medarbejdere i kundesupport og rekruttering, der kan forvente en fyreseddel i de kommende dage.

Det skulle ifølge det britiske medie frigive omkring 20 millioner dollar, eller omkring 138 millioner danske kroner.

Uber har længe kæmpet med svigtende indtægter og var sidste år ude i flere massive fyringsrunder for at nedbringe selskabets udgifter.

"Siden vi ikke ved, hvor længe genopretningen kommer til at tage, tager vi de nødvendige skridt mod at få omkostningerne til at matche den størrelse virksomheden har i dag," lyder det fra selskabet i en meddelelse til BBC.

Læs mere her: Uber gennemfører tredje store fyringsrunde på blot 10 uger - fyrer 350 medarbejdere

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S