Morgen-briefing: Energiselskab åbner sit fibernet i samarbejde med OpenNet / Teknologipagten støtter 27 projekter for unge / EdTech Danmark får ny direktør

Energiselskab åbner sit fibernet i samarbejde med OpenNet. Teknologipagten støtter 27 projekter for unge. EdTech Danmark får ny direktør. Internetudbyder skifter direktør. Dansk batteriselskab solgt til amerikansk it-gigant. Google skyder tre millioner dollar i projekt mod misinformatio.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen til endnu en morgen-briefing her fra Computerworld denne onsdag morgen.

Dagens nyhedsoverblik er sammensat af Jakob Schjoldager.

Energiselskab åbner sit fibernet i samarbejde med OpenNet

Fiberkoncernen Verdo har valgt at åbne sit fibernet, så andre selskaber nu også kan gøre brug af teleinfrastrukturen.

Det gælder mere præcist fibernettet i Rander og Hobro, som energikoncernen nu åbner op for andre virksomheder.

”Vi har siden etableringen haft fokus på at udvikle et lynhurtigt og driftssikkert fibernet. Nu er vi klar til at tage næste skridt, og derfor har vi indgået en aftale med OpenNet om at åbne vores fibernet for flere tjenesteudbydere,” siger Morten Birch, divisionsdirektør i Verdo med ansvar for fibernet, i en meddelelse.

Verdo gør brug af platformen OpenNet til at gøre netværket tilgængeligt for andre selskaber, og det glæder naturligvis direktøren for platformen.

”Vi er meget glade for, at både netejere og tjenesteudbydere vælger vores fælles brancheplatform til et samarbejde om åbning af fibernettene. Vores platform er designet til at kunne understøtte mange aktørers behov og krav og sikre lige vilkår for alle. Vi ser åbningen af fibernettene som en fælles opgave for alle landets fiberselskaber, og vi er stolte af, at det i høj grad sker med os som uafhængigt bindeled,” siger Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet

Teknologipagten støtter 27 projekter for unge

En række projekter inden for it og teknologi har fået penge fra Teknologipagten til at kunne arbejde videre med deres projekter.

Mere præcist er der tale om 27 projekter som nu får penge af pagten der blandt andet tæller det er
Netcompanys, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

”Formålet med Teknologipagten er, at flere skal interessere sig for STEM, uddanne sig inden for STEM og anvende STEM i job. Meget af dette arbejde foregår ude i de konkrete projekter, som gennem inspiration, rollemodeller, opkvalificering og meget andet er med til at løfte danskernes STEM-kompetencer. Derfor er vi meget glade for at kunne sætte midler i spil ude hos projekterne, og vi ser frem til at følge, hvilken forskel den hjælpende hånd kan give rundt om i landet”, siger Christian Vintergaard, administrerende direktør i Teknologipagten.

Projekterne skal blandt andet få flere kvinder til at interessere sig for teknologi, hjælpe med digital opkvalificering og bidrage til den grønne omstilling.

Du kan læse om alle projekterne på Teknologipagtens hjemmeside.

EdTech Danmark får ny direktør

Den danske undervisningsplatform EdTech får ny direktør. 1. februar bliver Esben Trier ny frontfigur i den danske virksomhed.

”Esben kommer ikke alene med et indgående kendskab til læringsteknologi, men også med en betydelig erfaring inden for både kommerciel ledelse og interessevaretagelse, som den samlede edtech sektor i Danmark virkelig kommer til at nyde godt af,” forklarer formand for EdTech Denmark, Thomas Overholt Hansen i en pressemeddelese.

Indtil nu har Esben Trier været COO hos CanopyLab, der også arbejder med undervisningsteknologi.

”Jeg glæder til at komme i gang med opgaverne for EdTech Denmark og for uddannelsesområdet som helhed. Danske virksomheder og vidensinstitutioner har utrolig meget af byde på med hensyn til pædagogisk know-how, læremidler og ny teknologi, og der er masser af opgaver at tage fat på både med hensyn til fremtidens læring og uddannelse, nye behov for uddannelse på arbejdsmarkedet, dataetik samt erhvervsfremme for blot at nævne et par emner,” siger Esben Trier selv om sit nye job.

Internetudbyder skifter direktør

Vi bliver ved udskiftningerne på topposterne.

Internetudbyderen Gigabit har nemlig også fundet en ny direktør til at stå i spidsen for forretningen.

Det bliver den tidligere Fibia-direktør Claus Østergaard Olsen, der fremover skal sætte kursen for den danske internetudbyder.

Direktørskiftet trådte i kraft ved årsskiftet. Det skriver Finans.

”Det er med stolthed, stor respekt samt ydmyghed, jeg overtager roret fra Baldur. Baldur og hans hold har skabt en vanvittigt teknologisk dygtig virksomhed med en imponerende vækst. Jeg ser frem til arbejdet, og der ligger en spændende opgave i at skabe et solidt fundament for yderligere vækst,” siger Claus Østergaard Olsen til erhvervsmediet.

Dansk batteriselskab solgt til amerikansk it-gigant

Den danske batteriproducent Lithium Balance, der holder til i Smørum, er blevet solgt til den amerikanske milliardkoncern Sensata Technologies.

Konkret har selskabet, der producerer battery management systems, solgt 75 procent af aktiemajoriteten i virksomheden.

Det skriver Børsen i dagens avis.

“Vi får nu en helt anden tyngde med Sensata som ejer, og det er altafgørende, når man skal ind hos de store bilproducenter. Jeg er stolt af, at danskudviklet batteriteknologi kan indtage en plads i blandt de førende i verden,” siger Lars Barkler, administrerende direktør i Lithium Balance, til avisen.

De to parter vil ikke oplyse købsprisen. Selskabet har 60 ansatte og i 2020 havde Lithium Balance en omsætning på 60 millioner kroner.

Google skyder tre millioner dollar i projekt mod misinformation

Alles øjne er i disse dage rettet mod vaccineproduktionen, der forhåbentlig snart kan sætte punktum for coronakrisen.

Nu kaster Google sig også ind i kampen, men på et lidt andet område, skriver Reuters.

Den amerikanske tech-gigant vil nemlig forhindre misinformation om den nye vaccine, og det skal et nyt projekt nu hjælpe med.

Google smider i alt tre millioner dollar ind i projektet, der skal fakta tjekke informationer om vaccinerne på internettet.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S