Fladskærmsproducenter taber fart

Overudbud og faldende markedspriser har lagt en dæmper på indtjeningen hos LG Philips, som er verdens næststørste producent af LCD-skærme. Indtjeningen droppede 15 procent i tredje kvartal fra året før. Prisfaldet på fladskærme ventes at fortsætte frem til jul.

Efterspørgslen på fladskærme vokser ikke hastigt nok til, at markedet kan aftage de mængder af skærme, som produceres på den store skov af nye fabrikker, som har indledt produktion af fladskærme.

I tredje kvartal har det ramt LG Phillips nettoindtjening, der er tvunget 15 procent ned til 1,55 milliarder kroner sammenlignet med året før. Det skriver Reuters.

Sammenlignet med andet kvartal er nettoresultatet i frit fald med hele 58 procent. Andet kvartal viste en firedobling af indtjeningen sammenlignet med året før.

Et prisfald på 20 procent i gennemsnit har været en for stor mundfuld, selvom produktionseffektiviteten samtidig er skruet en tak op, så omkostningen ved at producere en skærm er mindsket.

Nogle analytikere mener ifølge Channeltimes, at det nu er helt op til 25 procent billigere at producere en fladskærm.

De faldende butikspriser på LCD-skærme ventes at fortsætte ind i 2005, men med en opbremsning omkring juletid, da efterspørgslen på dette tidspunkt vil få producenterne til at holde niveauet stabilt.

Samsung, der er verdens største producent af LCD-skærme, lukker op for sin pose med regnskabstal på fredag, men kilder har smugkigget og fortæller Reuters, at også her er indtjeningen klemt.

Den store investeringsbank Lehman Brothers har taget konsekvensen, og skåret 17 procent af sine forventninger til indtjeningen i Samsung.

Annonce

KMD A/S

Business Analyst - Boligbeskatning

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job