RTX skal levere automatiske GSM-elmålere

El-selskabet Nesa vil med et ny-udviklet GSM-baseret system fra den underskudsramte nordjyske mobiludvikler RTX Telecom gøre elmåler-aflæsningen helt automatisk. RTX har store forventninger til, at teknologien vil kaste flere ordrer af sig.

Den nordjyske mobiludvikler RTX Telecom har indgået aftale med elselskabet Nesa om levering af 20.000 apparater, der skal anvendes til fjernaflæsning af el-målere.

De 20.000 apparater skal leveres i løbet af foråret 2005, hvor de skal installeres hos Nesa-kunder på Sjælland.

Det underskudsramte RTX Telecom har store forventninger til systemet, som bygger på den trådløse GSM-teknologi.

Kan aflæse automatisk

- Både el-selskaber og kunder er trætte af, at skulle aflæse el-måleren én gang om året. Med dette system bliver aflæsningen automatiseret. Nesa's it-system står i direkte trådløs kontakt med måleren, som kan programmeres til at aflæse for eksempel en gang om måneden, siger Jørgen Elbæk, administrerende direktør i RTX Telecom.

Med systemet kan el-kunderne samtidig løbende følge med i deres el-forbrug på nettet.

RTX Telecom, som producerer komponenter til trådløs telefoni, har varslet et underskud i år. Selskabet forventer, at den nye aftale vil have en "positiv" indflydelse på selskabets omsætning og indtjening i indeværende regnskabsår.

Jørgen Elbæk vil ikke afsløre præcist hvor meget ordren er værd, men røber dog, at den har en værdi på mere end 10 millioner kroner.

Samtidig kan den have gode fremtidsudsigter for den nordjyske mobiludvikler, der har brugt mere end et år på at udvikle det pågældende modul, som Nesa nu vil indbygge i de 20.000 nye målere.

En halv million målere

- Nesa står for at skulle have byttet 500.000 målere ud over de næste 10 år. Det er naturligvis en ordre, som vi håber at kunne komme i betragning til, hvis vi opfører os ordentligt, og der ikke sker strategiskift, siger Jørgen Elbæk.

Samtidig har flere andre el-selskaber kig på mulighederne i de automatiske og månedlige aflæsninger.

- Det er helt uafvendeligt, at man ikke længere vil acceptere en årlig aflæsning. Og vi har da en forventning om, at også andre el-selskaber kan se, at Nesas system virker, siger Jørgen Elbæk.

I RTX Telecom-modulet er der også indbygget en Bluetooth-interface, som med tiden vil kunne anvendes som en gateway til en håndholdt pda som for eksempel tyverialarm eller andet.

RTX Telecom har varslet et underskud i år - ikke mindst på grund af et strategiskift, hvor selskabet har ændret kurs mod i stigende omfang at udvikle og producere produkter.

Det har ramt selskabets cash-flow, fordi der har været en lang indkørings- og udviklingsfase af produkter.

- Man kan sige, at første del af vores plan er lykkedes, for det er jo lykkedes os at bruge penge. Vi tror, at vi har brugt dem fornuftigt. Nu skal vi over de kommende år se, om vi kan tjene penge. Ordren her er vigtig i den sammenhæng. Det er et godt skridt på vejen, siger Jørgen Elbæk.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S