Onsdag fremlagde forsvarsminister Trine Bramsen (S) et regeringsudspil til en mindre pulje af Danmarks nye nationale cybersikkerhedshedsstrategi - der endnu ikke er lanceret. Her fremlagde hun regeringens planer om, hvordan 500 millioner kroner skal forvaltes i den danske cybersikkerheds navn.
Under pressemødet, der gik i gang onsdag 15.30, opstod der også spørgsmål til den masseovervågning, som NSA har foretaget på danske internetkabler, i samarbejde med Danmark.
Overvågningen har givet USA adgang til at spionere mod en række lande.
Det har fået flere europæiske lande til at kræve bedre svar fra den danske regering på, Danmarks rolle i overvågningssagen.
Det spørgsmål vil forsvarsministeren dog ikke forholde sig til.
Hvad har du sagt til dine kolleger for at genoprette forholdet og tilliden til andre statsledere?
"Hvis man laver parallellen til, hvordan man fysisk beskytter sig, så er det jo heller ikke sådan, at staten kommer ud og betaler for et hegn eller betaler for et sikkerhedssystem ude i den enkelte virksomhed. Vi er nødt til at drage en parallel til det, fordi vi aldrig kommer til at stå i en situation, hvor det er staten, der sætter sikkerhedssystemerne op. Men der kan være god rådgivning, og der kan være god vejledning til, hvordan man sætter det op," siger Trine Bramsen.
Hun fortsætter:
"Det er også værd at bemærke, at vi jo har mange glimrende leverandører til it-sikkerhedsløsninger i Danmark. Og Center for cybersikkerhed er en af de få myndigheder, der også har et godt råd til særligt de små og mellemstore virksomheder. Det er: Lad være at bakse med det selv. Køb de her ydelser eksternt. Jeg tror ikke, at det er så ofte, at man ser en myndighed, der ikke anbefalerm at man ansætter sin egen it-konsulent, men at man køber professionelle ydelser."
Hun tilføjer yderligere:
"I forhold til forretninger (millitært samarbejde, red.), så er det ikke noget, jeg kommenterer på, men jeg kan sige, at vi har et godt og glimrende samarbejde med alle vores allierede."
Tyskland, Frankrig, Norge og Holland er formodede mål for den amerikanske spionage, der er foregået gennem de danske søkabler.
Der er ikke nogen, der har brokket sig lidt i forbindelse med det her?
"Jeg oplever, at vi har et glimrende samarbejde."
"Jeg kommer ikke til at gå ind i spekulationer"
Dine nordiske kolleger har netop bedt om svar på en række spørgsmål i forhold til den her sag om overvågning. Har du svaret dem? Og i givet fald hvad?
"Jeg kommer ikke til at gå ind i drøftelser og spekulationer om efterretningsoplysninger, men jeg kan sige meget klart, at jeg har et rigtigt glimrende samarbejde med alle mine kolleger - herunder også de nordiske lande."
Kan vi få en forklaring på, hvad der er foregået?
"Jeg kommer ikke til at gå ind i spekulationer i den retning. Det gælder alle typer af efterretningsmæssige spekulationer, der måtte være."
Denne sag, bliver den undersøgt af de tre landsdommere, der i forvejen undersøger efterretningstjenesten?
"Jeg kommer heller ikke til at kommentere, hvad den kommission, der arbejder, hvad de beskæftiger sig med."
Så du vil ikke sige, om det er en del af den undersøgelse?
"Jeg kommer slet ikke til at kommentere på, hvad FE-sagen handler om tilbage fra somemren sidste år. Det har jeg på intet tidspunkt gjort, og det kommer jeg heller ikke til."
Overvågning af danske enheder
Det er ikke kun fremmede nationer som spionagen er gået ud over.
Et antal rapporter til FE's ledelse fra 2015 viste i 2020, at amerikanerne har misbrugt det dansk-amerikanske samarbejde til også at spionere mod blandt andet den danske forsvarsvirksomhed Terma, der producerer dele til det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter F-35.
Herudover har NSA spioneret mod det europæiske kampfly Eurofighter og det svenske Gripen-kampfly fra Saab.
Opdateret: Det har tidligere stået i denne artikel, at regeringen har fremlagt Danmarks nye Nationale Cybersikkerhedsstrategi. Det er en mindre pulje på 500 millioner korner, der er lavet udspil til.
