Jeg blev færdig som ingeniør fra DTU i 1980 og flyttede efter et par år til Silicon Valley, hvor jeg arbejdede hos den amerikanske virksomhed Varian.
Det var det vilde vesten i Californien, da mikroprocessoren kom frem i 1980'erne. Det var et rent slaraffenland, hvis man som mig var optaget af it og teknologi.
Først var det 4004 fra Intel og Motorolas 6800-mikroprocessor, der kom på markedet. Det var helt banebrydende, at man kunne programmere dem. Det var kæmpestort. Det tog en krig at få kodet noget som helst, fordi der ikke var noget højniveau-sprog før C blev introduceret relativt kort tid efter.
Det var en kæmpe drøm for mig at komme til Californien, fordi det var der, det hele udsprang med Intel og Motorola og senere de andre store it-virksomheder.
Det var virkelig sjovt at kunne komme helt tæt på, hvor det hele skete, og udviklingen buldrede afsted i 1980'erne.
Der var ikke noget internet, så kommunikationen gik ikke vildt hurtigt, men det betød ikke, at Europa var hægtet helt af i de første år.
Euroa fulgte meget godt med, og både Computerworld og andre medier var jo gode til at fortælle om, hvad der skete i USA.
Men man var selvfølgelig en anelse længere fremme, fordi de store amerikanske selskaber havde deres innovationscentre i Silicon Valley.
Der var en række store nationale it-selskaber i Europa i 1980'erne. Der var Nixdorf i Tyskland, Bull i Frankrig, Norsk Data, Dansk Dataelektronik og selvfølgelig Nokia i Finland. Men de blev som bekendt udraderet af de amerikanske it-virksomheder, der vandt det ræs.
I dag ærgrer mange sig stadig over, at der ikke er nogle store europæiske it-virksomheder, og EU forsøger også at komme med noget støtte.
Den hårde virkelighed er bare, at markedskræfterne udraderede dem alle sammen.
De kunne simpelthen ikke hamle op med amerikanerne. De var ikke store nok og ikke innovative nok, og så var de nok også for nationale.
Udover SAP mistede de europæiske it-virksomheder momentum til amerikanerne, netop fordi it-markedet var globalt fra begyndelsen.
Det var ligegyldigt, hvor det kom fra, det skulle bare være det nyeste, hurtigste og billigste. Den kamp vinder amerikanerne altså.
Mange af de folk, der stod bag de her virksomheder i både Danmark og resten af Europa, var virkelig pionerer og var langt fremme i forhold til de amerikanske virksomheder, men de blev bare kørt over, fordi det var et spørgsmål om volumen.
Derfor blev salgsmarkedet for de amerikanske virksomheder også det vilde vesten i 1980'erne, hvor der var så mange muligheder i markedet.
De fleste kunne godt se, at de nok fik brug for teknologien. Det betød også, at der blev solgt til højre og venstre. Det var langt mindre velovervejet, end når du ser, hvordan en salgsproces af en it-løsning foregår i dag, hvor der lægger et stort stykke forarbejde bag.
Folk troede på det, så de skulle bare have fingrene i det. Det betød også, at der var en hel del hurtige sælgere dengang. I dag skal du som sælger have et meget større kendskab til den branche, som du sælger til. Det var der slet ikke noget af dengang.
Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesformand og tidligere direktør for blandt andet Microsoft Danmark, HP Danmark og Intel Danmark.
Den 8. september 1981 udkom Computerworld første gang på dansk. Det fejrer vi med en række nedslag i den vilde udvikling i it-Danmark, som Computerworld har været en central del af.
De øvrige artikler om 80´erne, 90´erne, 00´erne og 10´erne vil blive udgivet løbende frem mod fødselsdagen. Du kan finde et overblik over artiklerne her.
