Hvad ”Kometernes Jul” kan lære os om digitaliseringspolitik

Klumme: Hvem skal mon være skurk i en julekalender anno 2021? Det skal selvfølgelig en tech-guru.

Artikel top billede

(Foto: Christian Geisnæs/TV 2)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
TV2’s populære julekalender er mere end bare en fornøjelig julekalender for børn og barnlige sjæle. Den er også et billede på, hvordan den digitaliseringspolitiske dagsorden ser ud.

”Skal ComputerWorld nu til at anmelde julekalendere for børn?”, hører jeg den kræsne læser spørge. Nej da, men når en julekalender nu viser sig at indeholde et superaktuelt blik på den digitale dagsorden, så skulle det da bare mangle, at det ikke blev behandlet på dette medie.

”Men jeg har slet ikke set Kometernes Jul!” Bare rolig, du behøver ikke kaster dig ud i at binge en julekalender for at få indblik i, at det et aldeles relevant stykke populærkultur, vi har med at gøre.

Du kan nøjes med at få et lille resume her.

For historien er såmænd den enkle, at de fire børn Mie, Johannes, Noor og Elias, deltager i en Astro Camp, som er et to-ugers naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik.

Ved et uheld teleporteres Mie og Johannes til den fjerne Planet 9, og fra hvert deres sted i universet må de fire børn nu arbejde mod tiden og naturlovene, før det er for sent.

FlyPhonen – en revolutionerende smartphone

Men tiden og naturlovene er ikke den eneste modstander, børnene møder. Der er også en vaskeægte skurk. Og hvem skal mon være skurk i en julekalender anno 2021?

Det skal selvfølgelig en tech-guru. Ja, det store tech-lash, hvor det meste af samfundet på ganske få år er gået fra altomfavnende tech-begejstring til betragtelig tech-skepsis har simpelthen også ramt julekalender-universet.

For Kurt Ravn spiller Viggo V, det onde tech-geni, der har opfundet FlyPhonen – en revolutionerende smartphone.

I sine yngre dage var han en nysgerrig opfindertype, men i takt med, at FlyPhonen er blevet så populær, har han udviklet sig til at blive en grådig forretningsmand.

Og hvad er det så, som denne særlige telefon kan? Jo, den løber aldrig tør for batteri og er altid online. Så sloganet giver næsten sig selv: ”FlyPhonen – telefonen, der sørger for, at du aldrig keder dig.”

Den slags er selvfølgelig populært. Som han siger i denne fine reklamefilm for den fiktive FlyPhone: : ”Da jeg opfandt FlyPhonen ændrede jeg ikke bare mit liv, men hele menneskehedens.” https://www.facebook.com/watch/?v=1357118704741556

Ja, konkurrencen om folks opmærksomhed er benhård i den digitale tidsalder, og i Kometernes Jul er det altså batterilevetiden, der sørger for at holde folk hooked.

Spejler vores bekymringer

Og hvad har alt dette fiction så med virkelighedens verden at gøre?

Jo, når skepsissen over for tech-giganter er blevet så mainstream, at en tech-guru virker som en accepteret og naturlig skurk i en julekalender, så vil den skepsis selvfølgelig også afspejle sig hos politikerne.

Fiktionen – og science fiction i særdeleshed - spejler oftest de bekymringer, vi har som samfund over forskellige udviklinger bl.a. på teknologiområdet.

Så sent som i sidste uge vedtog Europa-Parlamentet sit udkast til en ny såkaldt Digital Services Act, der bl.a. skal regulere nogle af de store platforme.

Danske Christel Schaldemose (S), der har været central i lovgivningsarbejdet, tweetede bl.a. ”Med afstemningen i dag er vi et skridt tættere på at få opdateret tech-lovgivningen til det 21. århundrede. Nu tager vi demokratisk kontrol over tech-giganterne.” Christel Schaldemose på Twitter: "Jeg kunne nævne mange flere forslag, men vil afslutningsvis nævne: At vi med afstemningen i dag er et skridt tættere på at få opdateret tech-lovgivningen til det 21. århundrede. Nu tager vi demokratisk kontrol over tech-giganterne" / Twitter

Ligeledes herhjemme, hvor regeringen bl.a. har lanceret sin hvidbog om tech-giganternes rolle i samfundet.

Og mon ikke det er et ædrueligt bud, at det kommende medieforlig i høj grad kommer til at handle om at begrænse tech-giganternes rolle på den danske scene?

Med den tone, der er i debatten, er der i hvert fald næppe tvivl om, at de store tech-selskaber også i 2022 vil skulle arbejde hårdt for at undgå at blive castet som skurke ikke bare i julekalenderen, men i de store samfundsdebatter.

Hvordan det går Viggo V. og kampen om at komme hjem fra Planet 9 med eller uden en FlyPhone må vi selvfølgelig vente til den 24. december med at finde ud af.

Mit gæt? Tech-giganten taber og julen bliver reddet. Du læste det her først.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28 april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS