Nordjysk startup løser irriterende parkeringsproblemer i Lemvig og Thyborøn: Sensorer måler 60.000 datapunkter i døgnet

Med tusindvis af små trådløse sensorer spredt over hele Lemvig og Thyborøn skal problemet med at finde en parkeringsplads eller få en parkeringsbøde være tæt på løst.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Selvom den danske sommer ikke er garant for badevejr og lune aftener, er den som regel god mod de bilister, der er blevet hjemme i storbyerne.

Køreturen til arbejdet kan klares på den halve tid uden stres, og der er ledige parkeringspladser her, der og alle vegne.

Men inden længe er alt det slut igen. Jungleloven indfinder sig, og danskerne skal igen på jagt efter et sted at afhænde deres bil, når den ikke sidder fast i trafikken.

I 2015 viste en undersøgelse, at en bilist i København i gennemsnit spenderer over to døgn om året på at finde en parkeringsplads, og spoler vi frem til i dag er det næppe blevet bedre.

Men hjælpen kan snart være på vej.

I Lemvig og Thyborøn, i det nordlige Vestjylland, er et helt IoT-netværk spredt ud over de offentlige parkeringspladser.

Og med en app får bilisterne så mulighed for at tjekke, hvor der er ledige pladser, hvor lang tid man må parkere eller hvor handicap- eller el-ladestationspladserne er.

Det er resultatet af et samarbejde mellem Lemvig Kommune og den nordjyske startup Sensade.

"Igennem vores sensordata kan vi se, at der er pres på parkeringsinfrastrukturen i Lemvig, særligt i turistsæsonen," lyder det fra Kenny Lafon, medstifter af Sensade i en meddelelse til Computerworld.

"Der er dog som regel ledige p-pladser et eller andet sted i byen, og det handler om at fremhæve disse muligheder til bilisterne. Jeg håber at bilisterne, vil tage godt imod app’en 'Lemvig Parkering', hvor de kan få overblik over alle deres parkeringsmuligheder i både Lemvig og Thyborøn."

IoT-netværk måler 60.000 datapunkter i døgnet

Parkeringsudfordringerne i det nordjyske løses på baggrund af et stort IoT-netværk bestående af knap 1.000 trådløse sensorer, som dagligt måler cirka 60.000 datapunkter.

Systemet har, indtil videre, indsamlet mere end 35 millioner datapunkter, som hjælper Lemvig Kommune med at planlægge byens fremtidige udvikling.

Modsat i de store danske byer, er der pres på parkeringspladserne hos Lemvig i sommeren, og det er da også en af årsagerne til, at kommunen valgte at kaste sig ud i IoT-projektet.

For i stedet for blot at bygge flere parkeringspladser, valgte Teknik- og Miljøudvalget i kommunen at afprøve app'en.

"Jeg er rigtig glad for, at vi nu som den første kommune i Danmark kan tilbyde vores borgere, gæster og mange turister denne type digitale smartcity parkerings-app, som viser hvor i centerbyerne der er ledige parkeringspladser," lyder det fra Steffen Damsgaard (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

"Det giver en bedre udnyttelse af parkeringspladserne og en bedre oplevelse for alle, der kommer til vores område, også hvis man er på udkig efter el-ladestandere eller handicappladser."

En sidegevinst er samtidig, at der kan spares godt med CO2 på ikke at have bilister til at køre for lang tid rundt efter en ledige parkeringsplads.

Sensade postulerer selv, at løsningen vil kunne spare samfundet for om mod 500 ton CO2 om året.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College