Snap Inc., som er Snapchats moderselskab, har indgået et forlig til 260 millioner kroner efter et massesøgsmål i den amerikanske delstat Illinois.
Anklagerne i massesøgssmålet gik på, at de linser og filtre, Snapchat-brugere kan benytte, når de bruger app'en, er i modstrid med den såkaldte Biometric Information Privacy Act (BIPA) i Illinois.
Loven har til hensigt at sikre, at borgere har kontrol over deres egne biometriske data, og forbyder private firmaer at indsamle disse data, medmindre de blandt andet har fået brugernes skriftlige samtykke.
Den amerikanske delstats lovgivning anses for at være den strengeste af sin slags i hele USA.
Det beretter det amerikanske medie Chicago Tribune.
Snap afviser, at de har brudt reglerne.
I en udtalelse til Chicago Tribune, siger Snap Inc., at de ”fortsat på det kraftigste afviser,” at deres teknologi forbryder sig mod BIPA-lovgivningen, og at de tidligere på året udrullede en samtykkeerklæring i app’en ud fra ”en overflod af forsigtighed”, lyder det i meldingen.
”Linserne indsamler ikke biometriske data, der kan benyttes til at identificere specifikke personer, eller ansigtsgenkendelse,” udtaler Snap Inc. ”Linserne kan eksempelvis benyttes til at genkende et øje eller en næse, som værende en del af et ansigt, men de kan ikke identificere et øje eller en næse, der tilhører en specifik person,” lyder det videre i virksomhedens udmelding.
Snap Inc. siger samtidig, at de data, der benyttes til deres linser, aldrig er blevet sendt til virksomhedens servere, og at data ikke forlader brugernes mobiltelefoner.
Google, Facebook og TikTok har betalt i dyre domme grundet samme lovgivning
Snapchat og deres moderselskab er ikke de første, der er blevet ramt af lignende massesøgsmål i Illinois.
Andre techgiganter har skulle indgå forlig og betale i dyre domme, efter de er blevet sagsøgt af brugere for at have overtrådt lovgivningen i den amerikanske delstat.
Senest har TikTok indgået et forlig til 684 millioner kroner, efter de var blevet sagsøgt for at have overtrådt både føderal lovgivning samt BIPA-lovgivningen og ulovligt have indsamlet brugernes biometriske data, som efterfølgende var blevet delt med tredjeparter.
Tidligere på året var det Google, der indvilgede i at indgå et forlig i Illinois efter et massesøgsmål i forbindelse med ansigtsgenkendelse i Google Photos. Det betyder, at Google skal punge ud med 743 millioner kroner.
I maj måned modtog flere borgere i Illinois en check på næsten 3000 kroner, efter Facebook indgik et forlig i i 2021 i forbindelse med et massesøgsmål.
Forliget betød, at Facebook skulle betale et beløb svarende til 4,8 milliarder kroner til omkring 1,8 millioner berørte Facebook-brugere fra Illinois.
Striden havde grobund i en funktion på Facebook, hvor Facebook kommer med automatiske forslag til, hvem der indgår på et givent billede. Dette skulle angiveligt være sket ved hjælp ansigtsgenkendelsesteknologi og gemte data fra millioner af brugere, der ikke har givet samtykke, lød anklagerne.
Lovgivning fik Meta til at fjerne effekter og filtre
I maj måned fjernede Meta - tidligere kendt som Facebook - nogle af deres augmented reality-effekter, avatarer og filtre fra Facebook og Instagram i delstaten Illinois.
Beslutningen kom efter flere års retssager og søgsmål i Illinois i forbindelse med deres tagging på fotos ved hjælp af ansigtsgenkendelse.
Meta fjernede de samme effekter i delstaten Texas.
En talsmand fra Meta udtalte i den forbindelse, at virksomheden havde taget dette skridt for at forhindre "værdiløse og distraherende retssager i disse to stater (Illinois og Texas, red.)," der, ifølge Meta, fejlkarakteriserede funktionerne i virksomhedens programmer.
Meta har planer om at genintroducere augumented reality-funktionerne, hvor brugerne aktivt kan vælge dem det til, i de to stater. Der er dog ikke blevet oplyst nogen tidshorisont.
