- Lige i det øjeblik den kunstige intelligens på Deep Space 1 blev aktiveret, tænkte jeg: Wauw, er jeg virkelig en del af det her?
Visse tilbud kan man ikke sige nej til. For danske Klaus Havelund kom det tilbud fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, som tilbød ham drømmejobbet som forsker.
Nu er han en del af en forskergruppe, som udvikler teknikker til test af den software, der bliver brugt på Nasa's rumsonder.
Styret af kunstig intelligens
Blandt andet har han og hans kolleger afprøvet deres teknikker på Nasa's ubemandede rumsonde Deep Space 1, som i en kort periode under sin mission blev styret af software med kunstig intelligens.
- Det var første gang, at et rumskib blev styret af kunstig intelligens. Programmet var skrevet i LISP ? og det er nok også sidste gang, griner Klaus Havelund.
Selv om mange programmører, der arbejder med kunstig intelligens, sværger til det specielle programmeringssprog, så er Nasa i dag gået tilbage til at anvende det mere almindelige C. Det var ganske enkelt for svært at finde egnede LISP-programmører i San Francisco-området, forklarer Klaus Havelund.
| Klaus Havelund. (foto fra hans egen hjemmeside) |
49-årige Klaus Havelund kom til Nasa i 1997 efter at have færdiggjort sin ph.d.-afhandling fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og på École Normale Supérieure i Paris.
Da han sad i Paris, sendte han en bunke e-mails rundt til forskellige potentielle arbejdsgivere, heriblandt Nasa.
Derefter tænkte han ikke videre over sin e-mail til den amerikanske rumfartsorganisation, før han lang tid efter fik et svar.
- De spurgte til min visum-situation, og vi fik arrangeret et helt spionagtigt møde i lufthavnen i Geneve, hvor jeg fik tilbuddet, som jeg ikke kunne sige nej til, fortæller Klaus Havelund.
Svært at sige nej til Nasa
Ganske vist var han ikke på det tidspunkt på et punkt i sit liv, hvor han havde planer om at flytte til Californien, men som han selv udtrykker det, så er det svært at sige nej til Nasa.
I dag sidder han i en forskergruppe på omkring 20 mand, der forsker i at udnytte teknikker fra kunstig intelligens til at teste software for fejl.
Gruppen arbejder med verifikation og programsyntese, og en af Klaus Havelunds primære opgaver er at udvikle teknikker til at finde "deadlocks" i Nasa's software. Det vil sige situationer, hvor softwaren kan gå i baglås.
Klaus Havelunds første test-software fandt eksempelvis fem fejl i softwaren til Deep Space 1. En af dem dukkede senere op i igen i Nasa's færdige software og forårsagede et midlertidigt nedbrud, mens sonden fløj af sted gennem solsystemet.
Som en bilsælger
Selv om Klaus Havelund og hans kollegers teknikker kan finde fejl i Nasa's software, så er det nemlig ikke ensbetydende med, at de bliver anvendt på missionerne.
Der er ikke plads til fejl på en rumsonde til flere milliarder kroner, og derfor er Nasa meget konservativ, når det gælder introduktionen af nye metoder i missionerne.
Derfor er forskergruppen kun en lille brik i en kæmpestor organisation, men Klaus Havelund er stadig tæt på de dyre missioner, fordi han arbejder dør om dør med dem, der bygger sonderne.
- Men det er svært at komme ind gennem den dør og blive en del af missionerne. Vi skal sælge vores teknikker, som en bilsælger skal sælge biler, forklarer Klaus Havelund.
Alt ukendt er en risikofaktor
Det betyder, at det gennemsnitligt blot er 25 procent af forskergruppens medlemmer, der er involveret i missioner.
- Nasa er meget konservativ. Enhver ny ukendt ting er en risikofaktor, så at få dem overbevist er en udfordring, siger Klaus Havelund.
Det afspejler sig blandt andet i, at hardwaren nærmest er gammeldags. Det tager fem år, før Nasa har testet og forberedt den på den elektromagnetiske stråling, den vil blive udsat for i rummet.
Selv er Klaus Havelund for tiden involveret i en mission med en Nasa-robot i familie med Mars Roverne, der i løbet af 2004 har udforsket den røde panet.
Klaus Havelunds rover har en lidt mindre eksotisk endestation. Den skal udforske en ørken i Chile for at afprøve teknikker til at lede efter liv med en robot i områder med meget lidt vand ligesom på Mars.
Killer Danes
Et job for Nasa tæt på missionerne er uden tvivl et drømmejob for mange danskere.
Klaus Havelund lægger da heller ikke skjul på, at han mener, at danskere sagtens kan begå sig i den amerikanske organisation blandt folk, der er uddannet fra Stanford og MIT.
- Danske universiteter gør et godt arbejde. Jeg er utrolig glad for min studietid på DIKU. Især er jeg glad for den måde, lærerne opfatter de studerende som ligeværdige. Det er mere demokratisk, siger Klaus Havelund.
Da han for nylig blev kontaktet af et amerikansk universitet, som ville headhunte ham som underviser, blev danskerne omtalt som "killer Danes".
- Det viser, at hvis man er dansker, så kan man godt fare ud i verden med oprejst pande. Bare klø på, lyder opfordringen fra Klaus Havelund.
I Nasa findes en lang række topfolk med dansk baggrund, og det er en baggrund de vel at mærke er stolte af, fortæller Klaus Havelund.
Klaus Havelund tog i denne uge en sviptur tilbage til Danmark, for at tale om forskningen i softwaretest ved en konference i Aalborg.
Relevant link
