God gratis HTML-editor

1st Page er et rent røverkøb, for programmet er en gratis HTML-editor, der kan næsten alt. En Dreamweaver er det ikke ? men næsten, og det er svært ikke at rose et så godt program til skyerne.

Freeware

Hvis du tror, at du altid får, hvad du betaler for så tro om. En gang i mellem kommer der freewareprogrammer, der er så gode, at man ikke tror sine egne øjne. Et sådant program er 1st Page 2000 fra Evrsoft. Naturligvis findes der bedre HTML-editorer, men der er ikke ret mange i denne kaliber, der kan bryste sig af en pris på et rungende nul.

1st Page 2000 kan ikke true Dreamweaver fra Macromedia hos de professionelle webudviklere, men sidstnævnte koster også omkring 4.000 kroner. 1st Page ligner en del andre HTML-editorer. Programmet rummer en glimrende editor, der tilbyder farvesyntaks og umiddelbar preview af koden. 1st Page renderer ikke selv koden. I stedet bruges den browser, som du i forvejen har, og programmet understøtter flere browsere. Som standard vises ikke preview, men det er kun et faneblad væk. Man kan også indstille programmet til at vise preview hele tiden. 1st Page kan i øvrigt konfigureres på så mange måder, at selv krævende programmørerer ikke vil blive skuffede.

Programmet kan startes på fire måder; Normal, Easy, Advanced og Hardcore. Disse valgmuligheder betyder meget, for 1st Page indstiller sig selv til brugerens niveau. Begyndere får få simple ikoner, mens erfarne kodehajer får et utal af muligheder på skærmen. PC World Online valgte at bruge programmet i Advanced Mode.

Til venstre findes en typisk liste med filer og mapper, mens hovedvinduet rummer tre faneblade, hvori der er editor, preview og hjælp. Hjælpesystemet er også imponerende godt, og det er helt integreret. Vælg et ord i editoren og tryk F1, så kommer der en lang hjælpetekst proppet med eksempler.

1st Page er en en-vejs editor. Man skriver HTML-kode, og programmet viser, hvordan det kommer til at se ud i browseren. Det er dermed ikke lige så smart som for eksempel Dreamweaver, der tilbyder et to-vejs værktøj. Her kan man nemlig lave websider både via HTML-kode og via et grafisk værktøj.

450 scripts

1st Page kan bruges som en avanceret teksteditor, men man kan også få meget hjælp. I toppen af vinduet (under menubaren) findes en række faneblade, der er fyldt med knapper. Hver af disse knapper indsætter kode. Her er der hjælp til simple ting som at lave links og tabeller, men der er også mere avancerede ting som JavaScripts, forms og frames. Der er også en lang række wizards, der kan hjælpe med ting som billeder, links, tabeller og DHTML. Disse er mest brugbare for begyndere, men 1st Page presser heller ikke udvikleren til at bruge hverken værktøjslinje eller wizards. Man kan selv vælge.

Editoren er virkelig lækker, og den kan konfigureres på mange måder. Man kan selv vælge tastaturgenveje, og programmet laver farvesyntaks til typer som Perl , CSS, HTML, ASP, Javascript og CGI. På den liste mangler vi PHP.

1st Page rummer sit eget scriptsprog, og her viser programmet sin fulde styrke. Der medfølger flere end 450 scripts, der kan lave alt fra komplette lommeregnere, menuer, spil, ure til tællere. Det er imponerende, og det kan udvides. Programmet rummer også nogle få DHTML skabeloner, og her er det værd at bemærke, at der også er en rigtig menu med dropdown menuer som i Windows.

En anden detalje er indbygget FTP, så man kan downloade og uploade sine HTML-filer. 1st Page kan også rydde op i HTML-koden automatisk, hvilket typisk vil sige fjerne ubrugte tags eller afslutte uafsluttede tags. Og det virker faktisk godt. 1st Page rummer også stavekontrol og synonymordbog, men de faciliteter har naturligvis ikke meget værdi for os danskere, da der kun er tale om engelsk.

Det er svært ikke at være begejstret, når man får så meget for ingenting. Programmet kan hentes på download.pcworld.dk.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S