It-branchen er stort set fraværende i de fem forskningsråd, som videnskabsminister Helge Sander (V) netop har udpeget, på trods af store armbevægelser og flotte ord om, at der i fremtiden skal satses på højteknologisk innovation og forskning.
Blandt de fem forskningsråds i alt 88 medlemmer beskæftiger blot ét medlem sig nemlig med rent med it. Det er professor Ole Lehrmann Madsen fra Alexandra Instituttet i Århus.
Resten af pladserne er gået til folk fra andre brancher og med andre kerneområder, selv om nogle enkelte af de øvrige medlemmer også har kompetencer inden for it som for eksempel lektor Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet og professor, Henrik Hautop Lund fra Syddansk Universitet.
Bør understøtte samfundsændring
Det vækker opsigt i en tid, hvor målsætningen om at gøre Danmark til verdens førende it-nation fortsat er højst aktuel.
- Vi er kede af, at der ikke er flere af de nye råds medlemmer, der arbejder professionelt inden for it, for vi er jo igang med en samfundsmæssig ændring, hvor it indgår i alting - uanset hvad der bliver forsket i. Derfor havde vi gerne set, at der var flere med en it-baggrund med i de fem råd, siger Jakob Lyngsøe, direktør i IT-Brancheforeningen.
De fem forskningsråd erstatter fra 1. februar den 40 år gamle hidtidige rådstruktur, men har dog samme opgave: Nemlig at fordele støttekroner til de forskningsprojekter, som forskerne selv tager initiativ til - den såkaldte grundforskning.
Som stort set ene hane i kurven mener også professor Ole Lehrmann Madsen fra Alexandra Instittuttet i Århus, at det ville have klædt især Forskningsrådet for Teknologi og Produktion med flere it-folk.
- Jeg kunne godt have tænkt mig, at it havde været stærkere repræsenteret med nogle kerne-it-forskere. For it er så vigtigt et område, og det ville have været rart med en mere, der kunne supplere mig på området, siger han.
Mangel på faglig bredde
Manglen på stærke it-folk i forskningsrådene kan betyde, at der kommer til at mangle faglig bredde i bedømmelsesgrundlagene for tildelingen af pengene.
Det kan betyde, at et bestemt projekt, der søger penge, ligger helt uden for de få it-eksperters fagområder, hvilket gør det svært at tage stilling på en fornugtig måde.
For it er et vidt begreb, og det kræver mange hjerner at have indblik i mange områder.
Alligevel mener hverken Ole Lehrmann Madsen eller IT-Brancheforeningen, at manglen på it-folk kommer til at betyde, at it-projekterne kommer til at mangle penge.
- For it indgår i ethvert forskningsprojekt, og derfor kommer der afledte it-forskningsprojekter ud af stort set alle projekter, siger Jakob Lyngsøe fra IT-Brancheforeningen.
Den holdning deler Ole Lehrmann Madsen, der peger på, at et forskningsråd ikke kan være for stort.
Er nødt til at afveje fordelingen
- Man er nødt til at afveje antallet af medlemmer med sikringen af en passende faglig bredde, og der har i hvert fald aldrig forekommet et bevidst fravalg af it-projekter på grund af antallet af it-folk i rådet. Så jeg tror ikke, at det vil få nogen negativ konsekvens på måden, som it bliver behandlet på, siger Ole Lerhmann Madsen, der har siddet i rådet i flere år.
Forskningsrådene er udnævnt af videnskabsminister Helge Sander (V), som modtager indstillinger fra rådene selv. De indstiller som regel sig selv samt enkelte nye medlemmer i takt med, at gamle rådsmedlemmer ikke genopstiller.
