Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Google+ er, så vidt vi ved, Googles sjette forsøg på at lancere et socialt netværk. Først var der Google Groups – en online-genoplivning af Usenet, der stadig halter af sted. Så kom Orkut, der var en slags privat Facebook for forretningsfolk og pionerer.
Friend Connect var en tjeneste, som kun få har hørt om eller brugt. Den passede ind i tomrummet før Google Buzz. Det var et Twitter-agtigt redskab til indholdsdeling, der fulgte med Gmail. Endelig var der foretagendets mest berygtede og storslåede fiasko – Google Wave. Den forbandt redigeringsværktøjer med opslagstavle-mekanik, og der var mange interesserede, men kun få holdt ud.
Alt dette foranledigede kritikere og anmeldere til at give Google+ en ordentlig omgang efter lanceringen. Uanset hvad de folk sagde, klarer Google+ sig ganske godt. Der er i øjeblikket 40 millioner registrerede brugere, efter at tjenesten begyndte i juni 2011. Omkring 15 millioner af dem er aktive og poster regelmæssigt. Det svarer til LinkedIn, der blev lanceret i 2003.
Kort sagt kan Google+ bryste sig af at være Googles første vellykkede sociale netværk.
Twitter delte også vandene i sin tid. Det gør det stadig. Det evige problem er, at sociale netværk ofte bliver fremstillet som direkte indbyrdes konkurrenter, selvom tjenes-terne og værktøjerne er meget forskellige. Hvis man sammenligner Google+ med Facebook, virker den nuværende trafik og statistikken ussel. Men Facebook er en anden form for social oplevelse, og det er Twitter også.
Facebook er over det hele. Tjenesten placerer en i centrum af ens personlige sociale univers. Her kan man offentliggøre nyheder og opdateringer til udvalgte brugere – primært folk, man kender personligt.
Google+ er lidt anderledes. Inden for sociale mediers jargon er den asymmetrisk. Det betyder simpelthen, at den er beregnet til at følge med i indhold, som andre producerer, snarere end til at have kontakt med vennerne. Den ligner en strømlinet udgave af det andet berømte sociale netværk. Man har en profil, en væg (der hedder en Strøm), fotogallerier, spil, folk, man følger, og en liste over følgere. Men på Google+ er der snarere tale om forbrug end om bidrag. I den henseende ligner det Twitter. Twitter til blogging.
Der er fem sektioner i Google+, og strømmen er kernen. Med den kan man se opdateringer fra de folk, man følger – tekst, video, links og fotos.
Du skal bruge nogle mennesker for at komme i gang. Googles integration med Gmail gør det helt enkelt, idet man efter at være logget på modtager et væld af forslag. Man kan også søge efter Yahoo, Hotmail eller fra e-mail-adressebøger i formaterne csv og vcf.
Ligesom Twitter gør Google+ det muligt at tilføje folk, man følger, til listerne – de hedder cirkler. Med cirkler kan man vælge, hvem der må se, hvad man lægger ud. Man kan føje individuelle brugere til poster eller tilføje hele cirkler, der er fulde af brugere.
Mange af de første anmeldere slog ned på cirkel-ideens indflydelse på privatlivets fred, men systemet virker i to retninger. Ja, man kan bruge cirkler til at gøre noget indhold synligt for hovedparten af brugerne. Superbrugere på tjenesten poster imidlertid offentligt og bruger cirkler til at filtrere indgående indhold. Det er navnlig her, begrebet ”asymmetrisk” begynder at give mening.
Man kan også bruge cirkler til at styre indholdsstrømme, for dem kan man dele. Det er en af de allerbedste måder at finde interessante strømme på og føje dem til ens egen cirkel. Hvis du vil dele en cirkel, skal du gå til cirkelsiden, klikke på den cirkel med venner, som du vil dele, og vælge ’Del’.
Nu kan du poste et link til en delt cirkel til din strøm, der svarer til væggen i Facebook. Det er værd at bemærke, at ingen kan se dine cirkler, medmindre du deler dem. Det betyder, at du kan kalde folk, hvad du vil, uden at nogen opdager det.
Du finder delte cirkler ved at gennemgå andres strømme. Du kan også bruge Google+-søgning til at finde alle delte cirkler i din strøm ved hjælp af vendingen ’Delte en cirkel med dig’. Ja, det burde være en knap, men man kan hurtigt selv lave den. Skriv vendingen, søg efter den, og klik på den efterfølgende side på ’Gem denne søgning’. Den bliver så føjet til dit sidepanel som et link.
Få en bedre Google+-oplevelse med skjulte funktioner og ekspertviden
De fleste Google-tjenester har indbyggede genveje, der gør dem nemmere og hurtigere at bruge. Og i Google+ er de langt mere konsekvente end hos Facebook. Hvis du vil blade hurtigt ned gennem strømmen, trykker du på mellemrumstas-ten. Tryk [Shift] og mellemrumstasten for at blade tilbage igen.
Hvis du trykker [J], kommer du til den næste post i din strøm, og [K] går til den forrige. Mens du læser en post, kan du med [E] åbne kommentarboksen. Tryk [Tab]+[Enter], hvis du vil bidrage med en kommentar, når du er færdig med at skrive.
Google+ fokuserer på at skabe og dele indhold. Hvis man bruger platformen til blogging, som mange er begyndt at gøre, vil man sætte pris på de indbyggede genveje til formatering. Man laver fed tekst med asterisker: *sådan*.
Brug understregning på begge sider af et ord eller en vending for at formatere i kursiv og en -bindestreg- for at gennemstrege ord. Når man taler om andre brugere af Google+, kan man linke direkte til deres profil ved at anbringe et + i begyndelsen af deres navn. Google+ beder dig om at færdiggøre navnet fra dine cirkler eller fra brugere, der har kommenteret en post.
Google+ fokuserer ikke kun på offentlig posting. Cirklerne kan bruges til privat posting og til beskeder fra en person til en anden. Man opretter simpelthen en ny post og fjerner standardcirklen fra feltet ’Tilføj en ny person’. Begynd så at skrive navnet på den person, du vil henvende dig direkte til. Man kan føje så mange enkeltindivider, man ønsker, til en enkelt post. Man kan også lave en cirkel, hvis man hyppigt kommunikerer med disse folk.
Før man kan tale med folk, skal man naturligvis finde dem. Det er en god begyndelse at tilføje folk, man kender, men Google+ er også god til at finde folk og dele interessant indhold med dem. Man kan søge strømmene efter nøgleord for at finde poster og tilføje særlig interessante bidragsydere til cirklerne.
En anden ret ukendt funktion, der kan finde interessante folk: Man kan poste indhold på Google+ med ’Del’-knappen. Tjenesten søger efter delt materiale med en funktion, der hedder ’Ekko’. Den laver en grafisk oversigt over de folk, der har delt data, og viser deres indbyrdes forhold. Man får adgang til Ekko ved at klikke på pilen ved siden af en delt post.
Deling af indhold – en ide, der svarer til retweeting eller reblogging (fra teenagefavoritten Tumblr) er central i Google+. Google ville udbrede denne praksis og fandt på +1-knappen. Den kan man finde i blogs og nyhedssites rundtomkring på nettet.
At klikke ’+1’ svarer til at klikke ’Synes godt om’ på Facebook, men der er flere valgmuligheder. Hvis du er G+-bruger, kan du oprette en post, når du klikker +1 på et hvilket som helst site. Hvis du vil føje knappen til dine egne sites, skal du hente koden fra www.google.com/+1/button.
Fotograferne kan godt gå i gang med Google+ – den nemmeste måde at uploade, redigere og dele billeder på online
1. Automatisk upload
Google+ har de reneste værktøjer til fotodeling, vi har set på noget socialt netværk – inklusive den specialiserede tjeneste Flickr. Hvis man har en Android-telefon, bliver det endnu nemmere. Installer Google+-app’en fra Android Market, så bliver alle billeder automatisk uploadet.
2. Del med cirkler
Det lyder værre, end det er. At et foto bliver uploadet, betyder ikke, at det bliver delt med alle og enhver. Det skal man gøre manuelt ved at logge på sin G+-konto og klikke på ’Del’-knappen. Før man gør det, kan man redigere sine billeder.
3. Rediger online
Google+’s ’Creative Kit’ har enkle funktioner til at beskære og redigere fotos, men det omfatter også en række smarte filtre og effekter – lidt ligesom Instagram. I øvrigt beholder man copyright til alt, hvad man poster til Google – også fotos.
[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Andre guider i dette tema:
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]