Ny teknik kan blokere mobiltelefoner i fly

Efter flyselskaberne har ofret millioner på at udvikle en løsning til mobilsnak i fly i luften, vil de nu udvikle en teknologi, der skal blokere for mobiltelefonerne, så de ikke generer andre passagerer. Med teknologien skal kabinepersonalet kunne blokere for al snak, så kun SMS-beskeder kan gå igennem.

Med en ny teknologi i hånden vil kabinepersonale i fly inden længe blive i stand til at slukke passageres mobiltelefoner, så de kun kan sende SMS-beskeder, mens der bliver blokeret for samtaler.

Den ny teknologi skal udvikles af et nyt selskab, Onair, efter forskellige luftfartsselskaber har indledt krigen om fremtidens mobilstandard i alverdens rutefly.

Det har ellers i flere år været forbudt at anvende mobiltelefoner i fly, fordi signalerne fra dem kunne forstyrre flyets navigation, styresystemer og andet.

Frygter knevren
Mange har dog efterspurgt muligheden, og det har fået flyselskaberne til at udvikle systemer, der kan anvendes i luften.

Udsigten til mobilsamtaler i flykabinerne har til gengæld vakt bekymring om, hvorvidt også flyrejser skal forstyrres af konstant telefon-knevren. Og det er baggrunden for det kommende system, som kabinepersonalet skal kunne anvende om natten.

Det forventes, at det nye system er klar til brug i midten af 2006. I første omgang vil det kunne anvendes på GSM-telefoner, der benyttes over hele verden. Senere vil følge CDMA-telefoner, der primært anvendes i USA.

Både konsortiet Wireless Cabin, den europæiske fly-producent Airbus og amerikanske American Airlines og teleselskabet Qualcomm er i fuld gang med at teste løsninger til mobilsnak fra passagersæderne i fly i luften på henholdsvis GSM-nettet og CDMA-nettet.

I Europa regner man ikke med at have et produkt færdigt før slutningen af i år.

Efterspurgt tjeneste

Teleselskaberne øjner chancen for god indtjening, hvis der findes en måde, hvorpå det kan lade sig gøre at mobiltelefonere fra fly, uden at det påvirker flyenes instrumenter.

En meget stor del af flyselskabernes sæder sælges fortsat til forretningsrejsende, som ofte har et meget stort ønske om at kunne bruge rejsetid på at telefonere eller checke e-mail.

Flere flyselskaber har dog tidligere udtrykt skepsis over telefoni-mulighederne, som de frygter kan blive til gene for de øvrige passagerer.

Langt de fleste flyselskaber har i de seneste år indført enhedssæder uden opdelinger i for eksempel rygere og ikke-rygere, og derfor er de skeptiske over for ideen om at pludselig at indføre telefon- og ikke-telefonsæder.

I dag er det påkrævet, at alle mobiltelefoner er slukket, når flyet er i drift. Det skyldes risikoen for, at mobiltelefonernes signaler kan påvirke flyenes navigation og kommunikation.

Den amerikanske producent Boeing lancerede i foråret net-tjenesten Connexion, som blandt andre SAS har på bedding og som tyske Lufthansa allerede har i brug.

Via denne tjeneste kan flyrejsende surfe på internettet og læse e-mails via trådløse lokalnet, mens en satellitforbindelse leverer en samlet hastighed på 20 megabit per sekund.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network