Verdens største computer fordoblet

IBM har i de seneste tre uger arbejdet på at fordoble regnekraften i verdens i forvejen hurtigste computer, Blue Gene/L, der nu kan håndtere monstrøse 140 teraflops. Nu fortsætter udbygningen, der skal ende med, at Blue Gene/L når op på 360 teraflops - mere end tre gange så meget som verdens næsthurtigste computer.

Verdens kraftigste computer, IBM's Blue Gene/L, har fået fordoblet sin regnekraft.

Det monstrøse elektroniske dyr har siden december været drevet af ikke mindre end 32.000 processorer på dets plads i det amerikanske nationale forsvarslaboratorium Lawrence Livermore National Laboratory .

Det antal er nu fordoblet, efter det californiske forskerhold, der driver computeren, for tre uger siden begyndte at indbygge nye processorer. Dem sidder der i skrivende stund 64.000 af i Blue Gene.

140 teraflops

Tilbygningen af kæmpeapparatet er nok til stort set af fordoble supercomputerens regnekraft, så den nu kan trække omkring 140 billioner udregninger i sekundet eller 140 teraflops.

Maskinen kan køre nu, selv om der endnu mangler nogle mindre justeringer, inden Blue Gene er tilbage på toppen.

Titlen som verdens hurtigste computer har løbende skiftet ejermand, men har ligget hos Blue Gene og IBM siden november, hvor Blue Gene/L-prototypen blev sat i drift. Maskinen blev dengang målt til at kunne klare 70,72 billioner udregninger i sekundet - eller 70,72 teraflops.

Den opgraderede maskine ventes at kunne klare det dobbelte antal udregninger i sekundet, hvilket i givet fald vil gøre den næsten tre gange kraftigere end verdens næststærkeste computer, Nasas supercomputer Columbia, der er blevet målt til at kunne kapere 51,87 billioner udregninger i sekundet.

Det slutter dog ikke her. For fordoblingen af Blue Gene/L's regnekraft er kun anden etape ud af i alt tre, der kommer til at have kostet 570 millioner kroner, når den er afsluttet til sommer.

Mål: 360 teraflops
Når målet er nået, vil Blue Gene/L stå på et solidt elektroniske kæmpefundament med 130.000 processorer og en teoretisk top-ydelse på 360 billioner udregninger per sekund. Det svarer til 360 teraflops.

En ting er den elektroniske størrelse. En anden er den fysiske. IBM og Lawrence Livermore er da også ret stolte over, at de har formået at holde Blue Gene/L's fysiske omfang nede på et minimum.

Når maskinen er fuldt udbygget med sine 64 server-racks vil den kun fylde et areal, der svarer til en halv tennisbane. Det er langt mindre end de fleste andre supercomputere, der ikke yder nær så meget.

IBM er forlængst gået i gang med at høste kommercielle gevinster af Blue Gene/L-projektet. Selskabet er begyndt at sælge en 5,7 teraflop-udgave af systemet under navnet Eserver Blue Gene Solution.

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network