Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Philips Hue Filament: Glødepæren er blevet smart

Smarte pærer er både mere alsidige og miljøvenlige, men man kan alligevel savne den særlige varme, der kendetegner en gammeldags glødepære. Især her i den mørke tid. Den sag er fikset med Hue Filament.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den forsøger Hue at genoplive med de nye Filament-pærer, som er LED-baserede, men designet, så de efterligner både udseendet og lyset af en klassisk glødepære.

De fås i tre versioner. To i mindre størrelser, der vil passe under skærmen af de fleste lamper, og en i større format, skabt til at stå eller hænge frit. For med det varme bløde lys en glødepære afgiver, behøver man ikke en skærm over.

Lyset ulmer

De kan med fordel stå helt nøgne, hvilket både er dekorativt og giver et flot lys. Og det er Hue Filament faktisk i stand til at gengive, trods det diodebaserede design.

Lyset ulmer flot fra den snoede lysstreng inde i pæren og spreder den varme, man forbinder med glødepæren. Man kan regulere lysstyrken, men ikke ændre farver. Ellers er der adgang til de funktioner, man kender fra Hue, når pærerne er oprettet i det brugervenlige system.

Du behøver faktisk ikke engang en Bridge for at bruge dem. De har Bluetooth, så de kan kobles på mobilen direkte ud af pakken med adgang til de vigtigste funktioner.