Kikset opdatering bag Springsteen-kaos

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Opdateret:</b> Det var en kikset sikkerhedsopdatering hos PBS, der ødelagde netkøbet af koncert-billetter for mange hundrede Bruce Springsteen-fans. Opdateringen fandt sted i morges - få timer før det gik løs med billetsalget. PBS erkender, at det ikke er godt nok.

Det var en mislykket sikkerhedsopdatering, der gjorde, at flere tusinder danskere måtte opgive at købe en billet til den kommende Bruce Springsteen-koncert i Forum i København via Billetlugen.dk.

Tilfældet ville nemlig, at PBS havde valgt netop mandag morgen til at gennemføre en sikkerhedsopdatering hos Dibs A/S, der håndterer den praktiske side af netbetalinger for 1.500 af landets netbutikker.

Opdateringen er blot én i en række, hvor webhoteller bliver opdateret af PBS. Mandag morgen var turen altså tilfældigvis kommet til Dibs.

Opdateringen blev gennemført mandag morgen klokken syv. Og det så ud til at være dårlig timing.

Systemet kollapsede

For få minutter efter, at billetsalget åbnede klokken 10, kollapsede betalingssystemet og forbindelsen til PBS blev afbrudt.

- Vi ved ikke endnu præcist, hvad der er sket, men det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Vi har naturligvis kørt en simulation med systemet efter opdateringen, men vi må erkende, at det ikke er gjort godt nok, siger Dainis Krastins, it-direktør i PBS.

PBS gennemførte en såkaldt fall-back kort tid efter, at det stod klart, at der var problemer betalingerne.

Det betød, at systemet blev presset tilbage på den oprindelige version. Og det fik systemet op at køre igen.

I den forbindelse understreger Dibs, at der ingen forbindelse er med Bruce Springsteen-koncerten. Antallet af transaktioner i forbindelse med koncerten er nemlig så lille, at Dibs ikke engang kan se det på sine grafer.

Som følge af nedbruddet blev mange tusinder betalinger blokeret mange steder herhjemme, oplyser Dibs.

En sikkerhedsopdatering af den pågældende type sker i samarbejde mellem webhotel og PBS. Men ingen af de to skænkede det en tanke, at der var et storsalg under opsejling få timer efter opdateringen.

- Ingen af os har tænkt i de baner. Men systemet burde også sagtens kunne håndtere sådan en belastning. Nu skal vi til at finde ud af, hvor fejlen ligger, siger Dainis Krastins.

Mange problemer med salg

Hos E-billetter, der er Parken-selskabet bag Billetlugen.dk, synes man, at det er træls. Der har været mange problemer med at gennemføre netsalg af billetter til store arrangementer stor efterspørgsel.

Efter meget kaotiske forhold til februar-salget af sommerens U2-koncert i Parken har E-billetter gennemført en stribe ændringer i Billetlugens system, der nu skulle fungere. Og så sker dette.

Der er dog alternativer, mener marketingchef i Ewire, Jonathan Løw, der mener, at mange af problemerne ville have været undgået, hvis Billetlugen havde haft mulighed for onlinebetalinger via Ewire.

Det ville nemlig have mindsket afhængigheden af et enkelt betalingssystem, mener han.

Jeppe Michael Jensen, direktør i Billetlugen.dk, mener da også, at Ewire er en fremtidig mulighed.

- Men vi ser ingen alternativer til PBS. Man er nødt til at kunne betale med alle gængse betalingskort på nettet, og derfor er vi bundet, siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network