Størstedelen af de offentlige kroner til forsknings- og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi bliver brugt på software, viser en ny rapport udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse.
I 2003 blev der ifølge rapporten brugt 677 millioner offentlige kroner på forskning og udvikling på it-området.
Knap halvdelen af pengene gik til forskning og udvikling inden for selvstændig software, 36 procent til software integreret i andre produkter og 16 procent til hardware.
Mere forskning end udvikling
Langt størstedelen af de 677 millioner offentlige kroner er gået til grundforskning og anvendt forskning, mens blot 16 procent gik til udviklingsarbejde.
Ifølge rapporten adskiller anvendelsen af de offentlige forskningsmidler sig her markant fra erhvervslivet, hvor anslået 80 procent af forskningsmidlerne på it-området anvendes på udviklingsarbejde.
- Det er væsentligt, at vi får skabt et endnu bedre samarbejde mellem offentlig og privat forskning i informations- og kommunikationsteknologi, siger videnskabsminister Helge Sander (V) i en kommentar til rapporten.
Flest penge til hovedstaden
Godt 100 af 677 millioner offentlige kroner i 2003 blev brugt på forskning i databaser og softwareværktøjer, fortæller rapporten.
Forsknings- og udviklingsarbejdet i kommunikationssystemer tegnede sig for 66 millioner kroner og forskning i brugervenlighed for 54 millioner kroner. De øvrige midler blev blandt andet brugt på udvikling af apparater og forskning i sikkerhedssystemer.
Næsten 60 procent af hele den offentlige forskning og udvikling på it-området blev udført på to universiteter - Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet.
Samlet set blev godt halvdelen af den offentlige forskning og udvikling i informations- og kommunikationsteknologi udført i hovedstadsområdet, mens Nord- og Østjylland tegnede sig for henholdsvis 25 og 13 procent.
Det samlede antal årsværk inden for forskning i informations- og kommunikationsteknologi var 877 fordelt med cirka 400 på naturvidenskab, 284 på teknisk videnskab og 132 på humaniora, mens de resterende cirka 50 beskæftigede sig med sundheds- og samfundsvidenskab. Ph.d-studerende udgjorde cirka en tredjedel af det samlede antal årsværk.
