Tastehelvede koster politiet millioner

Hverdagen er et tastehelvede for politiet, der er nødt til at registrere de samme sager i flere forskellige systemer. Det betyder store ekstra lønudgifter, der kunne bruges til flere politifolk på gaden.

Dårligt integrerede it-systemer betyder hvert år unødvendige millionudgifter for det danske politi. Systemerne arbejder ikke sammen, og derfor skal de tasteplagede politifolk taste de samme oplysninger ind i mange forskellige systemer.

Og omfanget af dobbeltarbejde er massivt. Alene dobbeltregistreringen i forbindelse med stjålne motorkøretøjer koster hvert år over en million kroner - eller det samme som tre nye politifolks løn. Det viser en simpel beregning, Computerworld har foretaget.

Eksemplet er kun den mikroskopiske top af isbjerget: Sagsbehandlingssystemet Polsas, time/sag-systemet Poltid, Det Centrale Motorregister, Udlændingeregistret, Alarmcentralens 112-system og kriminalregistret er blot få af de systemer, en betjent kan komme i nærkontakt med på en almindelig arbejdsdag.

Frustrerende udvikling

? Der er hele tiden dobbeltarbejde. Alene når vi modtager opkald fra alarmcentralen om ganske almindelige politiopgaver, skal de samme data opdateres i adskillige systemer. Det er en meget frustrerende udvikling, der fortsætter og fortsætter, siger vicepolitikommisær Bjarne Højgaard fra Ringkøbing Politi.

Dobbeltarbejde koster

Politiet modtog sidste år 31.579 anmeldelser om tyveri af motorkøretøjer. Hver anmeldelse skal tastes ind i sagsbehandlingsystemet Polsas og derefter i det Det Centrale Motorregister ? begge dele tager op mod 10 minutter. Det er samlet cirka 10.500 timers arbejde.

En gennemsnitlig politi-timeløn er 200 kroner og alene indtastningsarbejdet i forbindelse med stjålne motorkøretøjer koster derfor 2,1 millioner kroner i lønudgifter. Heraf kunne mindst halvdelen spares, hvis udveksling af data skete automatisk.

Kilde: Danmarks Statistik og Computerworlds egne beregninger

I sit daglige arbejde som vagthavende, støder han konstant ind i problemer med dårlig integration mellem systemerne.

Det betyder en veritabel cykeltur rundt i systemer og skærmbilleder - hvor de samme data skal tastes ind og opdateres adskillige steder, hver gang en almindelig politisag udvikler sig.

- Jeg ville gerne bruge ekstra tid på rigtigt politiarbejde eller bare på at højne kvaliteten i det arbejde, vi laver. Men der bliver mindre og mindre tid til det, fordi jeg skal lave det samme arbejde igen og igen, siger Bjarne Højgaard, der kalder sin hverdag et ?tastemareridt?.

Elendige arbejdsvilkår

Peer Withagen, der er næstformand i Politiforbundet, bakker kritikken op:

- Det er elendige arbejdsvilkår for politiet og misbrug af politiets tid og skatteborgernes penge, at politiets it ikke arbejder sammen. Der er jo kriminalitet nok at tage sig af, siger han.

Peer Withagen henviser til, at antallet af ansatte i politiet er politisk bestemt. Det betyder konkret, at de timer, politiet bruger på ineffektivt it, går fra den tid, de samme betjente skulle have brugt på gaden. I den seneste finanslov er politiets bemanding sat op med 720 betjente, og der er afsat 195 millioner kroner til udvikling af bedre it.

- Men det forslår som en skrædder i helvede, og opgaven er så omfattende, at vi reelt er bagud, før vi er begyndt, siger han.

Frustrerende udvikling

Birthe Rønn Hornbech, retsordfører for Venstre, har for længst set behovet for en gennemgribende indsats på it-fronten, men hun mener ikke, at det udelukkende er et spørgsmål om penge.

- Det er ikke sagligt at tro, at flere penge og flere betjente løser alt. Selvfølgelig kan politiet nå mere, hvis vi giver dem ordentlige værktøjer at arbejde med, og der kan spares masser af tid, hvis vi tænker os om, siger hun, og henviser til et diktatsystem baseret på talegenkendelse, som bruges i sygehussektoren og som også ville kunne bruges i patruljevognene. Det ville frigøre en masse tid, som betjentene i dag bruger på at taste rapporter på stationerne.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen om de spildte arbejdstimer. Hun ønsker ikke at udtale sig, før Visionsudvalget for Fremtidens politi har aflagt rapport i midten af maj.

Denne artikel stammer fredagens trykte udgave af Computerworld, hvor du kan læse mere om emnet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk IT-sikkerhedsdag 2022 - identificer, beskyt og forsvar

IT-sikkerhedstruslerne mod virksomhederne er i takt med tiden blevet større og værre, fordi virksomhederne er mere end nogensinde før afhængige af data og IT. Det stiller krav til de IT-ansvarlige, der konstant skal tage bestik af det skiftende trusselniveau. Det kræver blandt andet, at it-sikkerhed bliver sat på den strategiske dagsorden i virksomhederne – men hvordan?

25. januar 2022 | Læs mere


Hjemmearbejdets påvirkning på trivsel, helbred og arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsplads er hybrid, det er der ingen tvivl om. Men hvad fører det egentlig med sig? Og hvordan omstiller du og din arbejdsplads sig til det? Det kan du blive klogere på, på denne digitale konference.

02. februar 2022 | Læs mere


GDPR - persondatabeskyttelse i praksis

Håndteringen af persondata og GDPR er for længst blevet hverdag hos de danske organisationer, men derfor er det til stadighed vigtigt og altafgørende, at den løbende overholdelse af GDPR er på plads. Vær med og hør, hvordan du ved hjælp af processuelle greb, værktøjer og systemer kan sikre dette.

08. februar 2022 | Læs mere