Det er det rene vanvid, at landets kommuner spenderer tocifrede millionbeløb på at sammenlægge deres it-systemer i forbindelse med kommune-sammenlægningen.
Det mener det vejlensiske softwareselskab CIP Software.
Ifølge selskabet ser kommunerne ingen alternativer til kommunekæmpen KMD, som derfor sætter sin pris, som selskabet vil. Og den pris bliver opgjort i tocifrede millionbeløb.
- Vi kan udføre opgaven for en brøkdel af det, som KMD tager for den. Man kan kun ryste på hovedet, når man ser, hvad kommunerne skal betale for at få sammenlagt deres data, siger Bjarne Mattila, salgschef i CIP Software.
Mere end 230 kroner per borger
Stort set alle de danske kommuner vil op mod kommunesammenlægningen i 2007 skulle rode op i deres databaser.
De første kommuner er allerede begyndt at lægge deres data sammen. Prisen har indtil videre ligget på ganske højt per per kommende borger i de storkommuner - ung som gammel.
I de seks kommuner, der slår sig sammen til Guldborgssund, bliver prisen 234 kroner per næse. Og i den kommende storkommune Skive bliver prisen 375 kroner per sammenbragt borger.
For det beløb får kommunerne lagt deres data sammen, men kommer ikke i nærheden af et teknologiløft.
Oven i beløbet kommer udgifter til opbygning af fælles infrastruktur, samkøring af servermiljøer, systemimplementering og andet.
- Kommunerne skal altså tænke sig om. Det er selvfølgelig en kompleks opgave, men der er andre muligheder end KMD. Man skal lade være med at bruge unødigt mange skattekroner, siger Bjarne Matilla.
KL: Kan ikke svare sig
I Kommunernes Landsforening - der ejer KMD 100 procent - deler man ikke CIP Softwares vurdering. I hvert fald ikke, når det gælder de store datatunge systemer.
- I praksis er det nok kun muligt i meget begrænset omfang at vælge en anden leverandør end KMD på de områder, hvor kommunen vælger at fortsætte med at benytte KMD's produkter, siger Jakob Harder, chefkonsulent i KL.
Det skyldes ikke mindst, at KMD har gjort sammenlægningsydelsen til et decideret produkt, hvilket er med til at bringe prisen ned, mener Jakob Harder.
Desuden er data i for eksempel KMD's produkter på det sociale område, der anvendes af alle kommuner i landet, så integreret i selve systemet, at KMD ikke vil give andre adgang til at gennemføre automatiserede konverteringer, der skal foregå nede i KMD's systemer.
Det hindrer naturligvis ikke kommunerne i at få et specialudtræk af deres egne data på en stribe cd'er, hvis en kommune ønsker at skifte til et andet system eller selv gennemføre konverteringen. Men det kan næppe svare sig i forbindelse med kommunesammenlægningen - især ikke på de store dataområder, lyder vurderingen.
Sammenkobling på Bornholm blev dyr
På de mindre systemområder kan det imidlertid være en anden historie, mener Jakob Harder.
- Man kan også sagtens forestille sig, at andre byder ind på områder som eksempelvis systemharmonisering, forberedelse og lignende, siger han.
KL har tidligere anslået, at de kommende kommunesammenlægninger - der skal køre senest 1. januar 2007 - vil komme til at koste mindst en milliard kroner alene på den mest basale it-side.
Det har hele tiden været sikkert, at det ikke er billigt for det offentlige at lægge de komplekse og ikke altid tidssvarende offentlige it-systemer sammen - blandt andet fordi de nuværende systemer ofte ikke kan snakke sammen på tværs af geografiske grænser og myndigheder.
Det beviste blandt andet den bornholmske kommune-sammenlægning i 2002, hvor blot sammenkoblingen af de fem bornholmske kommuners og amtets it-systemer sammenlagt kostede mere end 50 millioner kroner.
Den nye regionskommune valgte at sætte de bedste systemer fra kommunerne sammen i en ny vifte af systemer, og det gjorde sammenlægningen af it-systemer markant dyrere end budgetteret.
