Danmark og resten af Europa er dybt afhængige af amerikanske it-services, og derfor ville konsekvenserne ved en nedlukning eller et angreb på de vitale it-infrastrukturer også være tæt på uoverskuelige.
Med en stigende strøm af hybride trusler og et anspændt forhold mellem EU og USA har frygten for sådanne hændelser formentlig aldrig været mere reel.
Det ses også tydeligt i en ny analyse fra Dansk Industri (DI), der viser, at den geopolitiske uro for alvor har fået dansk erhvervsliv til at kigge nærmere på, hvor virksomhedens data ligger, og hvem der ejer de systemer, der holder forretningen kørende.
Næsten halvdelen – 48 procent – har som følge af de geopolitiske spændinger enten foretaget eller overvejet ændringer i relation til deres forretningskritiske it-systemer.
Heraf har 22 procent gennemført en intern gennemgang af deres digitale setup, mens 27 procent har været i dialog med deres nuværende leverandører om sikkerhed, kontraktvilkår og dataplacering.
10 procent overvejer at skifte leverandør, men endnu har ingen af de adspurgte virksomheder taget det endelige skridt.
"Vi ser et klart skifte i dansk erhvervsliv. Geopolitiske spændinger er rykket helt ind i maskinrummet hos virksomhederne. Vi kan se, at ledelserne i stigende grad arbejder systematisk med digital suverænitet og deres digitale risici, fordi det har direkte betydning for drift, risiko og forretningskontinuitet," siger Andreas Espersen, branchedirektør i DI Digital, i en pressemeddelelse.
DI-analysen bygger på svar fra 357 danske virksomheder med tilsammen omkring 49.000 medarbejdere.
Svært at slippe ud af it-grebet
Selvom viljen er der, er det langt fra alle virksomheder, der oplever, at de reelt kan skifte leverandør, hvis det skulle blive aktuelt.
To ud af tre virksomheder vurderer, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan skifte leverandør uden større barrierer.
Kun 2 procent vurderer, at det i høj grad kan lade sig gøre uden væsentlige udfordringer.
Barriererne er især tekniske, økonomiske og kontraktmæssige – og særligt de store virksomheder med over 100 ansatte er bundet hårdt. Her svarer mere end hver fjerde – 27 procent – at det slet ikke kan lade sig gøre at skifte leverandør uden store barrierer.
Samtidig fylder ikke-europæiske leverandører fortsat meget i den danske it-stak.
Blandt virksomheder, der bruger leverandører uden for EU, anvender 78 procent dem til kommunikation og samarbejde som mail, videomøder og dokumentdeling, mens 75 procent gør det på hardware.
69 procent har dem på forretningssystemer, og 60 procent på cloudtjenester.
Oprindelsesland slår prisen
Analysen viser også, at virksomhedernes kriterier for valg af it-leverandører flytter sig.
Næsten syv ud af ti virksomheder – 69 procent – peger på data- og cybersikkerhed som et af de to vigtigste hensyn ved valg af leverandør. Det er stort set på niveau med funktionalitet og brugervenlighed, der ligger øverst med 73 procent.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at leverandørens oprindelsesland nu vægter højere end pris i prioriteringen.
15 procent fremhæver oprindelsesland som en af de to vigtigste faktorer, mens kun 9 procent peger på prisen.
"DI mener ikke, at Europa skal vælge leverandører ud fra pas frem for kvalitet. Men det er kun naturligt, at virksomheder også vægter sikkerhed, robusthed og forsyningsrisici, når det handler om forretningskritisk it. Det handler om ansvarlig risikostyring i en mere usikker verden," siger Andreas Espersen.
Sender bolden videre til politikerne
DI slår samtidig på tromme for politisk handling, hvis Danmark og Europa skal styrke deres digitale suverænitet.
Organisationen peger på tre konkrete greb i pressemeddelelsen: målrettede investeringer i kritiske teknologier som AI, cloud og cybersikkerhed kombineret med bedre adgang til kapital og forskningsmidler, strategisk brug af offentlige indkøb og fælles europæiske leverandørkrav om eksempelvis flytbarhed og åbne standarder, samt investeringer i digital infrastruktur og tættere offentligt-privat samarbejde om cybersikkerhed og beredskab.
"Digital suverænitet handler ikke om at lukke sig om sig selv, men om at have reelle valg. Det kræver investeringer i teknologi, bedre og mere sammenhængende rammer og stærkere konkurrence. Ellers risikerer vi, at de politiske ambitioner og behovet for større handlefrihed ikke bliver omsat til konkret handling," siger Andreas Espersen.
Undersøgelsen er gennemført blandt DI's medlemmer mellem 25. og 31. marts 2026.
